Sommerfuglen Ensianblåfugl (Maculinea alcon) har en usædvanlig og fascinerende livscyklus. Som larve spiser den frø og frugtvæv af Klokke-Ensian (Gentiana pneumonanthe), hvorefter den adopteres af Stikmyrer (Myrmica ruginodis og M. rubra), som fodrer og opfostrer den præferentielt over deres egne afkom. Ensianblåfugl forekommer altså kun hvor der er rumligt overlap mellem de to værter. I Danmark er de typiske habitater fugtige klitheder og
hedemoser og den anses i dag som truet (VU, IUCNs rødlistestatus), da den er gået kraftigt tilbage i både populationsareal og -antal over de sidste 100 år. De primære årsager til nedgangen har været de massive ændringer i landanvendelsen og dræning. Forringelse af kvaliteten i de tilbageværende habitater (især tilgroning), ligger til grund for tilbagegangen I nyere tid. Thy-området er for både Ensianblåfugl og Klokke-Ensian den region i Danmark,
hvor bevarelsen af områder har været bedst set over de seneste knapt 30 år, da der her stadig er relativt store områder med egnede og sammenhængende habitater tilbage. Resultaterne af feltarbejdet, der udførtes i 2013 viste, at der findes mindst 4 populationer af Ensianblåfugl indenfor Nationalpark Vadehavet: Tre populationer på Fanø (Paradisdalen, Sandflod Hede og Vesterhovens) og én på Rømø (Kirkeby Hede). Herudover blev der på tre lokaliteter fundet mindre forekomster af Ensianblåfugl, som her benævnes satellitpopulationer (Kæret og Vindgab Bjerge på Fanø samt Tvismark Hede på Rømø). De populationsgenetiske analyser pegede generelt på, at de fleste populationer er helt eller delvist isolerede fra hinanden, og der er væsentlige spredningsbarrierer, der forhindrer
genetisk udveksling mellem populationerne som igen mindsker deres levedygtighed. Disse spredningsbarrierer udgøres især af havet (spredning mellem øerne) og plantager, men sekundært også fragmentering af landskabet samt den egentlige fysiske afstand mellem populationerne. Der er dog dele af Fanø og Rømø hvor der er potentielt egnede habitater I form af klitheder og hedemoser, og flere af disse områder er endog af anseelig størrelse. Der er således et rimeligt udgangspunkt for at skabe større sammenhæng mellem habitaterne og de eksisterende populationer. Netop dette understøttes også af visionerne for den seneste plan for Nationalpark Vadehavet. Dele af datagrundlaget dækker også Marbækområdet nord for Esbjerg hvor der i 2015 blev opdaget en lille population. Der er derfor også givet anbefalinger til forvaltning af denne population, således der i alt behandles 8 populationer i
indeværende rapport. Fremtidig forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet anbefales udført med følgende prioritering:
1. Sikring af langvarig opretholdelse af alle eksisterende populationer i nationalparken
2. Skabe bedre biologisk sammenhæng mellem de på Fanø beliggende populationer
3. Bedre kortlægning og monitering af Ensianblåfugl og dens værter i nationalparken
På baggrund af det analytiske arbejde vurderes ingen af de 8 populationer at være i favorabel tilstand. For at opnå favorabel tilstand er der en række indsatser der skal implementeres for at kunne sikre en langvarig opretholdelse af dem. Kernepopulationen Paradisdalen (Fanø) er stor og forekommer på et stort areal, så for denne er der potentiale for at opnå favorabel tilstand relativt nemt.