Der foregår ikke en proces i den levende natur, som ikke på den ene eller anden måde reguleres kommunikativt, dvs via tegn der må tydes, fra duftstoffer til varselsskrig. Semiotikken - videnskaben om tegn - bør derfor være et centralt redskab for biologi og lægevidenskab. Alt liv har et indre, som forholder sig til noget ydre. Det er i denne interesse, vi oplever livets essens. Det vi frygter ved dødens sekund, er omvendt gyset ved tanken om al betydnings ophør. Den overflade, der skiller kroppen fra verden, kalder vi psyken, for det er gennem psyken, at verden trænger ind i os, og at vi trænger ind i verden. Som et interface kobler psyken vores krop op på den omgivende verden. Psyken har sin egen oprindelseshistorie, og den må studeres med biosemiotikkens hjælpemidler.

Foredrag i Sigmund Freud Selskabet, KØbenhavn