Biologer bliver ikke uddannet til arbejdsløshed

Mads Eriksen tager fejl, når han fremhæver biologistudiet som et eksempel på en ”ledighedsuddannelse”. For ifølge A-kassen for humanister og scient.er (MA) er ledigheden i juni 2021 blandt de 4706 medlemmer med en kandidatuddannelse i biologi kun 2,6% (https://ma-kasse.dk/om-ma/ma-i-tal/ledighedstal/) - dvs. blandt de laveste arbejdsløshedsprocenter for universitetsuddannede.

Mads Eriksen har sandsynligvis skelet til dimittendledigheden opgjort per 4. – 7. kvartal, der ganske rigtig er alt for høj. Men som statistikken fra MA tydeligt viser, er problemstillingen ikke, at der ikke er jobs og efterspørgsel på biologer. Problemstillingen er, at biologerne er langsomme til at finde sig et arbejde. Det har universiteterne naturligvis et medansvar for. På Biologisk Institut på Købehavns Universitet har vi derfor igangsat et projekt, som skal gøre de nyuddannede kandidater mere karriereparate. Vi er overbeviste om, at projektet vil have en stor gavnlig effekt, men der vil naturligvis gå nogen tid, inden effekten kan ses i dimittendledighedstallene.

Der er to andre forhold som taler imod Mads Eriksen konklusion. Det ene forhold er, at biologiuddannelserne på universiteterne er dimensionerede – dvs. der er sat en grænse for, hvor mange studerende, der hvert år må optages. Effekten af dimensioneringen er ikke slået igennem endnu. For biologiuddannelsen på Københavns Universitet sker det først i 2022-2023. Det vil derfor give mening at afvente effekten, inden man eventuelt kaster sig over nye indgreb. Det andet forhold er, at der må forventes en langt højere efterspørgsmål på kandidater, der kan bidrage med viden til den grønne omstilling. Mit gæt er, at der er en risiko for at efterspørgslen på arbejdskraft med netop sådanne kompetencer vil overstige udbuddet – i hvert fald hvis uddannelserne beskæres yderligere.