15. marts 2016

Danske navne på danske bier

Danske bi-navne

Bortset fra humlebierne har størstedelen af de 286 danske bi-arter intet dansk navn og omtales udelukkende ved deres videnskabelige navn. Videnskabelige navne er for mange naturinteresserede vanskelige at huske og udtale. Formidlingsmæssigt har det derfor længe været et ønske at få meningsfulde danske navne for alle de danske bier. Derfor har vi udarbejdet anbefalinger for danske navne til samtlige hjemhørende arter baseret på tilsvarende udenlandske trivialnavne, samt de få historiske danske navne fra litteraturen.

Forårsjordbi på seljepil.
Foto: Henning Bang Madsen

Navne er ofte baseret på fødespecialisering, levesteder, samt afledte eller oversatte videnskabelige navne. Den samlede liste over danske navne er offentliggjort på hjemmesiden allearter.dk under DanBIF. Efterfølgende vil navnelisten blive formidlet til danske internetsider om natur og vilde bier.

Principperne ved navngivningen
Ved valg af de anbefalede nye danske navne for de vilde bier, har det været tilsigtet så vidt muligt at følge fastlagte principper. Der har dog været overvejelse omkring brug af bindestreg, som ofte anvendes ved danske plantenavne, f.eks. ved rød-kløver og hvid-kløver, men ikke stenkløver, da denne er en anden slægt. Ideen er her at kunne skelne, at f.eks. stenkløver ikke tilhører samme slægt som (ved eksemplet her) rød- og hvid-kløver. Det er imidlertid imod Dansk Sprognævns generelle regler at bruge bindestreger i sammensatte ord. Da der endvidere kan være problemer med søgning på internettet ved ord med bindestreger, er der i nærværende liste valgt så vidt muligt at undgå bindestreger. For ligeledes at følge sprognævnets regler er alle de danske navne på bier med lille begyndelsesbogstav. På samme vis som ved humlebierne, der igennem tiden har været opdelt med underslægten snyltehumler, har det ved jordbierne været hensigtsmæssigt at tildele underslægten Andrena (Micandrena) dansk navn (småjordbier), idet de udgør en naturlig gruppe af små jordbier.

Havevægbi på reseda.
Foto: Henning Bang Madsen

Ved valget af navne er følgende overordnede principper så vidt muligt fulgt:

  • Etablerede navne der allerede benyttes bibeholdes om muligt.
  • Udenlandske populære navne anvendes, hvis muligt (der er her skelet til svenske, norske, tyske, hollandske og britiske navne).
  • Navnet bør sige noget om arten, f.eks. udseende, levested, fødespecialisering eller levevis.
  • Artens videnskabelige navn kan være inspirationskilde.
  • Navnet bør være så kort som muligt.
  • Navnet bør være let at udtale.
  • Navnet bør være sprogligt korrekt, hvis muligt.
  • Navnet bør ikke være misvisende.
  • Navnet bør være tidsløst, dvs. undgå navne som f.eks. almindelig, jysk, svensk, osv.

Kontakt

Henning Bang Madsen
Tlf. 3532 1276

Tak til 15. Juni fonden for støtte til projektet ”Vilde danske bier: udbredelse, status og danske navne”.