Et nyt permafrost gas mysterium

I en ny videnskabelig artikel fra tidsskriftet Nature Communications, viser en gruppe forskere under ledelse af Københavns Universitet, at optøning af permafrost frigiver et stort antal gasser karakteriseret ved at være flygtige organiske forbindelser (på engelsk volatile organic compounds, VOC). Disse gasser ligner ikke kuldioxid og metan. VOC’er er kendt for at være gasser, som frigives fra planter for blandt andet at klare stress og for at kommunikere med andre organismer. Man ved, at VOC’er reagerer hurtigt i atmosfæren, og her spiller de en rolle i et fremtidigt klima. De påvirker blandt andet produktionen af ozon samt måske endnu vigtigere produktionen af ​​små partikler, der har betydning for dannelsen af skyer, og dermed den del af solindstrålingen, der sendes tilbage til rummet. Sidstnævnte kan have en afkølende effekt på klimaet.

Professor Riikka Rinnan fra Biologisk Institut og Center for Permafrost, Københavns Universitet siger, ’De nye undersøgelser viser overraskende, at VOC'erne kan frigives fra permafrostlag under optøning, selvom disse lag med organisk materiale har været frosset i årtier eller længere. Måske endnu mere overraskende viser undersøgelserne, at VOC’erne fra optøning af permafrost ikke nødvendigvis frigives til atmosfæren, fordi de jordlag, der ligger over permafrosten, er i stand til at nedbryde VOC’erne lige så hurtigt som de frigives fra permafrosten.’

Mikroorganismer i jorden har afgørende betydning

Ved hjælp af avancerede sporingsteknikker viser forskergruppen, at VOC'erne nedbrydes af mikroorganismer, der lever i jordmiljøet. Det ser derfor ud til, at den frigivelse af VOC’er til atmosfæren fra optøning af permafrost bestemmes af, hvad der sker med gasserne på vej fra de dybere jordlag til jordoverfladen. Hvis permafrosten er direkte eksponeret til atmosfæren ved fx erosion, eller hvis det mikrobielle optag hæmmes ved for eksempel højt vandindhold er det uklart, om en fremtidig permafrost optøning kan medføre en hidtil ubeskrevet og ny kilde af VOC’er fra Arktis. Ikke mindst om det kan have konsekvenser for det regionale klima.

Den ny forskning er et resultat af et samarbejde mellem forskere fra både bio- og geovidenskaberne, der arbejder sammen på Center for Permafrost (CENPERM) ved Københavns Universitet og i tæt samarbejde med et internationalt team. Studiet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og Det Europæiske Forskningsråd. CENPERM finansieres af Danmarks Grundforskningsfond.