12. juni 2018

Fjernelse af mandler og polypper er forbundet med luftvejssygdomme, allergier og infektioner

Evolutionsbiologi

Helbredsdata fra over en million danske børn har dannet grundlag for et studie fra Københavns Universitet, som bl.a. påviser, at risikoen for nogle luftvejssygdomme senere i livet forhøjes betragteligt, hvis mandlerne er fjernet.

Åben mund
Studiet lægger vægt på at de mulige langtidseffekter af fjernelse af mandler og polypper ikke har været dokumenteret før og bør give anledning til fornyet diskussion.


Et omfattende studie fra evolutionsbiologer på Biologisk Institut på Københavns Universitet, Universitet af Melbourne og Yale Universitet viser, at de, der har fået fjernet deres mandler og polypper i barndommen har øget risiko for at udvikle luftvejssygdomme, allergier og infektionssygdomme senere i livet.

Forskerne har analyseret helbredsdata fra næsten 1,2 millioner danske børn født imellem 1979 og 1999 og frem til de var mindst 10 år gamle, og op til de blev 30 år.

Ud af de 1.2 millioner børn havde over 60.000 af dem fået fjernet mandler, polypper eller begge dele før 9-års alderen. Hos denne gruppe opdagede forskerne en signifikant højere risiko for at blive ramt af sygdomme som astma, lungebetændelse, kronisk obstruktiv lungesygdom og andre luftvejsinfektioner sammenlignet med dem, som stadig havde deres mandler.

”Vi fandt især en markant forbindelse mellem at have fået fjernet mandler eller polypper og senere sygdom i de øvre luftveje,” siger professor Jacobus Boomsma fra Biologisk Institut på Københavns Universitet. 

Mandlerne er ikke opstået tilfældigt  

Mandlerne og polypperne spiller en rolle i kroppens immunsystem og deltager i produktionen af hvide blodlegemer. De har bl.a. til opgave at overvåge de ting, der passerer ned igennem halsen og ’træner’ tilsyneladende også barnets immunsystem.

”I vores forskning arbejder vi altid ud fra evolutionære forudsætninger – i dette tilfælde at immunorganerne rundt omkring luftvejene ikke er opstået tilfældigt, men repræsenterer en nyttig biologisk tilpasning. Derfor er det rimeligt at spørge, om deres fjernelse har konsekvenser på langt sigt,” siger Jacobus Boomsma.

Der ser også ud til at være en sammenhæng mellem risikoen for at udvikle lungebetændelse og astma senere i livet og fjernelsen af mandler og polypper ifølge studiet. Allergiske sygdomme i næse og øjne forekom også langt hyppigere.

”Det store danske datamateriale giver unikke muligheder for at kigge på totalsammenhænge, fordi man kan tage højde for en række andre helbredsfaktorer og socioøkonomiske forskelle mellem familier, som giver mere præcise resultater, ” tilføjer Jacobus Boomsma.

Operationer giver blandede resultater på sigt

I studiet kiggede forskerne også nærmere på, om fjernelse af mandler og polypper havde nogen egentlig effekt på de lidelser, som de skulle behandle, og her fandt de blandede resultater.

”Fjernelse af polypper giver ifølge vores studie en lidt mindre risiko for søvnlidelser og halsbetændelse, men risikoen for at få mellemørebetændelse blev derimod højere, så de langsigtede fordele er uklare,” forklarer Jacobus Boomsma.

Artiklen lægger vægt på, at de mulige langtidseffekter ved at få fjernet mandler og polypper ikke har været dokumenteret før og bør give anledning til fornyet diskussion i de tilfælde, hvor ikke-kirurgisk behandling af børn med problemer med vejrtrækning, bihulebetændelse og mellemørebetændelse er mulig.

Forskerne påpeger, at der kan være lægefaglige grunde til at fjerne mandler eller polypper, men også at konklusionerne af registerstudiet er klare og bør indgå i den samlede, individuelle vurdering.

”Vi mener, at vores resultater er solide. Ikke mindst fordi vi kunne rense datamaterialet for hele 18 andre faktorer, som kunne spille ind. Vi kunne også godt have ønsket os at korrigere for rygning, men der manglede vi data. Andre nordiske lande ligger inde med lignende data for deres befolkninger igennem ca. 30 år, så tilsvarende analyser dér ville have stor interesse,” siger Jacobus Boomsma.