Geleplankton på menuen hos små ålelarver

For bedst at hjælpe bestanden og forbedre forvaltning er vi nødt til at forstå, hvordan de specielle blad-larver overlever i Sargassohavet. Derudover har forskerne i Danmark arbejdet ihærdigt på at opdrætte ål i fangenskab ved kunstigt at modne ål og opdrætte ålelarverne. Dette har givet store fremskridt de seneste 10 år, men de mange larver er krævende og vokser ikke på testede fodertyper.

Et samarbejde mellem Københavns Universitet, DTU-Aqua, og Aarhus Universitet har givet ny indsigt i ålelarvernes biologi – indsigt, der ultimativt kan hjælpe ved opdræt af ålelarver i fangenskab. Projektet er en del af den ”Danske Åleekspedition 2014” til Sargassohavet i det sydvestlige Atlanterhav med havundersøgelsesskibet Dana (DTU), og nogle af resultaterne er nu blevet publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Scientific Reports.

Ålen jager aktivt sit bytte
-        ’Vi har fundet, at ålelarvernes maveindhold hovedsagligt indeholder gener fra såkaldt geleplankton, små vandmænd og lignende. Og det tyder også på, at ålen aktivt jager og spiser levende bytte – hvor vi tidligere troede, at den hovedsagligt spiste sammenklumpede partikler af dødt materiale, kaldet marin sne’, siger professor Lasse Riemann fra Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

I undersøgelsen, der har den daværende ph.d.-studerende Daniel J. Ayala som førsteforfatter, blev ålelarver indfanget med net i Sargassohavet, hvorefter de blev sorteret og gemt i sprit. Herefter blev de artsbestemt genetisk, og DNA blev ekstraheret fra maveindholdet (se billede) fra larver af den europæiske ål (Anguilla anguilla). Samtidigt blev der indsamlet marin sne partikler samt forskellige arter af plankton.

-        ’Ved at analysere DNA fra henholdsvis ålemaver, marin sne og plankton har vi kunne bestemme, hvilke organismer som findes i maven på de små ålelarver, og hvorvidt sammensætningen overlapper med den i marin sne. Vores analyser viser, at mavematerialet er domineret af gener fra geleplankton, mens der kun er begrænset lighed med gen-aftrykket i den marine sne. Derudover støttes disse genetisk-baserede fortolkninger af teoretiske beregninger, som viser, at der er tilstrækkeligt store tætheder af geleplankton i Sargassohavet til at ålelarverne kan leve af disse, fortsætter Lasse Riemann.

Betydning for opdræt af den europæiske ål
Den europæiske ål har været i kraftig tilbagegang gennem de seneste 40 år og er i dag rødlistet som ”kritisk truet”. Et effektivt, selvforsynende opdræt af ålen kan delvist afhjælpe dens problemer, men det forhindres af, at helt unge ålelarver dør indenfor 1 måned i kultur.

-        ’Larverne kan ikke vokse tilstrækkeligt på føde, der har været afprøvet, og nogle uger efter at de er klækket, dør de af sult. Med vores nye indsigt i ålelarvernes fødevalg i Sargassohavet håber vi at kunne give dem føde med den sammensætning, de er vant til – og dermed få dem til at overleve i kultur’ siger Dr. tech. Peter Munk, DTU-Aqua, der er leder af det overordnede projekt ”Dansk åleekspedition 2014” og medforfatter til artiklen.

Projektet har integreret oceanografisk og molekylærbiologisk ekspertise, og det har muliggjort avancerede analyser og ny indsigt i ålenes fascinerende biologi. Forskerne fokuserer her blandt andet på ålelarvernes fordeling i vandsøjlen i forhold til andet plankton i Sargassohavet, samt deres vækstrater med brug af en avanceret metode til at aldersbestemme de helt små ålelarver – alt sammen for at opnå en bedre forståelse af ålelarvernes opvækstmuligheder.

Arbejdet er et samarbejde mellem DTU-Aqua og Biologisk Institut, Københavns Universitet. Derudover har   Tue S. Jørgensen og Lars H. Hansen fra Aarhus Universitet bidraget til studiet. Forskningen er støttet af Carlsbergfondet og Dansk Center for Havforskning.