Giftige snegle dræber ved hjælp af insulin
En langsom og meget giftig snegl bedøver fisk med hormonet insulin, før den dræber og spiser dem. Sneglen udskiller insulinen i vandet, hvilket medvirker til at desorientere fisk, som derved gøres til et let bytte for sneglen. Det er første gang nogensinde, at man opdager et dyr, der benytter insulin som gift.
I modsætning til langt de fleste andre rovdyr er tropiske marine keglesnegle ikke ligefrem hurtige. Til gengæld producerer de en blanding af op mod 1000 forskellige toksiner i deres gift, som primært er målrettet byttedyrenes nervesystem. Ny forskning viser nu, at nogle keglesnegle overraskende også producerer en helt speciel form for insulin i deres gift.
Sneglen pacificerer sit bytte
Nye forsøg publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences viser, at sneglens giftige insulin medfører lavt blodsukker, når den af forskerne injiceres direkte i fisk. I et andet eksperiment undersøgte forskerne, hvilken effekt det havde på fisk at tilsætte den giftige insulin til vandet i et akvarium.
Postdoc Helena Safavi-Hemami, der er tilknyttet professor Lars Ellgaards laboratorium på København Universitet, arbejder i øjeblikket på University of Utah i Salt Lake City med at undersøge disse bemærkelsesværdige snegles toksiner. Hun siger, “når den giftige insulin tilsættes vandet, ændrer fiskene deres svømmemønstre, de bliver simpelthen fortumlede og mindre aktive. Derved kan sneglen lettere fange dem i sin store netlignende mund. Det er først nu, vi har fundet ud af, at insulinen i sneglenes gift spiller en vigtig rolle for denne proces – den opdagelse er overraskende og et hidtil ukendt fænomen i naturen”.
Forskellige typer af insulin
Den insulin, der udskilles som en del af keglesneglenes gift, er helt speciel, fordi den kun indeholder 43 aminosyrer (“byggestenene” i proteiner), og derved er mindre end alle hidtil kendte insulin-molekyler. Til sammenligning indeholder menneskelig insulin, som er særdeles vigtig for at kontrollere vores blodsukker og energistofskifte, 51 aminosyrer. Selvom den giftige insulin mere ligner fiskeinsulin end sneglens egen insulin, er den altså mindre end fiskens insulin og indeholder desuden en række usædvanlige kemiske grupper. Forskerne bag undersøgelsen foreslår, at disse specielle egenskaber er udviklet gennem sneglens evolution med det formål at forringe fiskens chance for at kunne reagere mod sneglens insulin.
I deres videre arbejde vil forskerne undersøge hvordan de specielle egenskaber af keglesneglenes giftige insulin påvirker funktionen. En øget indsigt i disse forhold vil med tiden muligvis kunne føre til bedre behandlinger af diabetes.
Kontakt:
Postdoc Helena Safavi-Hemami
Tlf: +1-801-581-8370
Email: safavihelena@gmail.com
Professor Lars Ellgaard
Tlf. 35321725
Email: lellgaard@bio.ku.dk
Emner
Relaterede artikler
Kontakt
Postdoc Helena Safavi-Hemami
University of Utah, USA
Tlf: +1-801-581-8370
Email: safavihelena@gmail.com
Professor Lars Ellgaard
Biologisk Institut
Københavns Universitet
Tlf. 35321725
Web: https://www.bio.ku.dk/staff/ellgaard
Email: lellgaard@bio.ku.dk
Kommunikationsmedarbejder
Helle Blæsild
Biologisk Institut
Københavns Universitet
Email: helleb@bio.ku.dk