7. marts 2022

Grises grynt afslører deres følelser

Biologi

Vi kan nu afkode hvad grise føler. For med tusindvis af lydoptagelser fra grises liv, fra de fødes til de dør, har et internationalt hold af forskere, som de første i verden, været i stand til at oversætte grisenes grynt til deres faktiske følelser ud fra en lang række situationer i dyrets liv. Forskningen er anført af Københavns Universitet, ETH Zürich og det franske forskningsinstitut INRAE og kan bruges til at forbedre dyrevelfærden i fremtiden.

Grise
Foto: Getty

Et grisegrynt siger måske lige så meget som tusind ord. I et nyt studie er det i hvert fald lykkedes et internationalt hold af forskere fra Danmark, Schweiz, Frankrig, Tyskland, Norge og Tjekkiet at oversætte grises gryntelyde til, hvad de føler. Resultaterne er i dag udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

Ved hjælp af mere end 7000 lydoptagelser af grise har forskerne designet en algoritme, der selv kan afkode, om den enkelte gris oplever en positiv følelse ('glad' eller 'begejstret), en negativ følelse ('bange' eller 'stresset') eller et sted midt imellem. Optagelserne er indsamlet fra grise i landbruget, i en lang række både positive og negative situationer fra grisene bliver født til de dør.

"Med dette studie viser vi, at dyrs lyde giver en stor indsigt i deres følelser. Vi beviser også, at en algoritme kan bruges til at afkode og forstå grises følelser, hvilket er et vigtigt skridt i retningen af bedre dyrevelfærd for vores husdyr," siger lektor Elodie Briefer fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, som har ledet studiet.

Korte grynt er 'glade' grynt

Forskerne har optaget lyde fra grisene i både almindelige situationer fra landbruget og opstillede situationer, som, bedømt ud fra grisenes adfærd, enten forbindes med en positiv eller en negativ følelse. De positive situationer var fx, når smågrise får mælk hos deres mor, når de bliver genforenet med deres familie efter at have været adskilt, eller når fik lov at løbe frit omkring. De følelsesmæssigt negative situationer tæller bl.a. adskillelse, slagsmål mellem smågrise, kastration og at blive sendt til slagtning.

I forsøgsstalde opstillede forskerne også forskellige arenaer for grisene, som skulle fremkalde mere nuancerede følelser, der ligger midt i spektret. Fx en arena med legetøj eller mad og en tilsvarende arena uden nogen form for stimulans. Forskerne placerede også nye og ukendte objekter i arenaen, som grisene skulle forholde sig til. I flere af situationerne blev grisenes lyde, adfærd og hjerterytme overvåget og optaget.

Derefter analyserede forskerne de over 7000 lydoptagelser for at se, om der var et mønster i lydene, der kunne kobles til grisenes følelser, og om de kunne adskille de positive situationer og følelser fra de negative. Som tidligere studier også har vist kunne forskerne se, at højfrekvente hyl fra grisene oftere forekom i negative situationer. Samtidig kunne de se, at lavfrekvente lyde, såsom grynt og bjæf primært optrådte i situationer, hvor grisene oplevede en positiv eller neutral stimulering.

Men det virkelig interessante var alle situationerne midt imellem yderpunkterne. Og ved en endnu grundigere analyse af alle lydfilerne fandt forskerne et nyt mønster, der mere detaljeret afslørede, hvad grisene følte i bestemte situationer.

"Der er tydelige forskelle på grisenes lyde, når vi ser på de positive og negative situationer. I de positive situationer er gryntene meget kortere, og der er færre udsving. Når vi ser på de negative situationer, er gryntene længere. De starter højt og går langsomt nedad. Ved at træne en algoritme til at genkende lydene, kan vi placere 92 % af lydene til den rigtige følelse," forklarer Elodie Briefer.

 

 

 

Landmanden kan overvåge dyrenes følelser

At studere dyrs følelser er et relativt nyt område, som er kommet til i løbet af de sidste 20 år. I dag er det bredt accepteret, at husdyrs mentale helbred også er vigtigt for deres trivsel og generelle velfærd. Dog fokuserer dyrevelfærden i dag primært på husdyrenes fysiske sundhed, og der findes flere systemer, som automatisk overvåger dyrenes fysik for landmanden.

Der findes dog ingen systemer, der kan overvåge dyrenes psykiske sundhed endnu. Men forskerne bag studiet håber, at deres algoritme kan bane vejen for en ny platform til landmanden, der kan hjælpe med at holde øje med dyrenes psykiske sundhed.

"Vi har trænet algoritmen, så den kan afkode grises grynt. Nu mangler vi nogen, som har lyst til at videreudvikle algoritmen til fx en app, som landmanden kan bruge i sit arbejde med at forbedre velfærden for dyrene," siger Elodie Briefer.

Hun tilføjer, at metoden også ville kunne bruges til bedre at forstå andre pattedyrs følelser, hvis man har data nok til at træne algoritmen med.

Grise
I forsøgsstalde opstillede forskerne også forskellige positive og negative situationer for grisene, som skulle fremkalde forskellige følelser. Positive situationer var bl.a. at ligge tæt med resten af kuldet. Foto: Elodie Briefer.

 

 

Kontakt

Elodie Floriane Mandel-Briefer
Lektor
Biologisk Institut
Københavns Universitet
Telefon: +45 35 32 90 33
Mobil: +45 81 92 51 19
Mail: elodie.briefer@bio.ku.dk

Michael Skov Jensen
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: +45 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk

Emner

Læs også