Hvornår opnås den bedste natur i nye søer?

I de seneste 30 år har Danmark været et foregangsland ved at etablere omkring 50 nye større søer. Initiativet skulle rette op på det voldsomme tab af natur og biodiversitet, som afvanding og tørlægning af omkring 200 tilsvarende store søer medførte i de foregående 200 år. Nye søer er også anlagt med henblik på at fjerne næringsstoffer og dermed nedsætte forureningen af nedstrøms søer og kystvande.

- Professor Kaj Sand Jensen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, som er hovedansøger, siger, 'Desværre har vi ikke haft viden om det optimale fysiske design og de bedste hydrologiske og kemiske løsninger ved etablering af nye søer. Denne viden skal det bevilgede projekt nu levere, så nye søer og opfølgende indsatser kan sikre et optimalt naturudbytte og sørge for overlevelse af sjældne arter i fremtiden'.

Projektet søger svar på en række spørgsmål. Her er nogle af de vigtigste.

Da nye søer ofte etableres på lavtliggende marker, der har været dyrket og gødet i mange år, er der ophobet en stor fosforpulje i jorden, som kan frigøres og forurene de nye søer i mange år. Studiet skal afklare, om forbehandling af jorden med blandt andet okkerslam fra vandværker eller med aluminium kan tilbageholde fosforen effektivt i søbunden, så den ikke frigøres til søvandet og fører til opblomstring af planteplankton og uklart vand.

Fysisk design er vigtig for nye søers vandkvalitet og biodiversitet. Store lavvandede søer oplever et kraftigt bølgeslag, som kan vaske søbunden ren for næringsstoffer, som forlader søen via udløbet, især hvis vandets opholdstid er kort. Denne effekt er meget markant i den nye Filsø, hvor den har ført til indvandring af mange vandplanter, herunder meget sjældne arter. Spørgsmålet er: hvor vigtig er størrelsen, dybden og vindeksponeringen generelt i nye søer?

Lavvandede områder i søerne er gunstige for fuglenes fødesøgning. Sjapvand og blotlægning af bunden tiltrækker i særlig grad vadefugle. Men eksponering til luften giver også mulighed for at omsætte mudderlaget, så vandplanterne bedre kan kolonisere, når vandet igen stiger. Med 30 søer i undersøgelsen kan betydningen af dybden og vandstandsændringer for fugle og vandplanter vurderes.

Forskerne ved, at fiskene kan påvirke søer ved at æde de smådyr, der ellers græsser på planteplanktonet og gør vandet uklart. Derfor er samspillet mellem fisk, smådyr og planteplankton i fødekæderne vigtigt. Det kan de vurdere ved måling af stabile kulstof- og kvælstofisotoper. Forskerne vil også gerne vide om søernes alder og rækkefølgen ved fiskearternes etablering har betydning for de nye søers tilstand. Det er måske muligt selv ved ret beskedne fiskeudsætninger at dreje nye søer i en bestemt ønsket retning.

Kaj Sand-Jensen glæder sig personligt til at afklare, om den meget høje rigdom af vandplanter med adskillige truede arter, som kan dukke op i en ny sø, afhænger af, om søen ligger i en artsrig egn, eller om fuglene formår at flyve mange arter ind til nye søer også i artsfattige egne.

- Lektor Theis Kragh har en særlig interesse i at indrage lokale lystfiskere i projektet for at studere gedder. Gedder går ikke i biologernes garn, men fanges på stang. ”Vi vil bede lystfiskerne om at måle, fotografere og derefter genudsætte gedderne. Det er nemlig muligt at identificere de enkelte individer ud fra fotos af de sort-hvide mønstre på kroppen – som med vores individuelle fingeraftryk. Efter genfangst kan geddebestandens størrelse og individernes vækst og kondition beregnes. ”Vi ønsker også at indrage lokale ornitologer i fugletællinger og få hjælp til prøvetagning i de mange søer”, tilføjer Theis Kragh.

Forskerne ser frem til at sætte de nye søers biodiversitet på Danmarkskortet og verdenskortet. Der er etableret mange nye søer i Danmark, nogle af dem er store, og de er ikke færdige - Søborg Sø står for tur. Nu skal der afklares, hvad de nye søer byder på nu og her. Forhåbentlig kan ny viden bruges til at designe bedre nye søer i fremtiden og forbedre dem, som ikke er helt optimale.

 

Projektet ”Nye søer – design af optimal miljøtilstand og biodiversitet” er et blandt 12 projekter til forskning i naturforvaltning, som Aage V. Jensen Naturfond har valgt at støtte begyndende fra januar 2017. Den samlede donation på 64 mio. kr. er Aage V. Jensen Naturfonds hidtil største donation til forskning, og skal understøtte Naturfondens vision om ”at give alle i Danmark mulighed for at opleve en rig natur – i dag og i fremtiden”.