Jorden afgiver mere CO2 til atmosfæren når temperaturen stiger
Der frigives mere CO2 fra jordsystemer verden over ved en opvarmning – mere end man hidtil har troet. Det er konklusionen fra en tværgående analyse på baggrund af 49 opvarmningsforsøg fra hele verden, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature. Biologisk Institut ved Københavns Universitet deltog i undersøgelsen med målinger fra et langsigtet opvarmingsforsøg i Nordsverige.
Jordens frigivelse af drivhusgasser er afgørende for at forudsige, hvordan atmosfærens indhold af drivhusgasser vil ændre sig i takt med forandringer i jordens klima. Et vigtigt spørgsmål er, hvorvidt jordens øverste pulje/lag af let omsætteligt organisk stof vil blive omsat endnu hurtigere, hvis temperaturen i luften stiger. I tidskriftet Nature har forskere fra en række institutioner - bl.a. fra Københavns Universitet - samlet og analyseret data fra 49 forsøg verden over, hvor man i en årrække på kunstig vis har øget lufttemperaturen nogle få grader.
Teknikken bestod i at sammenligne jordens indhold af organisk stof i forsøgsfelter udsat for kontrolleret opvarmning, med kontrolfelter der ikke var opvarmet. På den måde kunne forskerne beregne ændringer af kulstofpuljen i jorden efter en opvarmning. Overordnet var sket et fald i indholdet kulstof i jorden i en del af de mange lokaliteter, og dette tab af kulstof var størst i områder der i forvejen har meget kulstof i jorden.
Såfremt hovedkonklusionen bruges i et globalt regnskab, tyder undersøgelserne på, at tabet af kulstof fra jordens øverste jordlag kan bidrage med frigivelse af CO2 i en størrelsesorden svarende til yderligere 17% oven i det menneske-betingede bidrag af CO2 til atmosfæren i perioden frem til 2050. Der er store usikkerheder og mange antagelser bag regnestykket, men samlet set bidrager undersøgelsen til den hovedkonklusion: At et varmere klima formentlig vil bidrage til en øget frigivelse af CO2 fra jorden og derfor forstærke en global klimaændring.
Undersøgelserne viser dog at ændringer i kulstofindholdet, som følge af opvarmningen, svinger betydeligt fra lokalitet til lokalitet. Mekanismerne bag disse variationer er kun i ringe grad klarlagt. Arktis er et område karakteriseret ved at rumme store puljer af kulstof i jorden og samtidig en region, hvor en fremtidig opvarmning kan blive særlig udtalt. I Arktis ses samtidig en øget kulstofbinding i planter, som ikke indgår i analysen. Balancen mellem et øget kulstoftab fra jorden og et øget optag i planter som følge af en klimaændring er afgørende for drivhusgas-regnskabet i atmosfæren.
Professor Anders Michelsen fra Biologisk Institut, som har deltaget i undersøgelsen, siger: ”En del af variationen i kulstoftab mellem forskellige lokaliteter kan formentlig tilskrives variation i mængden af kvælstof, der tilføres fra luften. Både i form af afsætning af forureningskomponenter, og mikroorganismers binding af luftens kvælstof. Planterne kan vokse mere, når der tilføres mere kvælstof, og dermed bindes der også mere kulstof i planterne, både over og i jorden. Det kan så i nogen grad modvirke kulstoftabet fra jorden som følge af opvarmning, som stimulerer de mikrobielle processer og frigivelsen af CO2.
Emner
Kontakt
Professor Anders Michelsen
Biologisk Institut
andersm@bio.ku.dk
Tlf. 2339 8286
Helle Blæsild
Kommunikation
Biologisk Institut
helleb@bio.ku.dk
Tlf. 2875 2076
Links
Crowther, T.W et al. (2016) Quantifying global soil C losses in response to warming. Nature 540, Pages: 104–108
Jordbunden i Arktis er en tikkende klimabombe. Videnskab.dk d. 30.11.2016