22. januar 2018

Modighed kan være arvelig

Adfærdsbiologi

I et samarbejde mellem Biologisk Institut, Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital har forskere for første gang fundet en direkte sammenhæng mellem antallet af nerveceller og modighed.

At nogle individer er mere modige end andre, er ikke den store nyhed. Men at mod kan linkes direkte til antallet af nerveceller i hjernen, er et opsigtsvækkende fund. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Brain Structure & Function.

Forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital har sammenlignet modighed hos mink med antallet af nerveceller i områder af hjernen, nærmere bestemt i mandelkernen (amygdala), der spiller en rolle i risikovurdering. De mink, der var hurtigere til at nærme sig et nyt og ukendt objekt, havde flere nerveceller i en del af amygdala end de mink, der var mere tøvende.

-        'Antallet af nerveceller mener man er stabilt i de fleste hjerneområder i voksne dyr. Det er derfor opsigtsvækkende, at individuelle forskelle i antallet af nerveceller kan relateres direkte til forskelle i adfærd’, siger Esther K. Needham, Biologisk Institut, som er en af hovedforfatterne til artiklen.

Kan modighed være medfødt?

Minkene, der blev undersøgt, har haft helt ens levevilkår i deres opvækst, siden de blev taget fra deres mor.
Og forskerne tør derfor godt regne med, at de individuelle forskelle på dyrene er nogle, de er født med.

-        'Det er sandsynligt, at de individuelle forskelle er medfødte, så dyrenes reaktioner er bestemt på forhånd. Der er altså ikke tale om en tilfældighed eller et valg, men snarere at der måske i udviklingen af hjernen dannes et grundlæggende ”kerne-temperament”, som vil styre minken i en potentiel farlig situation’, fortsætter Sophie Wiese, den anden forfatter fra Biologisk Institut.

FAKTABOKS 1

Et objektglas med to farvede hjernesnit.

Hvordan bruges stereologi til at tælle hjerneceller?
Hjernen fikseres og skæres i en masse tynde snit med en kendt tykkelse. 11-12 snit udvælges systematisk med en tilfældig start. Disse snit farves med en særlige farvning så man kan kende nervecellerne fra andre celler.
Snittene sættes i et mikroskop, og ved hjælp af særligt designet software indhegnes det ønskede hjerneområde. Et tællenet lægges tilfældigt ind over området. Hvert skæringspunkt på tællenettet svarer til en virtuel kasse med et kendt volumen, hvori cellerne tælles. Til sidst beregnes det totale antal celler for hele hjerneområdet ved hjælp af matematiske formler.

Mikroskopet tilknyttes computer, og et særligt software system Newcast af Visiopharm bruges til, virtuelt at definere og registrere de områder, der skal tælles.

 

Både modige og frygtsomme er vigtige for artens overlevelse

Hvis teorien om et medfødt ”kerne-temperament” er korrekt,   kan det betyde, at forskellige temperamenter har en afgørende og positiv effekt for en population. Det kan nemlig være en fordel, at der både findes frygtsomme og modige individer i en gruppe. Omgivelserne kan hurtigt forandre sig, og forskelle i adfærd kan gavne populationen som helhed. Hvis der fx i en periode er mange rovdyr, vil det være en ulempe, hvis alle individer er meget modige, for så risikerer de, at hele gruppen bliver dræbt inden for kort tid. Hvis der til gengæld i en periode er mangel på føde, vil det være en ulempe, hvis gruppen kun består af frygtsomme individer, for så risikerer de alle at dø af sult.

FAKTABOKS 2
Hvordan måles personlighed på dyr?

En illustration af adfærdseksperimentet. Til venstre er minkenes redekasser. De blå figurer til højre er de forskellige typer af objekter, minkene blev præsenteret for. Der måles tid til at de nærmer sig objekterne.

I dette forsøg brugte vi de samme individer i 4 forskellige forsøg. I hvert forsøg introducerede vi et ukendt objekt for minken. Et ukendt objekt udgør en potentiel fare for minken, og minkens adfærd vil derfor afspejle risikovurdering. Det generelle billede af vores testmink viste, at modige mink i den ene objekt-test også var modige i den anden, og et lignende mønster for de to sociale tests. Herefter fik hver mink et samlet modighedsscore for hhv. de ikke-sociale og de sociale tests.

Tværfaglig forskning åbner nye døre

Forskning i individuelle, forskellige temperament hos dyr, også kaldet dyrepersonlighed, har vundet indpas de seneste 15 år. Adfærdsbiologer har vist, at der findes individuelle temperamenter hos mange forskellige dyrearter. Det har også modtaget en del opmærksomhed fra evolutionspsykologer, da disse forskelle hos dyr meget vel repræsenter de grundsten, hvorpå menneskets personlighed er bygget.

Det har dog indtil nu været uvist, hvordan disse forskelle opstår, og netop her spiller tværfaglige studier en vigtig rolle.

- 'Vi er jo en slags pioneer på området, og det betyder også, at der er en masse, vi endnu ikke kan sige med sikkerhed. Vi vil nu fortsætte vores undersøgelser, som forhåbentlig vil bekræfte, om antallet af hjerneceller rent faktisk er arvelige, og om sammenhængen mellem antal nerveceller og individuelt temperament også findes hos andre arter´, afslutter Sophie Wiese.