27. juli 2020

Mosser og træspirer konkurrerer om pladsen i Arktis

Klimaændringer

Der er ingen tvivl om at i takt med, at klimaet bliver varmere, så ændrer jordens vegetation sig. I polare eller bjergrige områder er det for eksempel nærliggende at tro, at et varmere klima vil bevirke, at trægrænsen rykker længere nordpå og opad. Men det er langt fra altid tilfældet. Nu begynder, forskerne at forstå hvorfor - og mosser kan have en afgørende betydning.

I området over trægrænsen – i den træløse tundra, har netop fraværet af træer stor indvirkning på økosystemets energibalance og evne til at lagre kulstof. Ændringer i trægrænsens placering har derfor indvirkning på Jordens klima. Ny forskning fra Biologisk Institut, Københavns Universitet viser, at effekterne af klimaændringer i Arktis er langt mere komplekse end ofte antaget.

- ”For at kende de reelle effekter af klimaændringer i Arktis er det vigtigt, at vi forstår, at planter ikke responderer isoleret på ændringer i klimaet, men derimod indgår i komplekse økosystemer”, siger post doc Signe Lett fra Sektion for Terrestrisk Økologi, Biologisk Institut.

arktis

Foto: Tundraens planter og jordbund opvarmes ca. 1c ved hjælp af drivhuse uden tag. Her ses et af forsøgsarealerne med udsigt over søen Tornetr¨sk ved Abisko Nationalpark i Nordsverige. (Signe Lett) 

I modsætning til dyr kan planter ikke bare flytte sig, når miljøet omkring dem ændrer sig. Når et varmere klima tillader nye planter at etablere sig nordligere, kræver det for træers vedkommende, at små spirer overlever og vokser sig store i tundraen.

Tundraens miljø er helt anderledes end i skoven. Her er mindre beskyttelse for blæst, og her vokser små planter op som dværgbuske og mosser, som kan gemme sig under sneen om vinteren.

Mosserne er godt tilpasset tundraen, og de påvirker deres omgivelser. De udgør et levende svampet tæppelag, som isolerer jordbunden fra atmosfærens klima. Det er i dette tykke lag af mos, at træers nye spirer skal forsøge at etablere sig.

birkespire
Foto: Birkespire som vokser i et tæt lag af sphagnum-mosser. (Ive Van Krunkelsven)

- ”I et stort felteksperiment har vi undersøgt, om det isolerende moslag er medvirkende årsag til, at trægrænsen ikke altid påvirkes af det varmere klima. Vi brugte små drivhuse uden tag til at opvarme planterne. Og vi fandt ud af, at mosser faktisk kan nedsætte små træspirers respons på opvarmningen”, fortsætter Signe Lett.

Undersøgelsen viser ydermere, at dette ikke skyldes mossernes isoleringsegenskaber. Derimod tyder forskningsresultaterne på, at mosser primært gennem konkurrence med træspirerne forhindrer dem i at overleve og vokse bedre i et varmere klima.

Forskningsstudiet sætter fokus på, hvor vigtigt det er at forstå effekterne af klimaforandringer i sin kompleksitet. Enkelte organismers isolerede respons på opvarmning afspejler ikke altid det reelle og samlede billede og viser, at trægrænsen på baggrund af dette ikke responderer ensformigt på klimaændringer.

Denne viden er helt afgørende for at estimere Arktis fremtid i et varmere klima.