Myrer er dygtige landmænd: Har løst et problem vi mennesker aldrig har kunnet

Svampevoksende-myrer er en insektart, der lever af at dyrke deres afgrøde – en svamp. De passer og plejer denne svamp og til gengæld, giver den dem et uendeligt spisekammer og beskyttelse mod sygdomme.

Det lyder måske simpelt, men faktisk er det et udtryk for høj kollektiv intelligens, når myrer på den måde driver landbrug. En praksis, de har udført i 60 millioner år, hvilket får vores 10.000 år som menneskelige landmænd til at blegne en smule.

Og nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at myrerne på endnu et punkt har overhalet vores færdigheder som landmænd. De har nemlig formået at løse et problem, som vi mennesker endnu ikke har kunnet.

”Myrer har formået at dyrke deres afgrøde gennem 60 millioner år med skiftende klima – noget vi endnu mangler at mestre. Myrerne har desuden holdt deres svamp i live i forskellige habitater fra græsarealer til regnskov,” forklarer Jonathan Z. Shik, der er adjunkt på Biologisk Institut på Københavns Universitet og en af forskerne bag studiet.

Gennem feltarbejde i Panamas regnskove har han, sammen med forskere fra the Smithsonian Tropical Research Institute, undersøgt, hvordan svampevoksende-myrer, eksempelvis bladskærermyren, bruger den rette næring til at kontrollere dens afgrøde i forhold til, hvad svampen giver af udbytte, og hvordan den reagerer på miljøet omkring sig.

Myrerne er smarte landmænd

Vi mennesker fremavler konstant nogle bestemte egenskaber – det kunne være smag og tekstur – i vores afgrøder. Men hver gang, vi manipulerer afgrøderne ved at gøde og kultivere, gør vi dem mere følsomme over for klima og sygdomme, hvilket resulterer i øget brug af pesticider. Simpelt formuleret, kan man sige, at vores dyrkningsproces resulterer i, at vi svækker planterne til gengæld for den rette smag og udbytte, forklarer Jonathan Z. Shik.

”Myrerne lader til at have mødt de samme udfordringer gennem tiden, men har fundet mange smarte måder at holde deres afgrøde svampen i live på gennem millioner af år. Eksempelvis har de dyrket deres svamp under jorden, hvor der er dejligt fugtigt og koldt, og hvor den undgår at blive skadet af vind og vejrforhold,” siger han.

Derudover ved de små kræ lige præcis, hvilken form for næring, deres svamp har behov for. Det gik op for myreforskeren og hans kolleger, da de i over hundrede timer lå med affaldsposer ved indgangen til myretuer i regnskoven og indsamlede blade. Bevæbnet med pipetter, stjal de bladstykker ud af kæberne på myrerne, mens slanger hvislede i buskene, og aber stirrede ned på dem fra trætoppene:

”Vores analyser af næringsindholdet i bladene viser, at myrerne indsamler blade, frugter og blomster fra hundredevis af forskellige træer i regnskoven. Men de vælger ikke, hvilke som helst blade. De véd, hvad de går efter, og det er blade og frugt med den helt rette sammensætning af protein, kulhydrater og andre næringsstoffer som salt, zink og magnesium, der får deres svamp til at trives,” fortæller Jonathan Z. Zink.

Hvad kan vi lære af myrer?

Med årene har myrerne tilpasset deres indsamling af bladrester til svampens behov – et slags økologisk landbrug, uden brug af kunstige virkemidler, kan man sige.

Men kan vi så ikke bare kopiere myrernes geniale metoder, tænker du måske?

”I og med, at de afgrøder, vi dyrker, kræver sollys for at vokse, kan vi ikke direkte overføre myrernes metoder til vores eget landbrug. Men det er interessant, at både mennesker og myrer på et tidspunkt i historien er gået fra at være jager-samlere til at finde fordelene ved at dyrke jorden. Det er spændende at tænke på, hvordan vores menneskelige landbrug vil se ud om 60 millioner år,” slutter Jonathan Z. Shik.

Forskningen er finansieret af en European Research Council-bevilling.

Emner