Ny bog om Danmarks biodiversitet

Bogen 'Danmarks Biodiversitet - før, nu og i morgen' udkommer på Gads Forlag onsdag d. 30 marts. Forlaget skriver blandt andet i sin teaser om bogen, at '

- Se, oplev og forstå, hvordan naturen udfolder sig – både den lille nære og den store vilde.
Det er fugle og dyr, fisk, insekter og planter, der tilsammen skaber den biodiversitet, vi møder hjemme i haven og ude i det åbne land, i skovens dybe stille ro, ved åens bredder og langs stranden ud til havet. Og det er denne brogede variation af levesteder og frodige mangfoldighed af arter i forskellige former, farver og adfærd, som Danmarks biodiversitet handler om. For rig er den danske natur stadig, selvom det går den forkerte vej.'.

Forfatter Kaj Sand-Jensen, Biologisk Institut har derudover selv følgende overvejelser om bogen:

Faget biodiversitet

Siden 2005 har Biodiversitet været et fag på Biologisk Institut. I alle årene har Ferskvandsbiologisk Sektion med først undertegnede og nu Lars Båstrup-Spohr været kursusansvarlige og primære undervisere sammen med især Henning Adsersen, Hans Henrik Bruun og Carsten Rahbek.

Oprindeligt oprettede vi faget for at give de studerende en forståelse af biodiversitet fra det globale til det nationale og lokale. Dengang gik vurderingerne i offentligheden og styrelserne mest på artslister, som ikke er særligt anvendelige i naturforvaltningen og videnskaben. Derfor var og er fagets formål via teori og teoretiske øvelser at gøre de studerende i stand til i stand til at regne på biodiversitets fænomener som artstal, arternes hyppighed i forhold til hinanden, forskellige levesteders evne til at supplere hinanden indbyrdes via deres specifikke artssammensætning og betydningen af sjældne og truede arter mv.

Når faget bliver kvantitativt, kan man regne på forskelle mellem lokaliteter, udviklinger over tid og dermed vurdere: går biodiversiteten frem eller tilbage, hvor hastigt dør arter ud, og findes særligt vigtige levesteder og særligt følsomme, eller robuste artsgrupper? Undervejs har vi klædt omkring 800 studenter på til at opnå sådanne professionelle kompetencer.

Biodiversitet handler imidlertid ikke bare om tal og sammenhænge. Den handler også om den frodige mangfoldighed af arter blandt fugle, planter, insekter og svampe i forskellige former, farver og adfærd, der udfolder sig på levestederne. Det er her oplevelser og fascination indgår, og får biologer og naturinteresserede til at yde det ekstraordinære og glemme tid og sted. Men det er også på dette område, hvor studiet halter. I de første mange år forsøgte vi at råde bod på det haltende artskendskab ved at arrangere en frivillig weekend-ekskursion til det østlige Skåne for at vise rig natur, voldsomt sjældne arter under lidt eksotiske forhold, som overgik de sjællandske, men var opnåelige og kunne tjene som inspiration, hvis vi, som svenskerne, gav naturen mere plads til friere udfoldelse. Men alt, der er besværligt, lidt dyrt, og kræver frivillighed nedlægges desværre på uddannelsen. Så nu oplever de studerende ikke Skandinaviens sjældneste plante, Klæbrig Norel, på sit eneste voksested, tranerne på Pulken og sjældne vandinsekter i stejle bække på Linderødsåsen. Med mindre de studerende selv tager affære, opnår de ikke det tætte arts- og naturkendskab.

Artskendskab og naturfascination

”Danmarks Biodiversitet” er skrevet under mottoet ”Se, oplev og forstå”. En rig biodiversitet findes stadig i landet, mens det fortsat generelt går tilbage, især for de sjældne og truede arter pga. det formindskede naturareal, næringsberigelse af landskabet og tilvoksning med kvælende konkurrenceplanter. Særlig vigtigt - det intensivt udnyttede agerland, der udgør 60 % af Danmarks areal, er efterhånden helt tømt for vilde planter, insekter og småfugle.

Men den danske natur rummer også lyspunkter. Fornyet indsats må næres af optimisme – at det nytter. Der er markante eksempler på naturens genkomst i skovenge med høslæt, i Fugleværnsfondens nye lokaliteter og i Aage V. Jensens genoprettede Lille Vildmose, Filsø og Hanherreds Vejler.

Bogen nuancerer udviklingen yderligere. I det lange perspektiv er der flere plantearter og flere fuglearter og flere ynglepar i landet i dag end for 200 år siden. Fremmede plantearter har spredt sig rundt i landet fra haver, skove og læhegn, mens flere fuglearter er indvandret fra andre lande, fordi vi har fået et større dansk skovareal og et varmere klima. I det korte perspektiv er forureningen med organisk stof i vandløbene reduceret, spærringer er fjernet og en del strækninger er genslynget, så smådyr, ørreder og laks er gået markant frem. Havørnen er fløjet til og klarer sig strålende, og ulven er lusket ind over grænsen fra Tyskland.

”Tallene er videnskabens versefødder”, skrev Danmarks berømte botaniker Christen Raunkiær. Men uden naturkvalitet er der ingen tal at regne på, og biodiversitet bliver abstrakt og uden den naturoplevelse, der fik og får mange til at vælge biologi som fag frem for fysik og kemi eller noget helt tredje. Det er den umiddelbare glæde og oplevelse af arterne, frem for talmæssige sammenhænge, som skal få danskere til at arbejde for en bedre natur og biodiversitet i fremtiden. Coronakrisen udløste en natursult hos mange danskere, der oplevede mangel på plads til at færdes i naturen og til at opsøge de stille steder. Så drivkraften for en mere varieret og biodivers natur findes bredt i befolkningen. Visionen er, at gøre drivkraften tilstrækkelig stærk til at slå igennem i konkrete fremskridt.

Kaj Sand-Jensen