Ny forskning giver hurtigere diagnoser

Mere effektiv diagnosticering af tyktarmskræft
Gensekvensering bliver i dag benyttet rutinemæssigt i diagnosen af en lang række af arvelige sygdomme. Den rivende teknologiske udvikling i DNA-teknologi har gjort, at mens vi nu nemt og billigt kan få information om patienters genomer, så mangler vi stadig en forståelse, der gør, at vi kan forudsige effekten af mutationer og om de eventuelt fører til sygdomme.

Men forestil dig følgende situation: En ung person går til lægen med symptomer på mulig arvelig tyktarmskræft. Efter en grundig undersøgelse og snak om andre kræfttilfælde i familien, bestiller lægen en DNA sekvensering af patienten. En uge senere kommer resultaterne tilbage og viser, at patienten har en mutation i et af de gener, man ved er vigtigt for udviklingen af arvelig kræft. Mutationen er dog aldrig set før, så det er ikke lige til at vide, om man skal være bekymret, eller om mutationen bare er en af de mange naturlige forskelle, som findes mennesker imellem. Det er den situation, vi har i dag — og vi mangler dét værktøj, der kan forudsige konsekvenserne nøjagtigt og kan fortælle hver enkelt patient om de individuelle risici.

Ustabile proteiner kan afsløre sygdomme
Lektor Rasmus Hartmann-Petersen og Professor Kresten Lindorff-Larsen er kollegaer på Linderstrøm-Lang Centret for Proteinvidenskab på Københavns Universitet, hvor de forsker i, hvordan proteiner fungerer.

-           ”Vi har længe undret os over, hvordan mutationer påvirker proteiners stabilitet og nedbrydning i cellen og har indtil nu manglet en god måde at forudsige effekten af sygdomsfremkaldende mutationer”, fortæller Rasmus Hartmann-Petersen.

-           ”I min forskning bruger vi biofysiske computermodeller af proteiner til at beskrive, hvordan proteinerne opfører sig, og hvad mutationer gør ved deres stabilitet”, fortsætter Kresten Lindorff-Larsen.

De to forskere har nu samlet deres forskningserfaring for at blive bedre til at forstå og forudsige, hvordan mutationer påvirker proteinerne i cellen. Med hjælp fra bevillinger fra blandt andet Lundbeck Fonden, Novo Nordisk Fonden, De Frie Forskningsråd og Kræftens Bekæmpelse har de samlet en gruppe af forskere, der kan angribe problemet. De første resultater er netop publiceret i tidsskriftet PLOS Genetics.

-           ”Kort sagt har vi vist, at et protein, der er involveret i arvelig tyktarmskræft og normalt er meget stabilt i cellen, bliver gjort mindre stabilt af en række mutationer som vides at give forøget risiko for kræft”, siger Rasmus Hartmann-Petersen og fortsætter, ”Som noget helt nyt har vi vist, at vi ved hjælp af computermodellerne kan forudsige, hvad mutationer gør ved proteinernes stabilitet i cellen, og dermed om de har større sandsynlighed for at føre til kræft”. ”Vi arbejder mod, at dette nye værktøj indenfor en overskuelig tidshorisont kan finde anvendelse i lægers daglige arbejde”, slutter Kresten Lindorff-Larsen.

Grundforskning til klinisk arbejde
Det er yderst sjældent, at grundforskning kan finde vej til klinisk anvendelse på så kort tid. Og de to forskere har allerede etableret et samarbejde med professor og læge Anne-Marie Gerdes fra Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet. Sammen ønsker de at videreudvikle værktøjet til diagnosticering af arvelig kræft, men på sigt vil det også være muligt at anvende teknikken i en lang række af andre arvelige sygdomme, hvor mutationer ser ud til at påvirke proteinernes stabilitet.

-           ”Det er virkelig en ny og spændende tilgang til at kunne forudsige og forstå, hvordan genvarianter påvirker proteiner og dermed vores risiko for at udvikle arvelige sygdomme På samme tid har det et stort fremtidigt potentiale i det kliniske arbejde, hvor der er stigende behov for at kunne vurdere genvarianter mere præcist af hensyn til den enkelte patient”, siger Anne-Marie Gerdes.