7. november 2017

På jagt efter den tabte danske natur

Danmarks natur

Små nøjsomme plantearter forsvinder med rivende hast i det næringsfede danske landskab. Kan vi hente de uddøde arter i Sverige og genoplive dem herhjemme?

I strålende solskin drog vi sidste fredag i september på jagt efter ”the small five” i
broderlandets søer på den anden side af Øresund. Turen blev en stor oplevelse. Selv
om de fem små plantearter ikke kan måle sig i størrelse og farlighed med ”the big
five” i Afrika – elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard, så skaber de stor begejstring blandt naturinteresserede. Det skyldes deres sjældenhed og særlige krav
til levestedet.
De fem små søplanters skæbne er led i en generel fortælling. Små nøjsomme plantearter er i frit fald overalt i de næringsfede landskaber på land og i vand. De bliver simpelthen udkonkurreret af større næringselskende arter. Tilbagegangen foregår overalt i Europa, men den er især stor i det intensivt dyrkede Danmark. Omvendt er tragedien langt mindre i Sverige med de store skove og langt færre marker. Det betyder, at fosforindholdet i søerne i Småland er ti gange lavere end i de danske søer.

Naturområder vokser til
På danske enge, heder og overdrev har vi med den øgede næringstilførsel oplevet
en voldsom tilvoksning med næringselskende brændenælder og meterhøje græsser, der kvæler den artsrige vegetation af små blomstrende arter, men også jager sommerfugle, vilde bier og svirrefluer ud af landet. Mange arter er enten uddøde eller truede. Med den høje næringstilførsel fra luften og nærliggende velgødede marker er det nødvendigt at klippe eller afgræsse den høje vegetation for at give små plantearter og deres bestøvere en chance i naturen. Mangler konsekvent naturpleje vil de nøjsomme arters tilbagegang fortsætte med orkidéerne som de mest iøjnefaldende i det sørgelige tilbagetog.
Imidlertid har tilbagegangen været endnu større blandt søernes små nøjsomme plantearter. Det er her fredagens eftersøgning ”hinsidan” af fem små arter – Korsarve, Sylblad, Gulgrøn Brasenføde, Tvepibet Lobelie og Strandbo – kommer ind i billedet.
De fem arter lever på den lysåbne bund i de få overlevende næringsfattige søer, hvor de høje næringskrævende planter ikke vokser dem over hovedet og udskygger dem. Ingen af småarterne er prangende, måske lige på nær Tvepibet Lobelie, som efter nogle år har samlet kraft til et blomsterskaft med smukke lyseblå, blomster over vandet. De fire øvrige arter er uanseelige, og det er deres store problem i konkurrencen med de høje planter og om danskernes beskyttelse. Til gengæld er de små arter tilpassede til at kunne klare sig i fattigdom og fysiske trængsler på en sandbund med bølgepåvirkning og tørlægning om
sommeren.

Uddøde og forsvundne arter
Korsarve og Sylblad var ekspeditionens hovedmål. Begge arter er sandsynligvis uddøde i Danmark. Korsarve er sidst dokumenteret i Råbjerg Mile i 1979 og i Søvigsund nær Filsø i 1995. Voksestedet ved Søvigsund var velkendt, men blev desværre ikke plejet, og Korsarven blev i løbet af få år overvokset af store græsser og forsvandt.
Hændelsen ved Filsø er et godt eksempel på to generelle problemer i den danske natur - tilgroning og mangel på den pleje, der er nødvendig for at modvirke effekterne af den landdækkende næringsberigelse. I dag ligger den tidligere bevoksede sandbund 20 cm under grønsværen og rummer ingen spiringsdygtige frø. Ihærdig eftersøgning har heller ikke bragt Korsarve for dagen i den nyoprettede Filsø. Arten og frøbanken er tilsyneladende forsvundet fra dansk jord.

Foto Theis Kragh: Den åbne sandbund mellem stenene i søen ved Laholm

Samme triste skæbne har ramt Sylblad, som også var almindelig i Filsø for 100 år siden, inden søens afvanding begyndte. Sylblad havde sin sidste større forekomst i en sø nærNissum Fjord. Den bestand passede man heller ikke på. Mens søens vandkvalitet tilsyneladende var i orden, forsvandt Sylblad som følge af tilførsel af sand og okker fra omgivelserne. Tilsvarende ødelæggelse af de nøjsomme planters voksesteder har vi mødt mange andre steder.

Læren er, at myndigheder ikke kan nøjes med at måle på søvandets klarhed. Voksestedernes fysiske kvalitet må også vurderes. Den må om nødvendigt plejes ved græsning, slåning eller afskrabning af overjorden for at forhindre tilgroning og kvælning af den oprindelige vegetation af små truede arter for at modvirke den generelle effekt af de mange næringsstoffer, der tilføres med nedbøren, grundvandet og tilstrømningen fra nærliggende marker. Sylblad blev sidst set herhjemme i 2013.

Foto Theis Kragh: Den lille, nøjsomme sylblad med frugter, som er en af de arter, som ikke er genfundet i Danmark i de seneste år.

De sidste tre af de fem små arter vokser fortsat i enkelte jyske søer. På Fyn er de alle borte, og på Sjælland vokser kun Strandbo på en enkelt lokalitet ved Rødvig; ellers har forurening og tilvoksning af søbredderne udryddet dem alle.

Nye muligheder
Men flere steder i landet er der igen opstået åbne søbredder og mulige voksesteder for nøjsomme arter. Eksempler herpå er den nyoprettede Filsø og den rensede Furesø. Filsø har vist sit værd ved at huse rekordmange plantearter. Men ingen af de fem små arter er dukket op. Ekspeditionen til Sverige skulle gøre os klogere på, hvad de kræver af voksestedet for at kunne leve og trives.
Nu er de eftersøgte arter både sjældne og uanseelige, også i Sverige, så vi kunne ikke regne med nogen nem gevinst på ekspeditionen. Første sø i Laholmbugten var da også en nitte. Store gåseflokke havde skidt søen i stykker. Men i en næringsfattig vandkraftsø vest for Laholm var der gevinst, da vi søgte væk fra de mest stenede søbredder og ind i vigene med mindre bølgepåvirkning og et tyndt dyndlag på fugtigt sand.
På knæ og med lup for øjet åbenbaredes de få centimeter høje Korsarve og Sylblad på søbredden, og det endog i blomst og i stort antal. Begejstringen var stor, da ingen af os havde set Korsarve før, og vi i flere somre forgæves har ledt efter den på Filsøs bredder. At Sylblad og Gulgrøn Brasenføde voksede ved siden af, og de sidste to af de fem arter på ønskesedlen voksede i en nabosø, gjorde ekspeditionen til en fuldbyrdet succes. På voksestederne var der ingen større konkurrenter.
Fattigdom på næring og stor forstyrrelse som følge af høj vintervandstand og sommerudtørring forhindrer udvikling af en kvælende rørsump.

Kan arterne genoplives
Med billedet af voksestedet i baghovedet, forventer vi, at frøene vil spire fra hjembragte jordprøver, og planterne vokse frem. Derefter er det muligt, hvis man ønsker det, at genudsætte Korsarve og Sylblad til den genskabte Filsø, hvor vi ved, at de førhen voksede talrigt. Livsbetingelserne er atter til stede, hvor søbredderne holdes åbne af kreaturers tramp og græsning. 
Når man kan indføre bæver og europæisk bison, som forsvandt fra landet for mange tusinde år siden, kan der måske også skabes opbakning til at genudsætte to små plantearter, som er helt ufarlige, ikke kræver indhegning, og som blev udryddet for nylig af tidernes ugunst og mangel på rettidig omhu hos de ansvarlige myndigheder.
Alternativt kan vi håbe på miraklet. At en fugl forvilder sig ind i vigene i søen ved Laholm, får frø i fjerdragten og flyver dem de 400 km til Filsø og afsætter dem på det helt perfekte sted, så de kan spire. Chancen er der, men den er mikroskopisk, så ventetiden kan blive uendelig lang.

Foto:
Forfatterne fra venstre: Kaj Sand-Jensen, Thies Kragh og Emil Kristensen