4. april 2017

Sygdomsbehandling i fiskeopdræt

Akvakultur

Fisk i opdræt og akvakulturer er udsat for sygdomme. I dag benyttes primært antibiotika som sygdomsbekæmpelse, men alternativer er strengt nødvendige for at reducere truslen fra antibiotikaresistens. Forskere fra blandt andet Københavns Universitet er langt i udviklingen af nye og mere bæredygtige behandlingsformer.

Akvakultur er det hurtigst voksende erhverv indenfor animalsk fødevareproduktion og understøtter en stigende global efterspørgsel på sunde fødevarer. Sygdomme i larve og yngelstadier af fisk udgør en væsentlig flaskehals i fiskeproduktionen og medfører store økonomiske tab i industrien.  Fiskeyngel kan ikke vaccineres, og antibiotika benyttes derfor ofte i behandlingen af sygdomme. Dette medfører risiko for udvikling og overførsel af antibiotikaresistens, der dels nedsætter effektiviteten af behandlingen og dels øger risikoen for spredning af antibiotikaresistens til fødevarer og til miljøet.

I et projekt koordineret af professor Mathias Middelboe, Biologisk Institut, KU, samarbejder med forskere fra 4 universiteter i Danmark og Finland samt biotekvirksomheder i Polen og Storbritannien om at udvikle nye miljøvenlige metoder til behandling af sygdomme i fiskeopdræt. Udgangspunktet for projektet er at anvende bakteriernes naturlige fjender, bakteriofagerne, i bekæmpelsen af sygdomsfremkaldende (patogene) bakterier i akvakultur.

Bakteriofager er virus, der inficerer og dræber bakterier. En af fordelene ved at bruge bakteriofager i sygdomsbekæmpelse er, at man kan målrette behandlingen mod specifikke patogene bakterier, mens de naturlige bakteriesamfund ikke bliver påvirket. Desuden forekommer bakteriofager naturligt i miljøet, hvorfra man kan isolere og selektere for de specifikke bakteriofager, man er interesseret i.  

Ved at anvende denne nye tilgang til sygdomsbehandling i akvakultur søger projektet at udvikle robuste og bæredygtige alternativer til traditionel sygdomsbehandling, som vil
1) begrænse fiskedødelighed og øge produktionseffektiviteten, 2) reducere behovet for antibiotika i akvakulturindustrien, 3) øge fiskevelfærd og fødevaresikkerhed i forbindelse med fiskeopdræt.

Det 3-årige forskningsprojekt FLAVOPHAGE er finansieret med 2.2 millioner Euro af EU og de nationale forskningsråd og vil via 10 tæt forbundne forskningspakker udvikle nye innovative strategier til at forebygge og behandle fiskesygdomme forbundet med ørredopdræt i Østersøområdet.

Bakterie inficeret af bakteriefager (lysis). Foto: Mathias Middelboe