01. august 2019

Danmarks flora er forandret og mere ensformig

Biodiversitet

Floraen af vilde planter i Danmark er ændret kraftigt siden 1800-tallet, men antallet af arter er højere i dag end det var dengang. Nettogevinsten dækker over store tab af sjældne arter og endnu større tilkomst af nye arter, der hovedsageligt har forvildet sig fra vores haver og ud i landskabet.

Verden som helhed mister arter i opskruet tempo, men det er mere usikkert, om det går frem eller tilbage lokalt. Nye forskningsresultater giver det hidtil klareste svar: Der kan godt ske en nettoforøgelse af antallet af plantearter der findes i en region, samtidig med at der sker store artstab globalt.

Forskere ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet har opgjort forandringen i floraen i forskellige dele af Danmark fra 1800-tallet til i dag. Det er gjort ved at sammenligne fjorten egnsfloraer, altså regionale florafortegnelser, der udkom i perioden 1857-1883, med den nyeste kortlægning af floraen i Danmark. Hver egnsflora dækker en egn af Danmark, fx Sydvestsjælland, Als eller Læsø. Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Ecology Letters.

Forskningsresultaterne viser, at de fjorten områder i dag er langt mere ens, end de var for 140 år siden. Lokale specialiteter er der blevet færre af. Til gengæld kan vi finde den samme buket af almindelige hjemmehørende arter og forvildede haveplanter overalt på tværs af regioner. Vi har altså fået større overflod lokalt, men samtidig mere ensformighed på tværs af landet. De egne, der er forandret mest, er Læsø, Anholt og Tønder-egnen, som i dag ligner Lolland eller Sjælland betydeligt mere, end de gjorde i 1800-tallet.

  • ”Det er lidt som med egnsretter og burgerrestauranter”, siger lektor Hans Henrik Bruun, ”Hver egn havde sin korte liste med særlige egnsretter; nu kan man få en noget længere menu med fastfood at vælge fra, men den er bare ens overalt i landet og i verden”.
Tegning: Jens Chr. Schou

De plantearter, der er gået tilbage eller forsvundet lokalt, voksede fortrinsvis i enge, moser, overdrev og heder, altså i ”rigtig natur”, mens de planterarter, der er kommet til, især er forvildede haveplanter, som findes i vejrabatter og på havnearealer, industrigrunde og i bynære skove.

  • ”Vinderne er fx canadisk bakkestjerne, amerikansk rød-eg og erantis”, siger ph.d.-studerende Tora Finderup Nielsen, ”Mens taberne er arter som salep-gøgeurt, kattefod og leverurt – altså arter, der står på den røde liste over truede arter, både i Danmark og i vores nabolande”.
Tegning:  Jens Chr. Schou

De mange nye arter har generelt været en fredsommelig berigelse af floraen. De forsvundne arter er ikke blevet fortrængt af de nytilkomne. Forandringen i floraen skyldes os mennesker, som har ændret det danske landskab voldsomt over de seneste 140 år. Enge og moser er blevet drænet, heder og overdrev tilplantet med skov. Disse forandringer har givet både tabere og vindere blandt planter og dyr. Det er de samme faktorer, der ligger bag tilbagegangen af sommerfugle, bier, biller og andre dyr. Tabet af arter skyldes et stort tab af levesteder, som har været negativ for hele den biologiske mangfoldighed. Gevinsten af nye arter er mere speciel for planterne, fordi det kun er planter – og ikke insekter – der forvildes ud af haver.

Forskningsprojektet blev støttet af 15. Juni Fonden.