Den menneskelige faktor

Udsendt d. 8. maj 2008

Den menneskelige påvirkning af naturen har været så kraftig, at vi måske ikke er i stand til at afdække og forklare ”de naturlige mekanismer”, som ligger bag samspillet mellem bl.a. dyr og planter i et bestemt område, og som på den måde skaber det, vi kalder for ”biodiversitet” eller ”Naturens mangfoldighed”. Derfor må vi bruge andre metoder til at forstå sammenhængen og udviklingen i naturen – f.eks. DNA-studier, fossiler og en rekonstruktion af det historiske klima.

Det er konklusionen i en stor undersøgelse, som professor Carsten Rahbek fra Biologisk Institut på Københavns Universitet står bag sammen med spanske forskere fra Det spanske Forskningsråd, CSIC, og som lige er blevet offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskrift Nature.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af flere end 1000 studier om biodiversitet forskellige steder i verden og ca. 400.000 videnskabelige data om planter i bjergkæden Pyrenæerne på grænsen mellem Spanien og Frankrig.

Rahbeks og de spanske forskeres konklusion er, at der i det materiale, de har gennemgået, er store forskelle på konklusionerne i de andre forskeres studier af forskellige, men sammenlignelige biotoper. Derfor er det umuligt at opstille sikre videnskabelige beviser for, at flora og fauna i et bestemt område med de samme betingelser vil udvikle sig ens. Og den enkle grund til dette misforhold er, at den menneskelige påvirkning af naturen har spillet ind og gjort en forskel.

Alverdens forskere har ellers gennem de seneste 200 år ledt og forsøgt at få svar på mekanismerne bag biodiversiteten og dermed en forklaring på sammenhængene i naturen. Og behovet er ikke blevet mindre i takt med, at de tiltagende klimaforandringer sætter turbo på ændringer i naturen, og at kloden som helhed mere og mere bør opfattes og behandles som et stort øko-system, hvis vi skal klare de fremtidige udfordringer, som vi står overfor.

Men der er ingen grund til at give op og lade tilfældet råde i videnskabelig forstand, mener professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet. - ”Vi må aldrig give op med at finde sammenhængende forklaringer på samspillet i naturen. Hidtil har man bl.a. brugt bjergegne til dette formål, fordi der er tale om begrænsede områder i forhold til store udstrakte landområder på f.eks. 10.000 km i længde. Samtidig er der også en markant forskel i bjergområder, hvor vegetation og dyreliv forandrer sig fra f.eks. frodige tropiske landskaber ved foden af bjerget og til tundra-lignende områder med sne og is på toppen.

Det betyder, at man inden for 4-5 km kan studere store variationer og på den måde få et overblik over udvikling og forskellighed i naturen. Men nu viser det sig, at det ikke holder pga. menneskelige aktiviteter, der har spillet ind. Derfor må forskerne bruge andre metoder til at forklare udvikling og sammenhæng i naturen. F.eks. se på de historiske udviklingsmønstre fra før vi mennesker satte vores aftryk på naturen. Det er muligt nu om dage gennem DNA-studier, fossiler og en rekonstruktion af det historiske klima,” mener Carsten Rahbek.

Yderligere oplysninger:
Professor Carsten Rahbek på mobiltelefon 40 96 39 67