Forskere finder nyt DNA-molekyle hos raske mennesker – Biologisk Institut - Københavns Universitet

BIO > Nyheder & presse > Pressemeddelelser > Forskere finder nyt DN...

13. marts 2018

Forskere finder nyt DNA-molekyle hos raske mennesker

DNA forskning

De fleste af os har set og kan huske skolebøgernes tegninger af vores arvemateriale, DNA og kromosomer, og mange forbinder DNA med lange, lige ’strenge’, der er pakket sammen i kromosomer. Men i kræftceller ser forskere ofte at DNA også kan eksistere som cirkler, der kan fremme kræftcellers vækst.

Der er ikke kun DNA cirkler i kræftceller

Forskere fra Biologisk Institut, Københavns Universitet har gjort en meget overraskende opdagelse. Nye resultater viser, at helt raske mennesker også bærer DNA-cirkler i deres celler. Opdagelsen er netop blevet publiceret i det ansete tidsskrift Nature Communications og har allerede tiltrukket megen opmærksomhed.

-       ’Ved at isolere DNA fra muskler og blod fra 16 mænd har vi fundet over 100.000 forskellige DNA-cirkler. Cirklerne stammer fra alle dele af arvemassen og indeholder aktive gener, der kan påvirke cellens funktion. Det er meget overraskende’, siger Lektor Birgitte Regenberg fra Biologisk Institut.

 

DNA cirkler kan være tegn på mutationer

Hvilken betydning DNA cirklerne så har for kroppen og helbredet, ved forskerne endnu ikke med sikkerhed. Men noget tyder på, at DNA cirklerne er med til at ælde vores celler. Forskningsresultaterne viser nemlig, at visse gener, der bruges meget, også er dem, som laver flest DNA cirkler. Derfor bliver aktive gener måske hyppigere ødelagt over tid som følge af DNA-mutationer, der fører til bla. DNA cirkler.

Forskerne håber, at de i fremtiden kan kaste mere lys over DNA cirklernes rolle i biologien. Selvom de endnu ikke ved, hvilken rolle DNA cirklerne har, er det sandsynligt at cirklerne spiller en væsentlig rolle i evolution af nye arter. Opdagelsen kan også få afgørende betydning for, hvorvidt man fremover kan benytte DNA cirkler som markør for nogle typer af kræft og dermed gøre diagnosticering og behandling langt mere målrettet.

Forskningen er støttet af VILLUM fonden og Danmarks Frie Forskningsfond.