02. april 2019

Forskere udvikler ny effektiv metode til diagnosticering af bugspytkirtelkræft

Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftsygdomme. Kun otte procent af patienterne lever fem år efter diagnosen er stillet. Det skyldes blandt andet, at denne kræftform i de tidlige stadier kun har ganske få symptomer. Når kræften i bugspytkirtlen opdages, er sygdommen ofte så fremskreden, at patienten ikke kan helbredes.

Der er derfor enorme perspektiver i at kunne opdage bugspytkirtelkræft tidligere, end man kan i dag. Derfor har Innovationsfonden netop bevilliget over 13 mio. kroner til nye og meget lovende teknologier til diagnosticering af bugspytkirtelkræft, som forskere er i færd med at udvikle. Det er Birgitte Regenberg fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, der står i spidsen for projektet, og hendes forskningsgruppe har udviklet en særdeles sensitiv diagnosticeringsmetode ved brug af såkaldt ’cirkulært DNA’, som er en type DNA, som findes i blod og ca. 50 procent af alle kræfttumorer.

- ’Det er helt afgørende, at vi finder bedre teknologier til diagnose, hvis vi vil vinde kampen mod bugspytkirtelkræft. Vi ved, at nogle specielle DNA-sekvenser - kaldet cirkulære DNA - ofte produceres i væsentligt omfang i kræftceller. Og det er nu lykkedes os at kunne måle de særegne cirkulære DNA i både kræftceller og blod, siger lektor Birgitte Regenberg.

Bevillingen fra Innovationsfonden skal være med til at videreudvikle forskningen, så den kan benyttes til den tidlige diagnose af bugspytkirtelkræft. Forskergruppen forventer at udvikle teknologier, som kan

  1. identificere bugspytkirtelkræft via en blodprøve
  2. screene de cirkulære DNA i en tumor, så ’typen af kræft’ identificeres så sikkert som muligt
  3. klassificere kræftcellerne i den enkelte patient, så en individuel – og dermed mere effektiv – behandling kan iværksættes

Med denne tre-trins-raket forventer forskerne, at overlevelseschancerne for bugspytkirtelkræft kan øges til 50 pct. efter 5 år.

At benytte cirkulært DNA til at identificere kræftceller har ikke blot indlysende fordele for patienten. Forskerne har estimeret, hvordan en sikker diagnosticering kan spare sundhedssystemet og det danske arbejdsmarked for betydelige omkostninger. Hvis de nye teknologier bliver indført i screening og diagnose af bugspytkirtelkræft, forventes en årlig besparelse på op mod 300 mio. kr..

- Bevillingen fra Innovationsfonden giver os mulighed for at arbejde langt mere fokuseret på at få vores teknologi hurtigt i produktion. Sammen med vores industrielle samarbejdspartnere håber vi at have teknologier til screening og diagnose ude på hospitalerne inden for de kommende fem år, siger Birgitte Regenberg.

Birgitte Regenberg. Foto: Leif Bolding


Samarbejdet om den nye metode til diagnosticering af kræft foregår mellem Københavns Universitet, virksomheden ChemoMetec A/S, Herlev og Gentofte Hospital og Roche.