Blåt blod gør myrerne korrupte

Udsendt d. 13. marts 2008 

Alt samarbejde er skrøbeligt og kan nemt ødelægges, hvis ikke alle bidrager på lige fod. Myrekolonien bliver ofte fremstillet som det ideelle samfund, hvor alle har en social funktion, så kolonien fungerer optimalt. Der er tale om en lighed for alle, hvor unge medlemmer har samme chance for enten at blive til en steril arbejder eller til en ny dronning.

Men nu viser forskere fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Social Evolution (CSE) ved Københavns Universitet, at der er visse genetiske linjer i myresamfundet, som snyder på vægten og overproducerer dronninger. Larver fra nogle af disse linjer er nemlig prædisponeret til at blive til nye dronninger, som selv kan etablere nye kolonier, hellere end at blive til slidsomme arbejdere. Det er altså korrupte linjer med ”blåt blod”.

Forskellige kaster af bladskærermyren Acromyrmex på koloniens svampehave: dronning, stor og lille arbejder. Foto D.R. Nash 

Resultaterne, som nu offentliggøres i det ansete tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA, viser, at ikke engang de mest avancerede samfund, som har eksisteret i millioner af år, er fri for snyd, som skader fællesskabet. Disse linjer med ”blåt blod” er sjældne, tilsyneladende fordi de normale og samarbejdsvillige linjer er i stand til at afsløre og fjerne snyderne, hvis de bliver alt for iøjnefaldende.

Det er ikke kun politikere, økonomer og sociologer, der beskæftiger sig med, hvordan vi kan skabe et samfund med samarbejde mellem medlemmerne. Det er også et af de mest grundlæggende spørgsmål i evolutionsbiologi. Hvor samfundsvidenskabsfolk bl.a. spekulerer på, hvordan man kan få danskerne til at blive ved med at betale deres skat med glæde, så er evolutionsbiologer optaget af, hvordan selektionen i naturen kan frembringe stabile former for samarbejde. Samfund af svampedyrkende bladskærermyrer har vist sig at være meget velegnede til denne type studier.

Resultaterne tyder på, at man kan forvente snyd i alle former for samarbejde, og at avancerede samfund er gode til at holde snyderiet nede, men at det aldrig kan lykkes helt. Disse indsigter kommer ikke kun fra insektsamfund, men også fra nyere studier af såkaldte biofilm af bakterier, og af sociale amøber, fugle og pattedyr. Artiklens førsteforfatter William Hughes er tidligere forsker ved CSE og nu lektor i evolutionsbiologi ved Leeds Universitet i England. Jacobus Boomsma er professor og leder for CSE.

Pressemeddelelse fra Leeds Universitet http://www.fbs.leeds.ac.uk/research/bulletin/index.php?id=1022

Reference
Hughes, W.O.H. and Boomsma, J.J. (2008) Genetic royal cheats in leaf-cutting ant societies. Proceedings of the National Academy of Sciences of the U.S.A. A pre-print of the article is available to journalists from the PNAS News Office (Phone: 202-334-1310; PNASNews@nas.edu).

Kontakt
Professor Jacobus Boomsma, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Universitetsparken 15, 2100 København; Tlf: 35 32 12 50, Mobil 20436771; email: jjboomsma@bio.ku.dk