Klimaændringer sætter turbo på naturens dufte

Udsendt d. 8. december 2008

En temperaturstigning på blot to grader får bl.a. heders planter til at dufte meget mere, viser ny forskning på Københavns Universitet. Forskerne mener, at vi fremover kan forvente en natur, der dufter mere i takt med et varmere klima og dermed et tidligere forår. Desværre kan de kemiske processer bag ”naturens duftfremstød” også øge drivhuseffekten.

Klimaforandringerne medfører en betydeligt forøget frigivelse af duftstoffer fra planter. Felteksperimenter viser, at afgivelsen af sporgasser som isopren fra heder øges med 60-80% ved en forøgelse af lufttemperaturen med blot 2 grader. Derfor kan vi forvente en stærkere duftende natur i fremtiden i takt med klimaændringerne.

Det er et af de opsigtsvækkende resultater fra et forskningssamarbejde mellem forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, Lunds Universitet i Sverige og Universitet i Kuopio, Finland. Resultaterne er netop blevet offentliggjort som forsidehistorie i det førende internationale tidsskrift New Phytologist.

Undersøgelserne er foretaget i forsøgsfelter i tundravegetation i Nordsverige, hvor forskere fra Københavns Universitet gennem 10 år har ændret forholdene for hele økosystemet. Det har de gjort ved hvert forår at rejse små drivhuse, der simulerer de temperaturstigninger, der forventes mod midten af dette århundrede. Forsøgene har ikke kun øget planternes vækst, men også vist, at planterne frigiver en række forskellige sporgasser, der bl.a. tjener som duftstoffer.


Forskerne har gennem ti år arbejdet med at skabe ”fremtidens varmere klima” på tundraen i Nordsverige (Foto: Riikka Rinnan)

”Det betyder, at planterne med deres forstærkede dufte i højere grad end tidligere vil tiltrække bestøvende insekter og græssende dyr. Og når man sammenholder det med, at de forventede temperaturstigninger også vil betyde et tidligere forår, så kommer der for alvor turbo på plantevæksten og duftene i naturen fremover,” siger to af forskerne, Riikka Rinnan og Anders Michelsen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Forskergruppens undersøgelser i Arktis viser, at planternes blomstringstidspunkt afhænger stærkt af tidspunktet for snesmeltning, og mængden af blomster styres af det foregående års sommertemperatur. Planternes vækstsæson i Arktis er ofte kun af en varighed på 2-3 måneder, og temperaturstigninger har derfor særlig effekt på vegetationen i disse områder. Gruppens nye resultater viser også, at afgasningen af flygtige organiske forbindelser fra planter er mere temperaturfølsom i arktiske end i tempererede områder.

Sporgassen isopren har, udover den positive ”dufteffekt” på insekter og græssende dyr, den negative egenskab, at den påvirker en lang række kemiske processer i atmosfæren. Bl.a. påvirkes dannelsen af aerosoler og stabiliteten af drivhusgasser som metan, som er omkring 20 gange værre end drivhusgassen CO2. Isopren har nemlig den kedelige egenskab, at det forlænger levetiden for metan i atmosfæren. Isopren har dermed væsentlig betydning for atmosfærens egenskaber, og dermed for ”drivhuseffekten”, som styrer klimaet.

Kontakt:
Riikka Rinnan, riikkar@bio.ku.dk, tlf. 25463886
Anders Michelsen, andersm@bio.ku.dk, tlf. 35322270; 51268948