Nye metoder for genetisk analyse og diagnose af inflammatoriske tarmsygdomme – Biologisk Institut - Københavns Universitet

BIO > Nyheder & presse > Nyheds- og pressearkiv > Nye metoder for geneti...

25. april 2018

Nye metoder for genetisk analyse og diagnose af inflammatoriske tarmsygdomme

Bioinformatik

Inflammatoriske tarmsygdomme er en almindelig kronisk tarmlidelse. I Europa lider 1 ud af 250 personer af en tarmlidelse.

De mest almindelige inflammatoriske tarmsygdomme er Crohns sygdom og Ulcerøs colitis. I dag diagnosticeres disse to sygdomme som oftest ved en kameraundersøgelse af tarmen samt en tarmbiopsi (lille vævsprøve). Ofte kan diagnosen være vanskelig at stille, og en fejldiagnosticering kan have alvorlige konsekvenser for patienten, da den medicinske behandling er forskellig.

Det er derfor yderst relevant at udvikle mere præcise diagnosticeringsmetoder. Sandelin-gruppen ved Biologisk Institut/BRIC, Københavns Universitet har i samarbejde med forskere fra Herlev og Hvidovre hospital, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet netop fremlagt nye forskningsresultateri Nature Communications, der forstærker håbet for en mere effektiv diagnosticering.

-        Vi forstår ikke den molekylære årsag til disse sygdomme. Meget af det, vi ved i dag, kommer fra genetiske studier, hvor flere nøglegener er blevet identificeret. Imidlertid befinder ca. 70% af disse genetiske mutationer, der er forbundet med inflammatoriske sygdomme, sig uden for de gener, der koder for de proteiner, der har den endelige funktion. Vi mener, at mange af disse mutationer istedet påvirker reguleringen af generne, og derigennem påvirker sygdommen, siger Albin Sandelin, professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet.

For at undersøge denne hypotese anvendte forskerne en topmoderne metode til at kortlægge de regulatoriske regioner og deres aktivitet i patienter med Ulcerøs colitis eller Crohn´s sygdom og sammenlignede dem med kontrolpersoner. De fandt, at genetiske varianter, der er forbundet med sygdommen, oftest er placeret i de regulerende regioner, der er aktive, når tarmen er inflammeret. Denne viden er yderst nyttig for at øge forståelsen af, hvilken virkning de genetiske variationer specifikt har i inflammatoriske tarmsygdomme.

Ved at kombinere disse data med computerbaserede modeller og nanofluidics-teknologi fandt forskerne 35 regulatoriske regioner, der kunne skelne mellem Crohn´s sygdom, Ulcerøs colitis og kontrolpersonerne med høj nøjagtighed. Disse resultater åbner døre for nye og mere sikre diagnostiske metoder i kampen mod inflammatoriske sygdomme i fremtiden.

Undersøgelsen er finansieret af Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.