Danske forskere løser 100 år gammel gåde

Udsendt d. 20. maj 2008

Det lyder utroligt, men selv efter mere end 100 års forskning i havenes dyreliv svømmer der små larver rundt, som forskerne ikke aner, hvordan ser ud eller opfører sig som voksne. Men nu har to forskere på Biologisk Institut løftet sløret for gåden om havenes ”Y-larver”. Det er larver, der springer ud som voksne parasitter, og som er en vigtig faktor i den biologiske balance i havet.

Parasitter forbindes ofte med død, ødelæggelse og sygdomme. Men ikke i tilfældet med de såkaldte Y-larver, som nu har fået deres ”voksenplads” i havenes fauna, efter at deres voksenliv har været totalt ukendt i over 100 år. Y-larverne har stor betydning for den økologiske balance i bl.a. koralrev, og de findes i alle farvande – lige fra polerne og til troperne.

Det er de to forskere fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, Jens Høeg og Henrik Glenner, som gennem biologiske eksperimenter har fået Y-larverne til ”at springe ud som voksne parasitter”. Men allerede for 109 år siden beskrev den danske biolog H.J. Hansen som den første Y-larverne som nære slægtninge til gruppen af rurer eller rankefødder. Rurer er krebsdyr, der som voksne sidder fast på sten, skibsbunde eller krabber. Men det er altså først i dag, at voksen-gåden om Y-larverne er blevet løst af de to danske forskere i samarbejde med japanske kolleger.

”Først indsamlede vi over 40 forskellige ukendte arter af Y-larven på koralrev ud for den japanske ø Okinawa. Derefter udsatte vi larverne for et hormon, der naturligt får krebsdyr til at skifte hud. Resultatet var, at de fritsvømmende larver afkastede deres skal og ud kom en meget simpel, ormelignende og pulserende klump af celler, der mangler enhver lighed med normale krebsdyr. Vores opdagelse levner ingen tvivl om, at det ormeagtige væsen må være en indre parasit. Men hvem værtsdyrene er, ved vi ikke på nuværende tidspunkt. Det bliver udfordringen, når vi senere i år vender tilbage til Okinawas koralrev,” siger lektor Jens Høeg fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Tidligere er parasitter blevet betragtet som skadelige og uønskede, men det er et synspunkt, som er stærkt på retur i den biologiske forskningsverden. De har stor værdi for den økologiske balance i koralrev og andre miljøer i naturen, fortæller forskningslektor Henrik Glenner, ligeledes fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

”Videnskaben kender talrige eksempler på, at parasitter øger den økologisk kvalitet eller er med til at opretholde den normale standard. F.eks. i amerikanske saltsumpe ændrer ormeagtige parasitter (de såkaldte ikter) de lokale fisks adfærd på en sådan måde, at fuglene i området har lettere ved at fange fiskene. Parasitterne betyder ganske enkelt, at der er mere mad til fuglene og dermed langt flere fugle,” understreger Henrik Glenner.

Glenner og Høeg har tidligere arbejdet med at anvende de parasitiske rurer, kaldet rodkrebs, til biologisk bekæmpelse af vores hjemlige strandkrabbe. Den har uønsket spredt sig til andre verdensdele – bl.a. til Australiens og Tasmaniens følsomme fauna, hvor den er en økologisk katastrofe. Parasitterne steriliserer deres vært strandkrabben. Men krabben lever ubekymret videre i den tro, at parasitten er dens egne unger. Og endnu mere pudsigt – strandkrabbe-hanner, som er inficeret med rodkrebs, kommer endda til at ligne hunner og tror, at de er med æg. Men også de bliver steriliseret af den listige parasit, fortæller de to danske forskere.

”Sandsynligvis har de voksne Y-organismer en lige så stor kontrollerende effekt i naturen som kendes fra rodkrebsene. Men når man ikke til fulde kender disse artsrige formers biologi, er det næsten ”som at spille med blind makker”, når man studerer koralrevs-økologi. Vi håber dog, at det videre arbejde kan gøres os klogere på parasitter og deres betydning for koralrevene, som desværre er kraftigt på retur,” siger Høeg og Glenner.

De to forskere og deres japanske forsker-kollegers arbejde offentliggøres nu i det anerkendte videnskabelige tidsskrift BMC-Biology. Projektet er økonomisk støttet af Carlsberg Fondet i Danmark og Biwa-sø Museet i Japan.

Yderligere oplysninger:
Lektor Jens Høeg på mobiltelefon 28 75 12 42 eller lektor Henrik Glenner på mobiltelefon 41 40 76 32.