6. marts 2020

Professor og linedanser: Riikka Rinnan kæmper for balancen i verdens klimakaos

portræt

Klimaforsker, linedanser og prisvinder. I sidste uge strøg den 44-årige professor og biolog Riikka Rinnan til tops på den danske forsker-stjernehimmel, da hun blev tildelt EliteForsk-prisen 2020 og 1,2 millioner kroner for sin fremragende indsats inden for Arktisk klimaforskning. Hun har ikke selv klimaangst, men mener, at vi bør gøre mere for klimaet, end vi gør i dag.

Riikka Rinnan
Professor Riikka Rinnan. Foto: Emilie Thejll-Madsen, SCIENCE.

I sidste uge strøg den 44-årige professor og biolog Riikka Rinnan fra Københavns Universitet til tops på den danske forsker-stjernehimmel, da hun blev tildelt EliteForsk-prisen 2020 og 1,2 millioner kroner for sin fremragende indsats inden for Arktisk klimaforskning.

Den dansk-finske forsker har siden 2006 brugt det meste af sin tid på at gøre sig selv og verden klogere på, hvordan hidtil oversete gasser fra tundraplanter og den permafrosne arktiske jord påvirker klimaet. Gasserne kaldes VOC’er (volatile organic compounds) eller flygtige organiske forbindelser, og frigives primært af træer, jord og planter i naturen. En mindre del af dem frigives også af mennesker.

”Da vi startede, var der næsten ikke nogen viden om de her gasser i det Arktiske, og i modellerne vurderede man, at der slet ikke var nogen frigivelse i Arktis. Men det har vi gennem vores målinger bevist, at der er, og det betyder, at de tidligere modeller har været meget forkerte,” fortæller Riikka Rinnan. 

Det er vigtigt at forstå frigivelsen af VOC'er i klimasammenhæng, fordi naturens udslip af dem stiger ved forhøjede temperaturer.

”VOC'er danner partikler, som hedder aerosoler, og de har en nedkølende effekt på klimaet, fordi de reflekterer solens lys. Men hvor stor den kølende effekt er, det ved man ikke helt, fordi det er ret komplekst,” forklarer Riikka Rinnan.

Ikke klimaangst

I dag leder Riikka Rinnan det, der hedder ’Rinnan lab’ på Biologisk Institut, hvor hun har ca. 10 ansatte under sig, og hun er førende i verden på sit felt. Men det lå ikke lige til højrebenet, at Riikka Rinnan skulle være forsker, da hun i midten af tyverne læste sin kandidat i miljøvidenskab på universitet i Kuopio, Finland. Hun havde dengang en idé om, at hun skulle ud og arbejde med mennesker og at forskerlivet ville være for ensomt for hende.  

”Jeg er ikke specielt ekstrovert, så jeg ved ikke, hvorfor det skræmte mig. Men jeg havde en forestilling om, at man ville sidde og knokle alene og ikke have megen social kontakt med andre. Forskerlivet er heldigvis meget socialt med mange samarbejder og konferencer,” siger Riikka Rinnan.

Med den viden hun har om klimaet og jordens fremtid, er det oplagt at spørge, hvad hun tænker. Går hun rundt og er konstant bange for den påvirkning, som klimaforandringerne har på os?

Jeg har ikke nogen klimaangst selv. På en mærkelig måde er jeg ikke bekymret for det hele tiden, selvom jeg ved, at vi skal gøre en masse mere, end det vi gør nu. Jeg synes den politiske diskussion er meget fokuseret på nogle bestemte ting, som kun udgør en lille del af problemet. Det er fint at flyve mindre, men hvad med betonindustrien, landbruget eller noget tredje. Det kan godt irritere mig.

Professor Riikka Rinnan.

På line mellem højtråbende danskere og stille finner
Rikka Rinnan kommer fra en lille flække i det sydøstlige Finland fire timers kørsel fra Helsinki. Hun forlod Finland i 2003 og har siden da ikke set sig tilbage. I dag føler hun sig mere dansk end finsk og ser på hjemlandet med en udlændings øjne.

”Finnerne er så stille sammenlignet med danskerne. Det lægger jeg virkelig mærke til nu. Hvis jeg tager til Finland, så er det som at tage til udlandet. Der kan godt være møder, hvor der ikke er nogen, der siger noget. Og hvis man underviser, så er der meget få, der rækker hånden op og spørger.”

Hun har arbejdet med drivhusgasser, jordbundsmikrobiologi og planteøkologi i flere forskellige lande, før hun for alvor bed sig fast i Danmark og forskningsfeltet terrestrisk økologi.

Riikka Rinnan
Riikka Rinnan og hendes forskerhold simulerer fremtidens temperaturstigninger i kasser med planter, hvor de bl.a. kan kontrollere varmen og lave præcise målinger. Foto: Emilie Thejll-Madsen, SCIENCE.

”Jeg har nok skiftet forskningsområde flere gange, end folk normalt gør. Der er masser af erfaring, der viser, at det er en dårlig idé, for så skaber man sig ikke et navn inden for et område. Det har sikkert påvirket min karriere, at jeg først ret sent er begyndt at arbejde med VOC’er, som jeg arbejder med nu. Så jeg har været meget ukendt,” siger hun.

Hendes nysgerrighed på forskellige forskningsområder hænger måske sammen med, at hun godt kan lide nye udfordringer. Som da hun for eksempel besluttede sig for at lære spansk eller startede til cirkus med sin yngste søn for at lære at gå på line. En disciplin hun har dyrket i tre år, og som ifølge Rikka Rinnan har visse ligheder med forskningen.

Når jeg går på line, så er jeg bange for det. Jeg er bange for højder og det er helt forfærdeligt at tage det første skridt. Det er det samme i forskningen. Der er mange ting, der kan virke uoverskuelige, men så gør man det alligevel ét skridt ad gangen i den rigtige retning.

Professor Rikka Rinnan.

Meningen og friheden i jobbet

Riikkas forskerhold har målestationer forskellige kølige steder i verden bl.a. Grønland, Norge og Nordsverige, hvor de løbende foretager målinger og overvåger deres forsøg. Tidligere var hun selv ude i felten i længere tid af gangen, men i dag rejser hun for det meste kun ud for at sætte sine ph.d.ere i gang med nye projekter i det arktiske.

Blå Bog

Riikka Rinnan

Født: 1975 i Finland

Bor: I København med sin mand og tre børn

Uddannelse: PhD i miljøbiologi

Job: Professor og sektionsleder på Biologisk Institut og leder af Rinnan Lab

Fritid: Løber, står på langrend og snowboard og går til cirkus, hvor hun går på line

”Nogle gange tænker man, hvorfor valgte vi ikke at arbejde med noget i den tropiske regnskov, men det er et spændende arbejde og man er omgivet af unge mennesker og folk, som brænder for det de arbejder med,” siger hun med et smil.

Har du en drøm om at opnå noget bestemt som forsker?

”Nu burde man sige noget super flot, men det har jeg faktisk ikke. Men jeg synes, det er meget motiverende at arbejde med noget, som har så stor betydning, som klimaet. Som forsker arbejder man meget og vilkårene er ikke nødvendigvis lige så dejlige, som i en privat virksomhed. Men mit arbejde skal være meningsfyldt.”

Har du nogen sinde været fristet til at taget et fedt, vellønnet job i det private?

”Nu er der heldigvis ikke så mange virksomheder, der arbejder med lige den her type forskning, men jeg kan også godt lide den frihed vi har på universitetet, så nej, det har jeg faktisk ikke overvejet.”