Nyt kapitel i historien om AIDS

Udsendt d. 1. oktober 2008

DNA-forskeren Thomas Gilbert fra Biologisk Institut skriver nyt kapitel i opklaringen af gåden om AIDS og HIV-smittens oprindelse og udvikling til en verdensomspændende epidemi. Gennem to år har han udviklet en ny genetisk metode til at spore HIV-forekomst i gamle vævsprøver, som før var ubrugelige, fordi de ikke var frosset ned. Historien offentliggøres nu i det velansete amerikanske, videnskabelige tidsskrift Nature.

Spredning af HIV og dermed AIDS-epidemiens begyndelse skete allerede omkring 1910 i det tidligere Belgisk Congo, efter at sygdommen havde haft sit udspring i nabolandet Cameroun. Videnskaben har hidtil antaget, at den store spredning først skete i 30-40erne og årene efter kolonitiden i det tidligere Belgisk Congo.

Grunden til den ny antagelse er - foruden de videnskabelige beviser, at kolonimagten omkring 1910 begyndte at etablere større byer med et indbygger-tal på over 10.000. Tidligere var de congolesiske landsbyer små og lå isoleret i forhold til hinanden. Det betød sandsynligvis, at HIV-smitten og AIDS-tilfældene var få og ikke blev spredt i samme takt som senere, da de større byer og mine-samfundene opstod. Med andre ord: De HIV-smittede ”døde en stille død” ude på landet og i junglen tidligere.

Det viser ny international forskning, som DNA-forskeren Thomas Gilbert på Københavns Universitet har været med i. Gilberts bidrag er en helt ny teknik, der gør det muligt at analysere vævsprøver, der tidligere var ubrugelige i genforskningen, fordi de ikke var frosset ned.

Det hidtil ældste videnskabelige bevis på HIV-smitte i et menneske stammer fra en engelsk sømand fra Manchester, som kom hjem fra Congo i 1959 og var syg og døde. Dengang frøs lægerne vævsprøver fra manden ned, så de senere kunne bruges i videnskabelig sammenhæng.

Nu har Thomas Gilbert i samarbejde med bl.a. AIDS-forskeren Michael Worobey fra University of Arizona i byen Tucson analyseret 27 gamle vævsprøver, som blev fundet i den congolesiske by Kinshasa. Vævsprøverne stammer fra congolesere og er fra perioden 1958-1960. De har været opbevaret i formaldehyd, som normalt ødelægger DNA-indholdet i cellerne.

Men det lykkedes Tom Gilbert med sin nye teknik at udskille gen-materialet i prøverne og på den måde nå frem til omkring 1910 for spredningen af HIV1-smitten i den tidligere belgiske koloni. Sammen med Cameroun regnes Belgisk Congo - den nuværende Demokratiske Republik Congo - for at være HIV-smittens oprindelige kilde, påpeger Thomas Gilbert.

”HIV-virus muterer med tiden og optræder derfor i forskellige variationer. På den måde kan man så at sige regne baglæns, fordi vi nogenlunde kender tidsforløbet for mutationerne. Problemet i denne sammenhæng har været, at videnskaben oprindeligt kun havde den engelske sømands vævsprøver og HIV-mutationer at gå ud fra i regnestykket. Men nu har vi fundet HIV-smitte i de andre vævsprøver. Det betyder, at vi kan sammenligne HIV-smitten i den engelske sømand med mutationerne af HIV-smitten i de andre vævsprøver. Derfor kan vi nu regne os tilbage til omkring 1910,” understreger Thomas Gilbert.

Thomas Gilberts nye teknik og dermed den nye tidsangivelse betyder ikke, at sidste punktum er sat i historien om HIV-smittens oprindelse og udbredelse.

”Vi har fået en ny teknik og et godt redskab at arbejde med. Og hvis vi finder ældre congolesiske vævsprøver, så kan vi måske føre tidsregningen tilbage til 1800-tallet. Måske er oprindelsen af HIV og dermed AIDS fra 1500-1600-tallet i de to lande. Vi ved det ikke på nuværende tidspunkt. Det eneste vi med sikkerhed ved er, at smitten oprindeligt blev overført fra chimpanser i Cameroun til os mennesker. Men hvornår virussen blev aktiv i os mennesker – det er fortsat ukendt og derfor et mysterium,” påpeger Thomas Gilbert, der arbejder i professor Eske Willerslevs internationale DNA-team på Københavns Universitet

Historien offentliggøres nu i det ansete amerikanske, videnskabelige tidsskrift Nature.

Yderligere oplysninger: Thomas Gilbert på mobiltelefon: 51 89 13 30