Danske forskere opdager hvordan dødelig virus skjuler sig i kroppen

Den dræber 300.000 mennesker årligt og 50 millioner mennesker har en kronisk infektion på grund af den. Hepatitis C virus er en af de mest studerede vira på planeten og kendt for at give leverbetændelse og i værste fald leverkræft. Alligevel har det i årtier været noget af et mysterium, hvordan denne virus formår at gemme sig for menneskers immunforsvar og sprede sig i kroppen. Men nu har danske forskere som de første løst denne gåde.

En ny metode til at undersøge virusprøver har ledt forskerholdet fra Københavns Universitet samt Hvidovre Hospital til svaret, som er: Virussen tager simpelthen en ’maske’ på.

På den måde formår virussen at forblive skjult, mens den laver kopier af sig selv, så den kan inficere nye celler. Masken tyvstjæler virussen fra os i form af et molekyle, som allerede findes i vores celler. Med molekylet på som forklædning forveksler vores forsvarssystemer virussen med noget ufarligt, som de ikke skal reagere på.   

”Det har altid været lidt af gåde, hvordan Hepatitis C virus kan skjule sig i vores leverceller uden at blive opdaget af immunforsvaret. Vores afsløring af virussens maskeringsstrategi er vigtig, da det kan bane vej for nye måder at behandle virusinfektioner på og det er sandsynligt at andre typer af virus bruger samme trick,” siger lektor Jeppe Vinther fra Biologisk Institut, som sammen med lektor Troels Scheel og professor Jens Bukh fra Copenhagen Hepatitis C Program (CO-HEP), har stået i spidsen for forskningen.

Studiet er udgivet i dag i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Camouflage for ondsident virus

Masken, som hepatitisvirussen bruger til at gemme sig i vores celler, kaldes FAD og er et molekyle, som er sat sammen af Vitamin B2 og energimolekylet ATP. FAD er livsnødvendigt for vores celler, når de skal omsætte energi. Fordi FAD molekylet er både vigtigt og velkendt for vores celler, er det også en perfekt camouflage for en ondsindet virus.

Forskerholdet har gennem flere år haft en klar idé om, at det var ved hjælp af FAD, at virussen kunne holde sig skjult i de inficerede celler, men de manglede en entydig måde at bevise det på. For at løse den udfordring kiggede de mod planteriget og planten gåsemad, som er en velkendt forsøgsplante blandt forskere.

”Vi var ved at blive desperate for at finde en måde at bevise vores hypotese, men så fik vi oprenset et enzym fra planten gåsemad, der kan kløve FAD-molekylet i to,” forklarer Anna Sherwood fra Biologisk Institut, der sammen med Lizandro Rene Rivera Rangel fra Troels Scheels gruppe i CO-HEP er førsteforfattere på studiet.

Ved hjælp af enzymet kunne forskerne kløve FAD og dermed bevise at Hepatitis C virus brugte molekylet som en maskering. 

Andre vira bruger formentlig samme snydetrick

Ligesom corona-virus og almindelig influenzavirus er Hepatitis C virus en RNA-virus. Det betyder, at virussens arvemateriale består af RNA som skal kopieres, når virussen er kommet indenfor i sin værtsorganisme. De nye RNA-kopier bruges til at overtage nye celler, og det er den ene ende af RNA-arvematerialet, der er maskeret af FAD.

Ifølge Jeppe Vinther er det meget realistisk, at andre RNA-vira bruger tilsvarende maskering for at kunne sprede sig uden at blive opdaget af cellens kontrolsystemer. Faktisk har forskerne allerede fundet en anden beslægtet virus, som bruger samme strategi og der er formentlig flere.

”Alle RNA-vira har samme behov for at gemme sig for immunforsvaret og der er god sandsynlighed for, at det her kun er begyndelsen. Nu da vi kender til dette trick, åbner det op for udviklingen af nye og måske endda forbedrede metoder til at spore og behandle virusinfektioner på i fremtiden,” slutter Jeppe Vinther.  

Forskningen er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, samt flere andre danske og europæiske fonde, og udført i et tæt samarbejde mellem Jeppe Vinther på Biologisk Institut, Københavns Universitet, samt Troels Scheel og Jens Bukh fra Copenhagen Hepatitis C Program (CO-HEP), som befinder sig på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet og Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, med væsentlige bidrag fra andre forskere. Førsteforfattere på studiet er Adjunkt Anna Sherwood og ph.d.-studerende Lizandro Rene Rivera Rangel.