Nyheder & presse

• 
  21.09.2018

  Smitsomme bakterier går i dvale og skjuler sig for antibiotika

  Forskere på Københavns Universitet har opdaget en ny overraskende taktik hos sygdomsfremkaldende bakterier, som prøver at overleve antibiotika-behandling: De går i dvale. … »

• 
  24.08.2018

  Et nyt permafrost gas mysterium

  Når permafrosten tør, kickstarter en række biologiske processer, som potentielt kan frigive en række klima-relevante gasser. Kuldioxid og metan er velkendte drivhusgasser, men forskerne er interesseret i, hvad der sker med andre gasser. Nyt studie fra Københavns Universitet viser, at mikroorganismer i jorden kan have afgørende betydning. … »

• 
  24.08.2018

  Populær gen-saks kan bruges til at efterligne kræftceller

  Et dansk forskningsstudie viser, at CRISPR-teknologien, som kan klippe og klistre i gener, kan bruges til at danne cirkelformet DNA. Denne form for DNA kan bære på kræftgener, så den nye viden kan være central i forståelsen af, hvordan kræft opstår. … »

• 
  17.08.2018

  Professor Jacobus Boomsma modtager Hamilton Prisen 2018

  Jacobus (Koos) Boomsma har netop modtaget den prestigefyldte Hamilton Pris fra ‘The International Union for the Study of Social Insects (IUSSI)’ ved unionens 18. 4-årlige kongres, der blev afholdt d. 5-10. August 2018 i Guarujá, Brasilien. … »

• 
  16.08.2018

  Forskere skaber ny teknik og løser central gåde for cellers hukommelse

  Med en helt ny, banebrydende teknik er det lykkedes forskere fra Københavns Universitet at finde et protein, der er ansvarlig for, at ’hukommelsesinformation’ bliver overført, når celler deler sig. Det har afgørende betydning for forståelsen af menneskets udvikling fra én celle til en hel krop. … »

• 18.06.2018

  Ny algoritme lukker store huller i det genetiske landkort

  Forskere fra Sektion for Bioinformatik & RNA Biologi ved Biologisk Institut på Københavns Universitet har udviklet en ny, banebrydende algoritme, som gør hidtil usynlige mutationer i menneskets arvemasse synlige. … »

• 
  14.06.2018

  Bedre forståelse for regulering af insulin frigivelse

  Forekomsten af Type-2 diabetes er stærkt stigende i hele verden. At forstå de mekanismer, hvorved beta-cellerne i bugspytkirtlen reguleres, er stadig en udfordring for forskerne. Ny forskning fra Biologisk Institut, Københavns Universitet er kommet nærmere et svar. … »

• 
  12.06.2018

  Fjernelse af mandler og polypper er forbundet med luftvejssygdomme, allergier og infektioner

  Helbredsdata fra over en million danske børn har dannet grundlag for et studie fra Københavns Universitet, som bl.a. påviser at risikoen for nogle luftvejssygdomme senere i livet forhøjes betragteligt, hvis mandlerne er fjernet. … »

• 
  04.06.2018

  En glasvæg understøtter mikroalgers fotosyntese

  Kiselalger er mikroskopiske alger, der lever i oceaner, søer og floder overalt på Jorden og er blandt de vigtigste producenter af ilt og biomasse. Kiselalger bygger en bemærkelsesværdig nano-porøs cellevæg af glas (kisel) omkring dem. Forskere fra Københavns Universitet har nu vist, at cellevæggens nano-struktur optimerer diatomeernes udnyttelse af sollys. … »

• 
  24.05.2018

  Ny viden om overførsel af antibiotikaresistens mellem bakterier

  Forskere på DTU og Københavns Universitet har påvist, at bakterier kan udveksle gener med antibiotikaresistens i større udstrækning end hidtil antaget. De nye resultater er et vigtigt skridt mod bedre muligheder for i fremtiden at reducere spredningen af antibiotikaresistens.  … »

• 
  22.05.2018

  Bakterier kan overleve stress

  De fleste bakterier kan overleve i naturen under ekstreme forhold, selv når de mangler næring eller angribes af omgivelserne. Bakterier har blandt andet udviklet en mekanisme, hvor de kan gå i en slags dvale-tilstand, fx hvis de angribes af antibiotika – og så er de modstandsdygtige overfor næsten alt. Forskere fra Biologisk Institut har nu afsløret, hvordan bakterierne går i dvale-tilstand , hvilket er et vigtigt skridt for større forståelse af antibiotika-tolerans.  … »

• 
  25.04.2018

  Nye metoder for genetisk analyse og diagnose af inflammatoriske tarmsygdomme

  Inflammatoriske tarmsygdomme er en almindelig kronisk tarmlidelse. I Europa lider 1 ud af 250 personer af en tarmlidelse. … »

• 
  18.04.2018

  Geleplankton på menuen hos små ålelarver

  Ålebestanden er faldet drastisk siden 1970’erne, og bestanden er på et kritisk lavt niveau. Nye genetiske undersøgelser af maveindhold hos vilde ålelarver fra Sargassohavet giver nu et bedre indblik i ålelarvernes biologi og bidrager med vigtig viden til nye fodertyper i opdræt. … »

• 
  09.04.2018

  Three new Affiliated Professors at BIO

  Head of Research Nikolai Friberg, Dr. Lise Madsen, and Professor Saverio Cinti appointed Affiliated Professors at the Department of Biology
  … »

• 
  16.03.2018

  Oversvømmelse, tørke og sygdomstolerance - et enkelt gen styrer det hele

  Et nyopdaget gen i ris styrer både oversvømmelse-, tørke- og sygdomstolerance, og opdagelsen er et stort skridt fremad på vejen mod smarte afgrøder, som kan modstå klimaforandringerne. … »

• 
  13.03.2018

  Forskere finder nyt DNA-molekyle hos raske mennesker

  De fleste af os har set og kan huske skolebøgernes tegninger af vores arvemateriale, DNA og kromosomer, og mange forbinder DNA med lange, lige ’strenge’, der er pakket sammen i kromosomer. Men i kræftceller ser forskere ofte at DNA også kan eksistere som cirkler, der kan fremme kræftcellers vækst. … »

• 
  07.03.2018

  Fejl i cellens antenne koblet til misdannede organer hos zebrafisk

  Et protein i bunden af ”antennen” hos mange af kroppens celler er afgørende for en vigtig type cellesignal, og om organer som hjertet udvikler sig ordentligt. Det viser forskere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet i forsøg med zebrafisk i et nyt studie.  … »

• 
  05.03.2018

  Våbenkapløb i mikrobernes verden

  Kogende mudderpøle på Island er hjemsted for en række éncellede organismer og nye forskningsresultater viser, at de også udgør en sand biologisk slagmark og fundament for et våbenkapløb af hidtil ukendt omfang. Den nye viden om kampen mellem levende organismer i de kogende sumpe giver os en langt bedre forståelse af, hvordan mikroorganismer overlever, når de udsættes for stress, hvilket i fremtiden vil kunne udnyttes til udvikling af nye lægemidler. … »

• 
  21.02.2018

  Livets ulidelige kompleksitet

  I den molekylære verden har man altid set livets grundbestanddele som sammensatte og indviklede at gennemskue, men indtil nu har man i strukturbiologien dog arbejdet inden for en vis orden i kaosset. Et protein har kun haft en funktion, når struktur og form var tilstede. Den orden er slut nu.  … »

• 
  06.02.2018

  Øjne i dybet

  De fleste af os kender de smukke søstjerner fra strandbredden uden at tænke nærmere over, hvordan de klarer sig i havet – og særligt ikke de arter som lever i det mørke dybhav. Forskere fra bla. Biologisk Institut, Københavns Universitet har netop offentliggjort overraskende resultater om søstjerners øjne og syn i det mørke dybhav. … »

• 
  23.01.2018

  To talentfulde forskere fra Biologisk Institut modtager Villums Young Investigator Programme

  To unge forskere fra Biologisk Institut har modtaget fornemme donationer fra Villum Fondens ’Young Investigator Programme’ – begge har de fokus på forskning af ganske særlig – og endda ’livsfarlig’ - karakter. … »

• 
  22.01.2018

  Modighed kan være arvelig

  I et samarbejde mellem Biologisk Institut, Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital har forskere for første gang fundet en direkte sammenhæng mellem antallet af nerveceller og modighed.  … »

• 
  22.01.2018

  Genetisk forskning giver nyt håb for zebraen

  Steppezebraen er den zebra-art, vi alle kender fra den afrikanske savanne. Arten findes i hele det østlige og sydlige Afrika og har hidtil været opdelt i seks underarter. Men nu afslører forskere indenfor genetik, at virkeligheden er mere nuanceret end som så. Og det kan betyde en bedre indsats for bevarelse af zebraen.   … »

• 
  18.01.2018

  Pygmæ-elefanten på Borneo er stærkt truet af udryddelse

  Der har altid været stor mystik om Borneos elefanter. For at kunne hjælpe de få og særegne pygmæ-elefanter til overlevelse er det vigtigt at forstå deres oprindelse og livsvilkår i naturen. Forskere fra blandt andet Københavns Universitet er i gang med at kortlægge dens livsbetingelser og forstå, hvordan den overhovedet er kommet til Borneo. … »

• 09.01.2018

  Grønlændere giver ny viden om fedme og diabetes

  I Grønland og mange andre lande verden over er fedme og diabetes et voksende problem. Vi ved, at både miljø og vores gener spiller en rolle i begge sygdomme, men præcis hvilken rolle vores gener spiller er stadig et åbent spørgsmål. I en netop offentliggjort forskningsartikel i det velansete tidsskrift Nature Genetics er forskere fra blandt andet Københavns Universitet kommet et skridt nærmere på svaret. … »