Det søfarende svin: hvordan kom penselsvinet til Madagaskar?

Som resultat af den igangværende biodiversitetskrise er de store landlevende pattedyr særligt udsatte og truet af udryddelse. Det afrikanske kontinent huser stadig en usædvanligt intakt megafauna, men der er stadig meget vi ikke ved om, hvordan arterne har udviklet sig, er blev forskellige og har tilpasset sig skiftende klimaforhold og levesteder. Mange af disse spørgsmål kan besvares ved at undersøge arternes arvemasse og den genetiske variation på tværs af arter.

Ny forskning, som netop er blevet offentliggjort i Nature Communications, besvarer zoologiske spørgsmål, som har været diskuteret i årtier: 1) hvordan og hvornår krydsede penselsvinet Mozambiquestrædet og ankom til Madagaskar, 2) er der én eller to arter af penselsvin.

Video: Jordi Salmona. Vilde penselsvin (Potamochaerus larvatus) har, siden de ankom fra det afrikanske fastland for et par årtusinder siden, strejfet frit omkring på Madagaskar (nordlig regnskov, højde ~1500m).

- "Dette studie er resultatet af et stort internationalt samarbejde mellem forskere fra Afrika og Europa. Vi sekventerede den fulde arvemasse fra 67 penselsvin, og ved at anvende forskellige genetiske analyser var vi i stand til at løse disse genstridige gåder indenfor afrikansk pattedyrsevolution og -biogeografi", forklarer Rasmus Heller, lektor ved Biologisk Institut og studiets sidsteforfatter.

Blev grisene ført over strædet i både?

Øen Madagaskar blev skilt fra det afrikanske fastland for omkring 160 millioner år siden, hvilket resulterede i en stort set unik flora og fauna på øen. Utroligt nok er penselsvinet den eneste store, vilde landlevende pattedyrsart, som, historisk set, har krydset den 400 kilometer brede Mozambiquekanal og er nået til Madagaskar fra Afrika.

- "Vores studie fastslår, at penselsvin fra syd/sydøstafrika dukkede op på Madagaskar for ca. 1.000-5.000 år siden", udtaler Rasmus. Penselsvinets opdukken er sammenfaldende med, at mennesker fra regionen omkring det sydlige Afrika ankom til øen. Rasmus fortsætter: "Den mest sandsynlige forklaring på dette sammenfald er, at penselsvinene blev transporteret over kanalen ved menneskelig hjælp. Disse resultater modsiger tidligere studier, der anslog, at penselsvin landende på Madagaskar for ca. 480.000 år siden, længe før der var mennesker til stede på øen."

- "Interessant nok rejser vores resultater en række nye, spændende spørgsmål: Blev penselsvinet faktisk bragt til Madagaskar som en delvist domesticeret art? Der er ingen arkæologiske eller andre beviser for, at penselsvin nogensinde er blevet domesticeret. Dette på trods af, at grisene er en vigtig fødekilde for mange landsbysamfund. Og hvem var det, der transporterede disse dyr til Madagaskar? Var det bantu- eller austronesisktalende folk, eller begge dele? Disse spørgsmål, og andre, mangler at blive udforsket," afslutter Renzo F. Balboa, postdoc Biologisk Institut og delt førsteforfatter.

 

Er der et eller flere penselsvin?

Alle penselsvin blev tidligere betragtet som én og samme art. Omkring 1990 blev de dog omdefineret som to adskilte arter - primært på grund af deres ret forskellige udseende. Den ene af disse arter, ”red river hog” på engelsk (der foreligger ikke et separat dansk navn), er, som navnet antyder, rødt og har lange, duskede ører, der minder om en komisk Star Wars-karakter. De øst- og sydlige penselsvin, ”bushpig” på engelsk, er derimod grålige og ligner mere vores egne vildsvin, dog pyntet med en smuk hvid manke.

Biologer har diskuteret livligt i årevis, om disse to typer faktisk er én eller to forskellige arter - en debat, der er karakteristisk for lignende kontroverser indenfor mange andre afrikanske pattedyr. Diskussionen er vigtig, for antallet af arter har stor betydning for den politiske side af naturbevarelsen.

- "I dette studie var vi i stand til at konkludere, at red river hogs og bushpigs har haft masser af indbyrdes genflow. Dette betyder, at de ikke kun potentielt kan parre sig, men at de har faktisk gjort det i vid udstrækning, når de har mødt hinanden i Centralafrika. Desuden er forgreningen af de to former i livets træ ikke særlig gammel, kun et par hundrede tusinde år, hvilket ikke er længe i evolutionært perspektiv. Derfor ved vi nu, at selvom der er to ret forskelligt udseende typer af svin, er deres biologiske adskillelse ufuldstændig," forklarer Laura D. Bertola, postdoc ved Biologisk Institut og delt førsteforfatter.

Laura fortsætter: - "Genomiske data kan give os indblik i biodiversitetsmønstre med langt højere præcision end det tidligere var muligt. For eksempel kan vi udlede detaljeret information om populationsstrukturer, men også om underliggende processer som genflow og selektion. Med denne øgede viden vil man kunne iværksætte langt mere effektive naturbevarelsesforanstaltninger."

Afrikansk megafaunas utrolige mangfoldighed gør kontinentet unikt. Ved at studere arternes evolutionære historie kan vi opnå et vigtigt indblik i afrikansk biodiversitet, hvilket er yderst relevant på et tidspunkt, hvor biodiversitet globalt set går tabt med alarmerende hast. Disse nye resultater bidrager til vores forståelse af forhistoriske forhold mellem Afrikas menneske- og dyreliv, men giver også helt grundlæggende oplysninger om biodiversiteten på dette fantastiske kontinent.

- "Dette studie er et glimrende eksempel på, hvordan inddragelse af lokale forskere og naturforvaltningsmyndigheder kan føre til mere robust og inkluderende videnskabelig forskning," konkluderer medforfatter Vincent Muwanika, lektor ved Makerere University, Uganda.

 

Studiet er en del af African Wildlife Genomics forskningsprogrammet ledet af Biologisk Institut på KU. Forskningsprogrammet er forankret som et officielt partnerprojekt i African BioGenome Project (https://africanbiogenome.org/) - et stort, afrikansk-ledet initiativ målrettet mod at anvende genomik til at forbedre naturbevarelsen og opbygge forskningskapacitet på det afrikanske kontinent.

Find artiklen i Nature Communications her

Forskningen er støttet af blandt andre Danmarks Frie Forskningsfond, Carlsbergfondet og Villum Fonden.

Emner