Nyt forskningssamarbejde vil bane vejen for fremtidens grønne bioløsninger

Vigtigheden af at få accelereret den grønne omstilling både inden for landbrug og miljøforvaltning er ganske evident. Omend nye grønne, biobaserede løsninger har et stort potentiale for at kunne afhjælpe mange af tidens globale udfordringer, er vi nødt til at kunne vurdere, hvor sikre de er, før vi begynder at tage dem i brug.

I løbet af det sidste årti har forskere og industri arbejdet på at udvikle mikroorganismer og mikrobielle konsortier til bæredygtige og miljøvenlige formål, f.eks til biogødning og biopesticider, eller som bioremedierings eller biobeskyttelsesmidler. Anvendelsen af disse initiativer hæmmes dog af en presserende mangel på risikovurderingsmetoder, som er lette at gennemføre og tilstrækkelige.

Et nyt tværfagligt forskningskonsortium med professor Søren Sørensen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, i spidsen, har netop modtaget en Challenge-bevilling på 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, der skal imødekomme behovet for brugbare risikovurderingsværktøjer til nye biologiske løsninger.

"I løbet af projektets 6-årige løbetid er det vores mål at opbygge en vidensbank og udvikle værktøjer til at kvantificere effekten af de organismer, der anvendes i biobaserede løsninger. Og dermed give industri og lovgivere adgang til lettilgængelige og hurtige risikovurderingsmetoder. Især i Europa har regulatoriske udfordringer bremset anvendeligheden af biobaserede løsninger, men for nylig offentliggjorde Europa-Parlamentet en beslutning, der understreger behovet for at fremskynde godkendelsesprocessen for biologiske lavrisikoalternativer, bl.a. til konventionelle kemiske pesticider," forklarer Søren Sørensen.

For at afdække disse risici er forskerkonsortiet sammensat af forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og Aalborg Universitet med ekspertise indenfor alt lige fra mikrobielle interaktioner, genomforskning, bioinformatik, plantebiologi, bioremediering, over miljørisikoanalyse og regulatoriske forhold, til mikrobiel patogenicitet, virulens og antimikrobiel resistens.

"Tilgængeligheden af high-throughput DNA-sekventering giver os nu mulighed for at afkode, hvad der gemmer sig selv i meget komplekse prøver som jord. Derfor vil vi anvende state-of-the-art DNA-sekventeringsteknikker på miljøprøver og i kombination med bioinformatiske og AI-værktøjer evaluere de sundheds- og miljørisici, som udsætningen af mikroorganismer i højt antal måtte medføre," afslutter Søren Sørensen.

Ultimativt vil dette projekt ikke alene bidrage med en banebrydende og omfattende risikovurderingsramme for fremtidens biobaserede løsninger, men det vil også øge vores grundlæggende forståelse af biodiversiteten og vigtige økosystemer i jordbunden.

Novo Nordisk Fonden adresserer hvert år tre store samfundsmæssige og globale udfordringer gennem Challenge programmet. Det hér omtalte projekt, kaldet EMBARQ: Evaluating Microbiome Based Applications for Risk Quantification, falder inden for temaet: "Integration af sikkerheds- og miljømæssige bæredygtighedsvirkninger af biobaserede løsninger".