Kønsskifte i akvariet: Tre rødnæb er midt i en spektakulær forvandling
Der var store øjne og faglig begejstring blandt dyrepassere og havbiologer fra Øresundsakvariet (en del af Biologisk Institut), da de for nylig kiggede ind i et af akvariets bassiner. Her svømmede fem rødnæb-hunner – men tre af dem var pludselig begyndt at udvise tydelige tegn på et sjældent og fascinerende naturfænomen: kønsskifte.
På fiskenes hoveder og krop var der kommet markante blå striber, som afslører, at hunnerne er i fuld gang med at forvandle sig til hanner. En proces, der normalt foregår skjult på havets dyb – og kun sjældent dokumenteres så detaljeret i fangenskab.
“Vi har fulgt fiskene tæt i den sidste måneds tid og kan se både farveskift og ændret adfærd dag for dag. Det er første gang, vi dokumenterer et kønsskifte så tydeligt på Øresundsakvariet,” fortæller Jens P. Jeppesen, akvariechef og marinbiolog ved Øresundsakvariet.
Når naturen forvirrer: To navne til den samme fisk
Rødnæb og blåstak er faktisk den samme art, selvom man i mange år troede, at der var tale om to vidt forskellige fisk. Det er fortsat en af de eneste kendte arter, hvor han og hun har fået hvert sit danske navn.
Det latinske navn Labrus mixtus betyder direkte “blandet”, og antyder den historiske forvirring: Én art, to farver, to udtryk, to livsstadier.
Fra rødnæb til blåstak – på kun syv måneder
Alle rødnæb starter livet som hunner. På et tidspunkt mellem 4 og 13 års alderen begynder nogle af dem en dramatisk biologisk transformation: De bliver til hanner – blåstak.
Forvandlingen tager 7–8 måneder og omfatter:
- ændring af kønsorganer
- nye farver og mønstre
- ændret adfærd
- nye territorievaner
I overgangsfasen kan fiskene være en spektakulær blanding af rød og blå, hvilket nu kan opleves live i akvariet.
Naturens strategi: Maksimalt afkom gennem livet
Rødnæb/blåstak har udviklet en særlig formeringsstrategi, der giver størst mulig chance for mange afkom:
- Hannen (blåstakken) etablerer et territorium og danner et harem af op til 40 hunner.
- Hunnen (rødnæbben) starter livet som lille, diskret og dermed mindre udsat for rovdyr.
- Først senere i livet, når hun er blevet stor nok til at forsvare et territorium, skifter hun køn og tager rollen som han.
Blåstakken er med sine kraftige farver mere synlig for rovdyr såsom torsk – derfor er det en fordel, at der hurtigt kan “produceres” nye hanner, når en forsvinder.
Biologi og levevis
Blåstak/rødnæb tilhører den store og farverige læbefiskefamilie. Den:
- lever på hård bund og klippekyster,
- bevæger sig mellem overfladen om sommeren og ned til 200 meters dybde om vinteren,
- er dagaktiv og sover i sprækker om natten,
- bygger reder af alger, og i nogle tilfælde små “sandhuller” til æggene,
- lægger ca. 1000 æg, som klækkes efter 10 dage.
Arten lever af muslinger, snegle og krebsdyr – blandt andet rur, som den hakker af sten.
Farvespil og parringsdans – et spektakulært syn
I Øresundsakvariets stenrevsakvarium kan gæster også være heldige at opleve blåstakkens imponerende parringsspil. Her pulserer grønne og blå farver hen over hovedet i skiftende glimt – et forførende lysshow, der skifter fra lys til mørk nuance på få sekunder.
I naturen kan man i sommermånederne se tilsvarende scener på stenrev i det nordlige Øresund og i Kattegat, hvor blåstakken kurtiserer sine mange hunner. Selve gydningen finder sted i maj–juli, også i akvariet, dog ofte lidt tidligere på grund af stabile temperaturer.
Kontakt
Jens Peder Jeppesen
Akvariechef
Øresundsakvariet
Mail: jpjeppesen@bio.ku.dk
Telefon: 28 75 19 70