Uopklaret krukke-mysterium er blevet til verdens længste eksperiment

I et bakket landskab i det nordlige Laos ligger tusinder af kæmpemæssige stenkrukker spredt ud. Nogle er flere meter høje og kan veje op mod 10 ton. Krukkerne har ligget der i over 2000 år og menes at have haft en rolle i oldtidens begravelsesritualer. Men hvem der står bag dem, og hvordan de er blevet brugt, er stadig uafklaret.

Til gengæld har de mystiske krukker gennem århundreder gjort noget helt andet helt af sig selv: De har opsamlet regnvand og udviklet små unikke ferskvandsøkosystemer.

Nu har et hold af forskere fra Københavns Universitet sammen med lokale forskere undersøgt vand fra 39 af krukkerne for at forstå, hvordan liv opstår og formes i isolerede systemer over meget lang tid.

”Det meste økologisk forskning varer kun få år. Vi manipulerer et system, observerer resultaterne og forsøger derefter at udlede, hvad det betyder på lange tidsskalaer. Den begrænsning slipper vi for med krukkerne i Laos – de har fungeret som et eksperiment i omkring 2.000 år,” siger Lars Båstrup‑Spohr, lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og seniorforfatter på det nye studie.

Træer spiller stor rolle

Hvert år under monsunen fyldes krukkerne med regnvand, og over tid bliver vandet hjemsted for et mangfoldigt liv af mikroorganismer, alger, vandplanter, insekter og padder.

Men hvad der sker i krukkerne, ser de omkringstående træer ud til at have en stor betydning for, lyder det fra Lars Båstrup-Spohr.

”Det har det vist sig, at iltforholdene og næringsindholdet i krukkerne er styret af, om der vokser træer over dem eller ej. De krukker, som står ude i det åbne landskab, er ikke overskygget, og her er der er færre blade og andre ting, der falder ned i dem. Og det betyder, at der ikke sker lige så meget nedbrydning af organisk materiale, og at der ikke er så mange næringsstoffer i dem.”

Dette fund understreger, hvad vi allerede ved: Især i små, isolerede systemer efterlader den omgivende vegetation et stærkt aftryk. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at vi ser det i dette naturlige eksperiment, fortæller Lars Båstrup-Spohr.

“Man kunne have forventet, at der over 2000 år måske var opstået nogle organismer eller nye tilpasninger, som ville ændre, hvad der styrer livet i krukkerne. Men det er ikke tilfældet, da vi stadig ser, det omgivende miljø styrer ilten og næringsstofferne i krukkerne.”

Nulstilles livet – eller fortsætter det?

Forskerne er fortsat i gang med at analysere prøverne fra krukkerne. De undersøger blandt andet, om økosystemerne i krukkerne fortsætter uforandret gennem sæsonerne, hvor vandet i de tørre perioder fordamper, eller om de i højere grad “starter forfra” hvert år.

For at undersøge det bruger forskerne såkaldt miljø‑DNA (eDNA), hvor genetisk materiale i vandet afslører, hvilke organismer der har været til stede – også dem, der ikke kan ses med det blotte øje.

“Miljø‑DNA gør det muligt at se hele det biologiske samfund i krukkerne,” forklarer postdoc ved Københavns Universitet Laura Käse, som har indsamlet eDNA.

Foreløbige resultater peger på, at livet i krukkerne er langt mere dynamisk, end man kunne forvente – selv efter 2000 år.

“Tidligere forskning viser, at der efter en vis tid ofte opstår et stabilt biologisk samfund. Men det er ikke det, vi ser her. Livet ændrer sig meget, og det er ikke et stabilt system,” siger Laura Käse.

Det gør krukkerne særligt interessante for biologer, fordi de kan kaste lys over, om det er miljøforholdene, der afgør, hvilke arter der kan leve et sted, eller om det i højere grad er rækkefølgen, hvor arter ankommer.

For forskerne handler studiet derfor ikke kun om, hvad der lever i krukkerne i Laos, men også om større spørgsmål om livet på Jorden.

”Vi interesserer os for, hvad der skaber eller styrer sammensætningen af biologiske samfund. Så hvad er det, der er afgørende for, hvem der bor hvor? Og det gælder både ude i verden og herhjemme i en dansk sø for eksempel. Hvorfor er der gedder og aborrer i den ene sø og sandarter og brasener i den anden sø?,” fortæller Lars Båstrup-Spohr.