Der er stor fokus på at vådlægge lavbundsjorde for at reducere udledningen af drivhusgasser (DHG). Men for at vurdere effekterne, må man inddrage vands og stoffers bevægelse fra landjorden over ferske vand til kystvande. Økosystemerne kan ikke ses isoleret, fordi de kan fjerne, videreføre og påvirke DHG-byrden undervejs. Tidsperspektivet besværliggør vurderingerne, da aflejring eller mobilisering af kulstof i jord og sedimenter sker over årtier, hvorimod DHGtab af især metan varierer fra time til time og over korte afstande. Mens grove størrelsesordner for DHG-emissioner findes, mangler viden om økosystemers kobling, kulstofdeponering, metanfrigivelse og deres gensidige afhængighed af det organiske stofs sammensætning og det fysisk-kemiske miljø.