Amazone-agtige krigere forsvarer svampedyrkende myresamfund

Store myre- og menneskesamfund har stående hære med professionelle soldater, mens små samfund normalt er afhængige af at rekruttere soldater når de oplever trusler. Mellemstore bladskæremyresamfund har udviklet en særlig praksis, hvor jomfrudronninger der ikke succesfuldt spreder og parrer sig, i stedet bliver i myretuen som soldater. Det kan sammenlignes med mytiske kvindelige krigere vis normale reproduktion er forhindret af deres usædvanlige militærkarrierer.

Myresamfund producerer jomfrudronninger, som normalt forlader myretuen for at parre sig og etablere deres egne myrekolonier. Ny forskning fra Center for Social Evolution (CSE) på Biologisk Institut, Københavns Universitet viser, at i visse bladskæremyresamfund kan jomfrudronninger, hvis forplantningsmuligheder fejler, i stedet blive i myretuen som soldater. Disse myresamfund er for små til at opretholde en specialiseret soldaterkaste, men da myredronningerne er en del større end arbejderne udgør de gode soldater de tilfælde, hvor myretuen bliver angrebet.

Kvindelige krigere er sjældne i den menneskelige historie. Derimod er alle soldater såvel som arbejdere i myresamfund af hunkøn. Kvindelige krigere i mytiske fortællinger såsom Amazonerne, Valkyrierne og skjoldmøerne begynder ligesom myredronningerne deres karrierer som jomfruer. Den græske historiker Herodot skrev, at ingen Amazone måtte blive gift før hun havde dræbt en mand i kamp. Disse kvindelige krigere forblev i nogen grad reproduktive handikappede resten af deres liv. F.eks. beretter Hippokrates, at Amazonerne manglede det højre bryst, så musklerne på deres højre arm og skulder bedre kunne udvikles. Andre versioner af myten fortæller at mandlige beboere og normale seksuelle forhold var forbudte i Amazoneterritoriet, så forplantning krævede specielle anordninger.

Aggressiv “amazone” soldat, en vingeløs jomfrudronning

I Panama observerede forskerne, at nogle jomfrudronninger hos bladskæremyrerne opførte sig som soldater. De besluttede at undersøge eksperimentelt, hvad der fik jomfrudronningerne til at have denne adfærd. For at forhindre jomfrudronningerne i at forlade deres myretue for at parre sig, fjernede forskerne deres vinger. De vingeløse jomfrudronninger ændrede deres adfærd på to måder: de begyndte at passe på myrekoloniens afkom og de blev meget motiverede til at slås mod fremmede myrer. Normalt flygter jomfrudronninger og overlader de farlige forsvarsopgaver til arbejdermyrerne. Denne sky adfærd er generelt en god idé, da det er disse fertile myredronninger, som har mulighed for at videregiver myrekoloniens gener til næste generation. Arbejderne er derimod sterile og fjendske overfor fremmede myrer.

Ændringen i jomfrudronningernes adfærd fra dronninge- til arbejderadfærd er bemærkelsesværdigt, fordi ændringen er forårsaget af tabet af deres vinger. Det virker som om, de ved, at tabet af deres vinger betyder, at de vil forblive jomfruer resten af deres liv. Som jomfruer kan de kun tilbyde kolonien at hjælpe med at producere nye vingede jomfrudronninger, som kan videregive myrekoloniens gener. Studier af andre myrearter har vist at jomfrudronninger, der ikke forlader deres oprindelige myretue bliver dræbt og ædt af de andre myrer. På den måde bliver ressourcerne investeret i opbygningen af deres kroppe genbrugt. Bladskæremyrer lever af at dyrke svampehaver og har derfor mistet evnen til at fordøje kød. CSE forskerne formoder, at netop det er en af grundene til, at bladskæremyrerne ikke spiser de vingeløse jomfrudronninger, men ”genbruger” dem på anden måde.

Det kan normalt kun betale sig for store myresamfund at opretholde en specialiseret soldaterkaste. Ligesom store lande har en tendens til at have større hære med bedre materiel. Soldatermyrer kan derfor observeres under varmere klimaer, hvor myresamfundene kan blive gigantiske. I Nordvesteuropa bliver myresamfundene kun mellemstore og arbejderne varetager derfor også myretuens forsvar. Det lader til, at de svampedyrkende myrer har opdaget en tredje måde at sikre et effektivt forsvar af kolonien på. Nemlig ved at lade de jomfrudronninger, der ikke forlader myretuen for at parre sig, varetage en soldaterrolle. Selvom det egentlig ikke er meningen med deres liv, er jomfrudronningerne på grund af deres store kroppe velegnede til at forfølge en militærkarriere.

Artikel
Nehring, V., Boomsma, J.J. & d’Ettorre, P.: Wingless virgin queens assume helper roles in Acromyrmex leaf-cutting ants. Current Biology, published online

Kontakt
Dr. Volker Nehring, Center for Social Evolution, Københavns Universitet, Danmark. På nuværende tidpunkt ved Universität Freiburg, Tyskland: Volker.Nehring@biologie.uni-freiburg.de, Tlf: +49 761 203 8346

Professor Jacobus J. Boomsma, Center for Social Evolution, Københavns Universitet, Danmark: JJBoomsma@bio.ku.dk, Tlf: +45 3532 1340 or +45 2043 6771

Professor Patrizia d’Ettorre, Center for Social Evolution, Københavns Universitet, Danmark & Laboratory of Experimental and Comparative Ethology, University of Paris 13 - Université Sorbonne Paris Cité, Frankrig: Patrizia.dEttorre@leec.univ-paris13.fr, Tlf: +33 665 163 200