4. januar 2008

Duftkrigen mellem myrer og sommerfugle på Læsø

Hvorfor fodre og passe sine egne unger, når man ligesom gøgen kan få andre til at gøre det hårde arbejde! Det er tilfældet med den sjældne og smukke sommerfugl, ensianblåfugl, som med sin tiltrækkende duft får røde stikmyrer til at slæbe sommerfugle-larverne hjem til myreboet med fatale konsekvenser for kolonien. Men nogle af værtsmyrerne går til modangreb ved at ændre på deres egen duft, så de kan genkende den ellers så vellugtende, indtrængende fjende. Det viser ny forskning på Center for Social Evolution på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, som nu offentliggøres i det internationalt betydningsfulde videnskabelige tidsskrift Science.

Parfume, dufte og lugte har altid spillet en vigtig rolle for, hvad vi mennesker finder tiltrækkende eller frastødende. Det samme er tilfældet i naturens verden. Og i nogle situationer sker der det bizarre, at man tager en velduftende fjende med hjem med fatale konsekvenser for ens eget afkom. Et af de steder, hvor dette drama udspiller sig, er på fredelige Læsø. Her har evolutionsbiologer fra Biologisk Institut skabt international opmærksomhed med deres forskning i forholdet mellem røde stikmyrer og den sjældne sommerfugl Ensianblåfugl.

I første omgang lever den lille sommerfuglelarve på planten klokkeensian, men efter kort tid lader larven sig falde ned på jorden ved siden af. Her bliver den samlet op af en forbipasserende stikmyre og bragt hjem til myreboet, fordi sommerfuglelarvens duft ligner duften af myrernes egne larver. I boet bliver sommerfuglelarven anbragt i fødeafdelingen og passet og plejet af arbejderne i kolonien. Og duften fra ensianblåfuglene er så tiltrækkende for babysitterne, at sommerfuglelarver uden indgriben kan spise løs af myreyngel og ligefrem bliver fodret af arbejdere på bekostning af myrernes egne larver - indtil de forpupper sig og næste forår springer ud som voksne sommerfugle og forlader myreboet og går på vingerne.

Men nu har to forskere, David Nash og Jacobus Boomsma, fra Biologisk Institut på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet nærmere studeret dette bizarre samspil og fundet ud af hvordan, denne kemiske forklædning i virkeligheden virker på myrerne. To forskellige arter af værtsmyrer reagerer nemlig også forskelligt på sommerfuglens sofistikerede duftefterligning. Den ene myreart kan vikle sig ud af ensianblåfuglens omklamring, fordi tilfældige mutationer i deres egen palet af kemiske duftstoffer kan sprede sig - uden at sommerfuglens efterligning kan følge med. Det skyldes, at myrerne kun parrer sig med artsfæller i nabolaget, som alle er belastede af den snyltende sommerfugl og derfor har fordel af den nye og anderledes duft. Ensianblåfuglens anden værtsmyre, som ligner den første på en prik, kan ikke udvikle sig væk fra parasitten, fordi den parrer sig med myrer fra mere fjerne bestande uden pres fra sommerfuglene, og disse myrer holder fast på den gamle duft. Denne kombination af værter, som enten tilpasses eller ikke tilpasses de snyltende sommerfugle, er med til at stabilisere bestandene af blåsommerfugle, som ellers er truet over hele Europa, og hvor Læsø nu ser ud til at have den største koncentration af arten.

”Der foregår altså en veritabel kemisk krig på Læsø mellem disse meget specielle sommerfugle og deres ufrivillige myreværter. Vores studier af generne fra to forskellige slags stikmyrer på Læsø viser, at dronninger, som parrer sig med hanner fra kolonier, som tidligere har haft besøg af ensianblåfuglen, i en periode bliver meget hårdt ramt af de snyltende sommerfugle, men efter nogen tid udvikler de evnen til ikke uden videre at lade sig narre af de ubudne gæster. Den anden værtsmyre er derimod under konstant pres fra sommerfuglen, fordi den ikke kan tilpasse sig,” siger Jacobus Boomsma fra Københavns Universitet.

Studiet, som nu skaber international opmærksom med offentliggørelsen i det ansete videnskabelige tidsskrift Science, er et af de første og mest detaljerede, som bekræfter den evolutionære teori om co-evolutionære ”hotspots” og ”coldspots”. Arbejdet involverede også en tidligere Ph.D.-studerende fra Aarhus Universitet og en gruppe britiske kemikere, som har specialiseret sig i insekternes ”kemiske duftprofiler”.

Yderligere oplysninger:
Jacobus Boomsma på mobiltelefon 20 43 67 71
David Nash på mobiltelefon 23 71 89 73

Download:
Illustreret udgave af pressemeddelelsen på engelsk kan downloades her