Fødselsvægt påvirker din risiko for psykisk sygdom

Forekomsten af psykiske sygdomme stiger i mange vestlige lande, og hidtil har forskerne ikke kunnet give mange svar på årsagen. Nu peger resultaterne af en omfattende evolutionsbiologisk analyse imidlertid på, at en del af svaret skal findes i de såkaldt prægede gener og babyers fødselsvægt og størrelse. Resultaterne støtter en kontroversiel videnskabelig teori, som blev fremsat i 2008 i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Gener i ubalance

Teorien bygger på, at moderens og faderens gener, som gives i arv til fosteret, ikke arbejder sammen i total harmoni, selv om de virker i den samme krop. Det skyldes, at der findes særlige prægede gener, der virker i moderkagen og hjernen, og som bestemmer, hvor mange ressourcer det ufødte barn kræver af moderen. Faderens gener får fosteret til at kræve mere, mens moderens gener får fosteret til at kræve mindre, så hendes graviditet ikke bliver alt for belastende.

Naturlig selektion

Når alt går vel, er kræfterne i ligevægt, så barnet fødes med normal gennemsnitlig størrelse og mentalt er i balance. Teorien forudsiger så, at små afvigelser fra det normale giver ekstra social eller abstrakt intelligens, som er en fordel, mens store ubalancer derimod kan føre til skizofreni eller autisme-lignende sygdomme. Det betyder, at den naturlige selektion ikke fjerner sygdommene, fordi fordelene ved, at nogen personer har en særlig intelligens har haft større positive effekter på vores forfædres trivsel som helhed, end belastningen ved de trods alt mere sjældne tilfælde af alvorlige mentale problemer har skabt for vores udvikling.

”Da vi gik i gang med den store analyse for fire år siden, forventede vi ikke, at der kom et så tydeligt bevis for teorien”, udtaler leder af Center for Social Evolution på Københavns Universitet, professor Jacobus Boomsma.

Statistiske ricisi små men meget forudsigelige

De statistiske risici ved en afvigende vægt og størrelse ved fødslen er nok små, men helt entydige og kan sammenlignes med andre statistiske risici i livet, understreger Boomsma.

”Vores undersøgelser bekræfter, at større babyer har højere risiko for at udvikle autisme senere i livet og mindre risiko for at udvikle skizofreni. Danske nyfødte er i gennemsnit 52 cm, men er en baby 2 cm længere, øges risikoen for autisme med omkring en femtedel. Det skal ses i forhold til, at autisme dog er sjælden, så den faktiske risiko for at få lidelsen stiger kun fra 0,65% til 0,78%. Mindre nyfødte har modsatte risici, idet sandsynligheden for skizofreni går op, mens de sjældnere får autisme senere i livet. Kun hos de allermindste for tidligt fødte børn forsvinder det overordnede mønster, og det passer med, at vi ved at disse babyer har højere risici for at udvikle de fleste sygdomme”, siger professor Boomsma.

Jacobus Boomsma understreger, at konkrete genomiske studier nu er nødvendige for at finde ud af, hvordan prægede gener præcist påvirker hjernen.

”Vores center har mest til formål at udvikle og afprøve evolutionære teorier om, hvordan konflikter på gen-niveau kan true selv de smukkeste samarbejdsformer, som naturen har frembragt. Det er ikke overraskende, at mennesker også er en del af denne virkelighed, og at indsigt i vores biologiske evolution kan give os vigtig forståelse for vores sårbarhed for bestemte sygdomme.”

Forskningsprojektet er støttet af Danmarks Grundforskningsfond og Center for Social Evolutions program for ”Evolutionary Medicine” og er en del af det naturvidenskabelige fakultets IARU-samarbejdet (International Alliance of Research Universities) mellem Københavns Universitet og Yale.

Læs hele den videnskabelige artikel i Proceedings of the Royal Society

Kontakt:

Jacobus J. Boomsma
Telefon 35 32 13 40

Emner