22. januar 2018

Genetisk forskning giver nyt håb for zebraen

Populationsgenetik

Steppezebraen er den zebra-art, vi alle kender fra den afrikanske savanne. Arten findes i hele det østlige og sydlige Afrika og har hidtil været opdelt i seks underarter. Men nu afslører forskere indenfor genetik, at virkeligheden er mere nuanceret end som så. Og det kan betyde bedre indsats for bevarelse af zebraen.

Zebraer er - som mange andre dyrearter - truede af jagt og indskrænkninger i deres leveområder. I bevarelsen af zebraen fokuserer man på de seks underarter (hvoraf én uddøde i 1800-tallet) på baggrund af små regionale forskelle i bl.a. stribernes mønster. Men et ny studie publiceret online i denne uge i det betydningsfulde tidsskrift Nature Ecology & Evolution afslører, at den genetiske variation ikke matcher opdelingen i seks underarter.

Foto: Mogens Trolle

Casper-Emil Pedersen og et hold af forskere ledet af Rasmus Heller fra Biologisk Institut på Københavns Universitet foreslår, at man i stedet bør basere bevaringsstrategien på deres genetiske resultater.

-        ’Vi analyserede DNA fra 59 steppezebraer samt tre bjergzebraer og tre Grevy’s zebraer (de to øvrige nulevende arter af zebraer). Baseret på den geografiske lokalitet og de genetiske forskelle identificerede vi ni separate steppezebra-populationer, og de stemmer ikke overens med underarterne’, siger Casper-Emil Pedersen, der i øjeblikket er post doc på Biologisk Institut.

Forskernes analyser tyder på, at steppezebraens oprindelige population levede i området omkring Zambezi-floden og Okavango Deltaet (i Zambia og Botswana). De fastslår desuden, at den uddøde ’quagga’ var en variant af steppezebraen og afdækker for første gang, hvordan steppezebraens ur-population spredte sig i to retninger fra udgangspunktet i de sydlige savanner, sandsynligvis i takt med at klimaet blev mere favorabelt for steppezebraen.

Baseret på disse resultater konkluderer forskerne, at det er afgørende at sikre forbindelse mellem de forskellige zebra-populationer. Steppezebraen er kendetegnet ved at være meget mobil, og artens genetiske sundhed kan kun bevares ved at populationerne kan udveksle gener med hinanden.


Foto: Mogens Trolle