26. september 2016

Grises tarmflora kan vise vejen mod mere bæredygtig produktion

tarmbakterier

Grisen er et kendt og elsket husdyr, og samtidig en af verdens vigtige fødevarer. Men grisen bliver også brugt som vigtig dyremodel i biomedicinsk forskning, da grise og mennesker - på det genetiske plan - ligner hinanden meget.

Vi ved i dag, at mængden og typen af tarmbakterier har overordentlig stor betydning for sundhed og sygdom. Men ligner grisens tarmbakterier også menneskets tarmbakterier? Et internationalt konsortium af forskere fra INRA (Frankrig), Københavns Universitet og SEGES (Danmark), BGI-Shenzhen (Kina) og NIFES (Norge) har etableret det første katalog af bakteriegener i tarmen hos grise. Resultatet er netop offentliggjort i det velansete tidsskrift Nature Microbiology.

Professor Karsten Kristiansen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, der er en af forskerne bag artiklen, forklarer,

- "Med den store fokus på betydningen af bakterier i tarmen er det vigtigt at vide om grisen også i forhold til tarmbakterier ligner mennesket. Vores analyser viste, at bakteriegenerne hos grisen kun i mindre omfang er de samme som dem, man finder hos bakterier i tarmen hos mennesker, men når vi ser på funktionen af de forskellige gener er der meget stor lighed".

Forskerne har analyseret afføringsprøver fra 287 grise af forskellig race fra 11 forskellige landbrug i henholdsvis Frankrig, Kina og Danmark. I alt har forskerne identificeret 7,7 millioner gener iblandt en lang række kendte og ukendte bakterier.  

Resultaterne viser tydeligt, at der er forskelle mellem landene, hvilket kan skyldes avlsmetoderne og forskellig anvendelse af bl.a. antibiotika. Resultaterne illustrerer desuden, hvordan alder, køn og genetik har indflydelse på bakteriefloraen i tarmen.

Ligeså vigtigt er det, at resultaterne viser en positiv effekt af forbuddet mod anvendelse af antibiotika som vækstfremmer i svineproduktion, som blev indført i Frankrig og Danmark i 2006. Antallet af resistensgener er klart lavest i lande, der har minimeret brugen af antibiotika i svineproduktionen.  Undersøgelsen viser dog, at der stadig findes mange resistensgener også i de danske grise. 

Dette katalog, som giver et detaljeret kendskab til gener i tarmbakterier, er ikke alene et vigtigt redskab til at belyse tarmbakteriers betydning for sygdomme hos mennesker, men kan også være med til at skabe en mere bæredygtig og videnbaseret svineproduktion.

Professor Karsten Kristiansen forklarer,

- "Da vi i dag ved, at tarmens bakterier har stor betydning for, hvor godt vi udnytter føden, vil kendskab til tarmbakterier hos grisen være vigtig for på sigt at kunne øge, hvor godt grisen udnytter foderet og dermed mindske miljøbelastningen".

Samtidigt vil viden om gavnlige bakterier i tarmen hos grisen bane vejen for en bedre forståelse af, hvorledes en sund tarmflora mindsker modtageligheden for sygdomsfremkaldende bakterier og dermed reducere behovet for brug af antibiotika.

Kontakt

Professor Karsten Kristiansen
Biologisk Institut
Københavns Universitet
kk@bio.ku.dk
Tlf. 6011 2408

Supplerende information

Emner