BIO tager del i at løse samfundets udfordringer med grøn omstilling

---

Professor Lasse Riemann
Marinbiologisk Sektion

Projekt: Future stimulated nitrogen fixation: threatening the health of coastal ecosystems?

Bevilling: 6.187.496 kr.

Kvælstof (N) er ofte begrænsende for algers vækst i de indre Dansk farvande. N kommer bl.a. fra landbruget og fra luften via regn, men kan også komme via såkaldt N₂ fiksering. Det er en proces nogle bestemte bakterier kan udføre, hvor de omdanner N₂ gas opløst i havvand, til ammonium i cellen. Tidligere troede man, at N fiksering kun var vigtig i tropiske farvande og bestemte andre steder; f.eks. i Østersøen. Men ny forskning har vist, at N₂ fiksering er udbredt også i næringsrige kystnære regioner, og vores nye studier har vist, at N₂ fiksering foregår i de danske farvande. Derudover forventes det, at N₂ fiksering vil stige kraftigt i fremtiden grundet klimaforandringerne. I dag ved man intet om størrelsen af denne fiksering, og hvad den betyder for N puljen og dynamikken. Denne viden er en absolut forudsætning for en hensigtsmæssig forvaltning af de danske havområder. I dette projekt vil vi, forskere fra tre danske universiteter samt udenlandske samarbejdspartnere, måle N₂ fiksering i de indre danske farvande, både i vand og i sediment, og opnå en forståelse af hvilke organismer og faktorer der udfører/styrer denne fiksering. Disse data vil blive indsat i en omfattende matematisk model. Den vil give et overblik over puljer og flux af N i de indre danske farvande, nu og i fremtiden, og vil være et fundamentalt værktøj i den fremtidige forvaltning af vores hav. Derfor er et tæt samarbejde med Miljøstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet en integreret del af projektet.

---

Professor Kaj Sand-Jensen
Ferskvandsbiologisk Sektion

Projekt: Supporting climate and biodiversity by rewetting low-lying areas

Bevilling: 11.898.838 kr.

De parallelle globale klima- og biodiversitetskriser kræver umiddelbar handling. I Danmark kan drænede lavbundsjorde, som er hot-spots for frigivelse af drivhusgasser (DHG) og oplever hyppigere oversvømmelser, tilbageføres til oprindelige søer og vådområder og herved øge naturarealet og biodiversiteten. Effekterne afhænger af lokaliteten og dens nye hydrologi og forvaltning. Nogle løsninger er optimale for kulstoftilbageholdelse, andre for biodiversiteten, eller gunstige for begge. Forskningen skal kvantificere og vurdere DHG-frigivelse og biodiversitet både lokalt og nationalt. Ansøgerne rummer højeste ekspertise i tværvidenskabelige studier af hydrologi, geokemi, økologi og biodiversitet i søer og vådområder. Variationen i hydrologi, indgreb og alder efter restaurering dækkes ved studier af ni nye søer (0-30 år) og tre ådale med forskellig geologi fordelt over landet. Vi vil anvende nye teknologier til: dronekortlægning af hydrologi og vegetation, sonar-skanning af søsedimenter, sensormåling i jordprofiler og sensormåling af drivhusgasser og fotosyntese-respiration. Herved kan vi kvantificere originale forskningsaspekter som eksempelvis: Strømningsmønster i vådområder til vegetationsfelter og teste påvirkningen af plantesammensætning, arters karaktertræk, fotosyntese-respiration og DHG-frigivelse. Artssammensætning og DHG-frigivelse i søer i relation til sedimentets lokale topografi og sammensætning. Opståen af sekundære vådområder efter restaurering.

---

Adjunkt Jonas Stenløkke
Sektion for Mikrobiologi

Projekt: The bacterial vaccine action plan (BacVac). Improving green biotech by controlling the adaptive immune system of non-GMO bacteria

Bevilling: 2.868.336 kr.

Bakterier bruges til en lang række vigtige grønne bioteknologiske applikationer, der er essentielle for den bæredygtige og grønne omstilling. Bakterier er som andre organismer sårbare over for infektioner med virusser, og dette er et stort problem, når man bruger bakterier i forskellige grønne bioteknologiske applikationer. I kampen mod virusser har bakterier udviklet adaptive immunsystemer kendt som CRISPR/Cas-systemer. Hvis bakterier har adaptive immunsystemer, hvorfor ikke blot vaccinere dem, kan man spørge? Inspireret af dette foreslår jeg, at vi udvikler strategier, der sætter os i stand til at inducere eller undertrykke bakteriers CRISPR/Cas-systemer, uden at modificere dem genetisk. Målet med dette forskningsprojekt er derfor, at identificere eksterne forhold eller faktorer, der inducerer eller undertrykker CRISPR/Cas-systemer og teste om anvendelse af sådanne in situ, vil have en positiv effekt på overlevelsen af ​​bakterier som anvendes i grønne bioteknologier. Denne forskning har et stort potentiale for at optimere de mange bakterie-baserede grønne bioteknologier som allerede eksistere.