7. juni 2022

Hvad foregår der i koralrevets fødekæde?

Marinbiologi

Koralrev er ofte kendetegnet ved knaphed på både energi- og næringsstofkilder, hvilket gør konkurrencen om tilgængeligt bytte hård. Havbiologer fra KU har i et nyt studie dokumenteret, hvordan nogle små fisks fødeoptagelsesstrategi har udviklet sig, så de kan leve af, hvad der ved første øjekast synes at være, goldt sand.

koralrevet

Mellem korallerne findes der i mange tropiske revhabitater bare områder med sand. Disse sandpletter huser dog et mangfoldigt og produktivt samfund af mikroskopiske hvirvelløse dyr (kaldet meiofauna), og bestande af små fisk, der indtager store mundfulde af sand for herfra at udvinde føde (kendt som sand-sigtning).  Indtil nu har vi vidst meget lidt om, hvordan disse ”sand-sigtende” fisk påvirker deres mikroskopiske bytte, og hvilke specialiseringer, der muliggør denne adfærd. 

I et internationalt samarbejde satte forskere fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, sig for eksperimentelt at undersøge fourageringsadfærd hos to små tropiske fisk, blåbåndet sandspiser kutling(Valenciennea strigata) og seksplettet sandspiser kutling (Valenciennea sexguttata). 

- "Vores studie dokumenterer, hvordan fiskenes fourageringsadfærd påvirker udbredelsen og antallet af deres meiofauna-byttedyr, og viser, hvordan fiskene kan udvinde byttet fra sandet. Under akvarieforsøg reducerede begge kutlinge-arter drastisk forekomsten af meiofauna med op til 46 %. Fiskene reducerede især antallet af vandlopper og ledorme, men de påvirkede ikke den samlede diversitet", forklarer Ole Brodnicke, ph.d.-studerende ved Biologisk Institut og en af førsteforfatterne på studiet.

Desuden synes fiskene at vælge bytte efter størrelse, form og vægtfylde - og de kan effektivt adskille meiofauna fra tungere uorganiske partikler (sand). Fiskenes adfærd og specialiserede morfologi giver dem adgang til en ellers utilgængelig niche af mikroskopisk bytte.

- "Vi har benyttet avancerede billeddannelsesteknikker til morfologiske studier af kutlingernes mundhuler. Resultaterne afslørede, at mund og gællebuer har en særegen anatomi, bl.a. med fremspringende smagsløg. Dette hjælper fiskene med at opdage og adskille deres mikroskopiske bytte fra sandet. Kutlingernes særlige adfærd og anatomi, giver dem mulighed for at udnytte en rig fødekilde, som kun få andre fisk har adgang til, ”forklarer studiets anden førsteforfatter, Camilla Hansen, tidligere specialestuderende ved Biologisk Institut.

Denne evne til at udvinde næring fra sandet understøtter en hurtig vækst af disse fiskearter, som  har kort forventet levetid pga. prædation. Fiskenes særlige måde at fouragere på, overfører effektivt energi gennem koralrevets fødekæde - fra mikroskopiske, hvirvelløse byttedyr til større fisk.  I sidste ende bidrager denne energioverførsel til koralrevets høje produktivitet.  

Ole Brodnicke siger: "Jeg tror, at dette studie kan bringe fokus tilbage til bunden af den marine fødekæde. Da vi startede, vidste vi ikke engang, om disse fisk var i stand til at spise mikroskopisk bytte, og vi blev meget overraskede over, hvor effektivt de er i stand til at adskille de små hvirvelløse dyr fra det ufordøjelige sand".

- Gruppeleder Katrine Worsaae, afslutter med at tilføje, at deres resultater kan have et bredere perspektiv: "På baggrund af dette studie anslår vi, at mikroskopiske hvirvelløse dyr også udgør bytte for små og/eller unge fisk i andre marine habitater, ud over koralrev. Ydermere spekulerer vi på, om morfologiske tilpasniner, der muliggør sand-sigtningsadfærd, er langt mere udbredt end tidligere antaget”.

Afspil video

 Afspil video

Kontakt

Ph.d.-studerende Ole Brodnicke
Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut
Mail: ole.brodnicke@bio.ku.dk
Tlf. 3533 3071

Lektor Katrine Worsaae
Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut
Mail: kworsaae@bio.ku.dk
Tlf: 3532 1987

Sidsel Kretzschmer Henriksen
Videnskabsformidler og administration
Mail: sidsel.henriksen@bio.ku.dk
Tlf. 3533 4147