16. juni 2021

Papegøjesnak

Adfærdsbiologi

Udenfor parringssæsonen lever papegøjer i dynamiske sociale grupper. Den løse flokstruktur giver udfordringer – både i forhold til potentiel aggressiv adfærd, men også i kampen for føde. Det giver derfor god mening at vælge sine flokmedlemmer med omhu. I et nyt studie finder forskere fra Københavns og Aarhus Universitet vigtige brikker, der bidrager til at belyse papegøjers sociale interaktioner.

Når papegøjer mødes, tyder meget på, at en enkelt udveksling af kontaktkald er nok til at afgøre, om flokken skal indlemme nye medlemmer. Papegøjers uovertrufne evne til at efterligne stemmer er velkendt og menes at have afgørende betydning for dannelsen af nye flokke – men hvordan opfattes kaldene af udenforstående?

Heidi M. Thomsen, førsteforfatter og ph.d-studerende på Biologisk Institut, Københavns Universitet fortæller:

-” Vi har benyttet os af et nyt eksperimentelt design til at opnå ny værdifuld viden om, hvad der styrer flokdannelsen hos de sociale elfenbensparakitter (Eupsittula canicularis).  Vi satte højtalere op i felten, som afspillede to parakitters simulerede kontaktkald. Den ene agerede leder (ved at kalde først) og den anden agerede følger (som imiterede lederen). De vilde flokke, som overhørte kontaktkaldene, besluttede herefter, om de ville flyve efter lederen eller efter følgeren og danne flok med dem”.

Elfenbensparakitter i livlig samtale. Foto: Heidi M. Thomsen 

Papegøjer ikke alene lytter over hækken, men de agerer ud fra, hvad de hører

Overordnet viste resultaterne, at flokkene helst ville indlemme ledere i flokken – specielt, hvis de var hanner. Ydermere havde flokkene, der gik efter lederne, en højere frekvens af kontaktkald, som også mindede mere om det afspillede kald.

 -”Vi ved endnu ikke, hvorfor ledere foretrækkes, men vore resultater viser, at parakitflokkene kan kvalitetsbestemme ukendte individer blot ved at lytte til deres interaktioner. Ydermere viser vi, at den sociale information, der tilvejebringes ved at imitere andre, ikke alene er vigtig i den direkte interaktion mellem fuglene, men også for de individer, der blot lytter med over hækken”, forklarer Heidi M. Thomsen.

Elfenbensparakit. Foto: Heidi M. Thomsen

Parakitternes meget selektive tilgang til udenforstående individer indikerer, at imitationer af kontaktkald spiller en stor en rolle for deres tilknytningsforhold og opretholdelse af sociale bånd – og overraskende nok ikke alene for individer, der er i direkte kontakt.

Disse fund illustrerer, hvor enormt komplekse parakitternes kald er og bidrager til at belyse funktionen af papegøjernes evne til at efterligne stemmer.