Populær gen-saks kan bruges til at efterligne kræftceller

I laboratorier verden over anvendes I dag en teknologi kaldet CRISPR, som gør det muligt at klippe uønskede gener ud og sætte nye ind. Nu har forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, som de første vist, at man kan danne cirkelformet DNA i celler ved at bruge disse ’gen-sakse’.

-  ”CRISPR et kærkomment værktøj, som nu tillader meget mere nærgående studier af DNA-cirklers indflydelse på celler og mulige akkumulering over tid i levende celler. Desuden har vi med CRISPR vist, at store ring-kromosomer kan dannes med relativ høj frekvens, hvilket baner vej for mere dybdegående undersøgeler af ring-kromosomer i menneskeceller, der indtil nu har været begrænset til eksempler fra patienter med sådanne kromosomale anormaliteter”, forklarer Yonglun Luo fra Aarhus Universitet som, sammen med Birgitte Regenberg og Henrik Devitt Møller fra Københavns Universitet, står bag undersøgelsen. Deres resultater er netop publiceret i det internationale tidsskrift, Nucleic Acids Research.

Forskerne ved, at ca. halvdelen af alle tilfælde af kræft indeholder ringformet DNA elementer. Indtil nu har kræftforskere manglet metoder til at danne cirkulært DNA og undersøge, hvordan en rask celle bliver til en kræftcelle, når en cirkel dannes. Ved at klippe i et kromosom med CRISPR, kan forskerne nu danne et cirkulært DNA i en rask celle for at lære mere om deres betydning.

- ”Disse resultater er helt centrale for at forstå, hvordan kræft opstår., siger Birgitte Regenberg fra Københavns Universitet. Og hendes kollega Henrik Devitt Møller uddyber, ”Foruden kræft kan vi også studere, hvordan cirkulært DNA ellers påvirker vores krop. Vi har tidligere på året vist, at raske mennesker også bærer cirkulært DNA i cellerne, men hvad cirkulært DNA uden kræftgener gør, ved vi meget lidt om’.

Denne forskning kan på sigt få afgørende betydning for udvikling af mere effektiv medicin mod kræft og til at forstå den cirkulære DNAs funktion i cellen. Og den kan også være med til belyse, hvordan laboratorieteknikker – ved brug af CRISPR metoden - mest hensigtsmæssigt kan benyttes.

Forskningen er støttet af Carlsbergfonden, Lundbeckfonden og Danmarks Frie Forskningsfond.