Seks store DFF-bevillinger til forskere fra Biologisk Institut

Bestyrelsesformanden for DFF Maja Horst udtaler 'Niveauet har været enormt højt i år. Det er fantastisk at blive bekræftet i den enorme idérigdom og høje kvalitet, der er i de danske forskningsmiljøer. I sidste ende kan det være til gavn for hele samfundet, fordi det udbygger fundamentet for forskningens nybrud, og dermed er det med til at ruste os til fremtiden. Læs hele pressemeddelelsen fra DFF  her

Modtagere af bevillinger ved Biologisk Institut:

Professor Michael Lisby
Titel: ‘The role fo Mte1/ZGRF1 in telomere maintenance'’
Beløb: 2.877.390 DKK (FNU)
Projectbeskrivelse: I mennesker, dyr og planter nedarves det genetiske arvemateriale på lineære kromosomer, hvis ender danner særlige telomer strukturer, som beskytter kromosomerne mod nedbrydning og hjælper til deres duplikering i S-fasen af cellecyklus. Telomerer er særligt vanskelige for cellen at duplikerer, fordi de danner strukturer, som blokerer for DNA polymerasen. Med dette studie, vil vi undersøge Mte1/ZGRF1 proteinets rolle i duplikering af telomerer og konsekvenserne for cellens overlevelse, når Mte1/ZGRF1 er muteret. Ved at sammenligne Mte1 i gær med ZGRF1 i menneske celler kan vi identificere generelle evolutionært besvarede mekanismer for beskyttelse of cellens arvemateriale.

Professor Riikka Rinnan 
Titel: 'Birch forest volatile emissions - impact of herbivory stress'
Beløb: 2.872.614 DKK (FNU)
Projektbeskrivelse: Planter forsvarer sig mod insektangreb ved at frigive klima-relevante flygtige organiske forbindelser (VOC) til luften. Insektangreb på planter leder dels til en direkte frigivelse af forskellige VOC'er fra det skadede plantevæv, og dels til en øget planteproduktion af nye VOC’er. Den samlede effekt af insekter på VOC frigivelse fra planter er sandsynligvis betydelig, i hvert fald periodevis, men dette er ikke endnu inkluderet i økosystemmodeller. I dette projekt undersøger vi hvordan planteædende insekter påvirker VOC-udslip i den skandinaviske birkeskov, hvor forekomsten af planteædende insekter stiger i takt med at klimaet bliver varmere. Temperaturen i de arktiske egne stiger nemlig dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Vi vil bruge de mest avancerede metoder til at kvantificere VOC-udslippet fra en birkeskov i Nordsverige mens vi også moniterer mængden af planteædende insekter og ændringer i temperatur og lysintensitet. Som noget helt nyt, udnytter vi naturlige variationer i mængden af insekter for at estimere betydningen af insektforsagede planteskader for udledningen af VOC'er på økosystem-niveau. Vi bruger dataen indsamlet i feltmålinger til at forbedre vores modeller af den regionale VOC-udslip. Vi bruger modellering også for at analysere effekten af VOC-udslip på luftkvaliteten og klimaet ved at sammenligne effekter med og uden insektpåvirkning og med forskellige klimascenarier.

Lektor Katrine Worsaae
Titel: ‘How to reduce body size - a dwarf male's tale’
Beløb: 2.878.423 (FNU)
Projektbeskrivelse: Den teoretiske evolutionære proces ”progenese” er accepteret som den fremherskende vej til livsformer af mikroskopisk størrelse og / eller bibeholdt larveudseende: Eksempler er axolotlen, en padde, der har bibeholdt gællerne; tudsefiskens dværghanner; en række mikroskopiske dyregrupper; og mennesker som udsættes for hormonforstyrrende stoffer, der forårsager tidlig pubertet, mindre vækst eller sågar hjerneskader. Larven fra den knogleædende dybhavsorm Osedax modnes ligeledes hurtigt til en mikroskopisk dværghan med larvalt udseende, når den registrerer en voksen huns hormoner. Vi har nu opnået, at holde disse exceptionelle dyr i kultur og vil via en bedre forståelse af deres udviklingsproces søge indsigt i den genetiske orkestrering af progenese. Ved at sekvensere en række udviklingsstadier, vil vi generere kvantitative profiler af aktiverede og undertrykte gener og dernæst korrelere disse geners udtryk med en detaljeret beskrevet udviklingslinje af kønsorganer og organsystemer. Hermed vil vi kunne identificere genetiske nøgleaktører og nærmere definere signifikante stadier i den hanlige og hunlige udvikling. Dette vil endelig give os mulighed for at teste, om den hanlige progenese virkelig starter med en tidlig kønsmodning efterfulgt af en opbremsning i organernes udvikling og vækst, og om denne opbremsning sker synkront i alle organsystemer - som forudsagt i den bredt accepterede, men dårligt dokumenterede progenese-teori

Adjunkt Eleazar José Rodriguez Gomes 
Titel: ‘Regeneration mechanisms - bacterial probiotics as tools to enhance plant productivity? 
Beløb: 2.865.511 (FTP)
Projektbeskrivelse: Evnen til at regenerere ødelagt væv er helt centralt for alle levende organismer og planter er mestre til det. Denne evne er blevet udnyttet i århundreder i landbruget, for eksempel ved podning (såsom Æbler), genvækst efter græsning og stillinger af arter der er vanskelige at opdyrke (såsom Jordbær). Denne formidable evne til at regenerere kaldes og cellulær reprogrammering, hvor stamlignende celler, også kaldet pluripotente celler, kan gendannes ud fra somatiske celler hvor alt fra enkelte organer til hele planter kan genskabes. Ideen med dette projekt er at finde løsninger til at forbedre regenereringseffektiviteten i planter. Til det formål vil jeg skabe et videnskabelige grundlag for udvikling af nye måder til at stimulere de molekylære mekanismer bag regenerering og cellulær reprogrammering, som derefter kunne anvendes til landbrugsformål.

Professor Kim F. Rewitz
Titel: ‘Investigating autophagy of cholesterol in tumor-growth suppression‘
Beløb: 2.874.896 DKK (FSS) 
Projektbeskrivelse: Højt kolesterol er en af hovedårsagerne til hjertekarsygdomme og øger risikoen for kræft. De nuværende behandlingsmuligheder er begrænset til at hæmme syntesen af kolesterol, men kræftceller får ekstra kolesterol via øget optagelse, og der er ingen effektive strategier til at fjerne eksisterende kolesterol i behandling af åreforkalkning. Vi identificerede for nylig en ny autofagi-medieret proces, der nedbryder kolesterol i celler. Vores data antyder, at kolesterol eksporteres og derved fjernes fra cellen via denne proces, hvilket potentielt kan give nye terapeutiske strategier til at fjerne overskydende kolesterol. Dette projekt sigter mod at karakterisere autofagi-medieret fjernelse af kolesterol og dets potentiale til at modvirke tumorvækst. Indsigt i disse mekanismer kan danne grundlag for udvikling af terapi til behandling af øget kolesterol, hvilket er en lovende strategi for kræftbehandling.

Lektor Niels-Ulrik Frigaard
Titel: ‘CO2 capture from exhaust gases using photosynthetic microorganisms’
Beløb: 6.186.642 DKK (FTP)
Projektbeskrivelse: Menneskets brug af fossile brændstoffer har resulteret i en stigning i CO2 indholdet i Jordens atmosfære. Dette har medført en stigning i den globale temperatur på grund af den såkaldte drivhuseffekt forårsaget af CO2 med fatale konsekvenser til følge for livet på Jorden. En formindskelse af den menneskabte frigivelse af CO2 til atmosfæren er derfor en af de største udfordringer i den grønne omstilling. Uheldigvis er eksisterende teknologier til at indfange CO2 ikke tilstrækkeligt effektive. Det største naturlige optag af CO2 på Jorden sker i fotosyntetiske organismer som planter og mikrober der bruger CO2 til vækst. Desværre er sådanne organismer ikke i stand til at optage CO2 effektivt fra forbrændingsgasser fordi de ikke naturligt er tilpassede de høje CO2 koncentrationer der er i sådanne gasser. Dette projekts mål er derfor at tilpasse fotosyntetiske mikroorganismer kaldet cyanobakterier til at kunne effektivt optage CO2 under de høje CO2 koncentrationer der findes i forbrændingsgasser og andre udledningsgasser. Det vil ske ved at undersøge den genetiske regulering af CO2 optaget i mikroorganismerne og derefter ændre denne regulering ved hjælp af genetiske metoder således at CO2 optaget øges. Vi vil derved demonstrere at mikroorganismerne kan bruges praktisk til at mindske den menneskeskabte frigivelse af CO2 til miljøet.