Starten på enden af uhæmmet sukkertrang?
Overvægt er, på alle måder, et stigende problem. Forskere fra Biologisk Institut har i et nyt studie karakteriseret en biologisk mekanisme, som muligvis kan anvendes til at bekæmpe fedme ved at nedtone trangen til at spise sukker og opregulere lysten til at indtage ernæringsrigtig føde.
Mennesket er biologisk kodet til at elske sukker, men det er åbenlyst ikke smart blot at spise sukkerholdige fødevarer til vi revner. Men hvad får os egentlig til at stoppe?
En forskergruppe fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet, med Kim Rewitz i spidsen, har forsøgt at besvare dette spørgsmål ved at afdække funktionen af et bestemt tarmhormon i bananfluer, som medvirker til at regulere appetitten. At bananfluen overhovedet er interessant som model i denne sammenhæng skyldes, at bananfluens tarmhormon er meget lig det PYY-hormon, man finder hos mennesker og andre pattedyr.
Professor Kim Rewitz forklarer: ”Kort sagt viser vores resultater, at dette tarmhormon hos bananfluer fungerer som en slags ’sukkerbremse’ – en biologisk mekanisme, som skal hindre den enkelte flue i uhæmmet at fylde sig med sukker på bekostning af andre næringsstoffer. Og sådan fungerer PYY - pattedyr-versionen af det tilsvarende hormon - med en vis sandsynlighed også”.
Kim Rewitz forsker med støtte fra Novo Nordisk fonden via en Research Leader-bevilling og Lundbeckfonden via en Ascending Investigator-bevilling. Man kan læse mere om det interessante studie på Lundbeck fondens hjemmeside hér
De lovende resultater er netop blevet offentliggjort i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Metabolism. Læs artiklen hér
Bananfluens indre
Forskerne tog ved hjælp af en særlig obduktionsteknik både hjernen, hele centralnervesystemet, hele tarmsystemet samt de reproduktive organer - dvs. æggestokkene - ud af en blot tre-fire millimeter lang bananflue-hun.
Det hele blev taget ud som ét sammenhængende organsystem - hvilket så vidt vides aldrig er gjort før.
"Her er der virkelig tale om en småskala-operation, som udføres med bittesmå, sylespidse pincetter", siger professor Kim Rewitz.
Organsystemet blev herefter indfarvet med fluorescerende stoffer, som gør det muligt at visualisere de forskellige organer og relevante celletyper på et mikroskopbillede. Billedet skabes ved hjælp af en skanning, der foretages med et såkaldt konfokalt mikroskop.
De guldfarvede prikker på billedet repræsenterer tarmhormonet NPF. Dette tarmhormon er bananfluens 'sukkerbremse' - og NPF er meget lig tarmhormonet PYY, som findes hos mennesker og andre pattedyr.
Tekst: Henrik Larsen, Lundbeckfonden
Kontakt
Sidsel Kretzschmer Henriksen
Kommunikation
Biologisk Institut, Københavns Universitet
Mail: sidsel.henriksen@bio.ku.dk
Tel: +45 2970 7092
Professor Kim Rewitz
Celle- og Neurobiologi
Biologisk Institut, Københavns Universitet
Mail: kim.rewitz@bio.ku.dk
Tel: +45 6165 6026