To talentfulde forskere fra Biologisk Institut modtager Villums Young Investigator Programme

’Young Investigator Programme’ blev indstiftet i 2011 for at sætte fokus på og fremme yngre forskeres karriere. Adjunkt Ida Moltke har med sin baggrund inden for bioinformatik fået midler til at undersøge nogle af verdens allerfarligste sygdomme, der fra tid til anden giver ophav til nogle af nutidens allerfarligste epidemier, mens Helena Safavi-Hemami skal undersøge keglesneglens ekstreme og komplekse giftstoffer. 

Ida Moltke

Projekt: Detektering og undersøgelse af naturlig selektion drevet af epidemier
Bevilling: 5 mDKK

Formålet med det projekt Ida Moltke har fået midler til er at udvikle metoder til at detektere tegn på selektion, der favoriserer sygdomsforebyggende genetiske varianter samt at bruge metoderne til at undersøge om den type naturlig selektion har fundet sted under epidemier af for eksempel pest og Ebola. Hovedformålet er at opnå ny viden om den rolle epidemier spiller i evolutionen. Men projektet kan forhåbentlig også give indsigt i, hvordan disse sygdomme kan forebygges i fremtiden. Bevillingen fra Villum Fonden gør det muligt at ansætte 2 postdocs til at arbejde på projektet.

Ida Moltke

Ida Moltke har sin egen forskningsgruppe i sektion for Bioinformatik og RNA Biologi ved Biologisk Institut, hvor hun er ansat som adjunkt. Ida har tidligere arbejdet som postdoc i Matthew Stephens forskningsgruppe ved Institut for Human Genetik ved University of Chicago, USA – og var ph.d. studerende på Københavns Universitet, men tilbragte i løbet af sin ph.d. adskillige længere perioder på UC Berkeley i USA, da hendes ph.d. hovedvejleder, Rasmus Nielsen, er professor der.
Hun er uddannet inden for datalogi og matematik (BSc), Bioinformatik (MSc) og i populationsgenetik og statistisk genetik (ph.d). Ida har forsket og udgivet en række forsknings-artikler om den grønlandske befolknings-genetik, blandt andet med fokus på naturlig selektion og på sygdomme, som fedme og diabetes. 

Helena Safavi-Hemami

Projekt:Evolutionsledet Opdagelse af Nye Receptor-ligander fra Dyrerigets Giftstoffer
Bevilling: 9.5 mDKK

Marine keglesnegle bruger komplekse giftstoffer til at fange sit bytte. Disse giftstoffer binder receptorer i byttets nervesystem og sensoriske systemer med usædvanlig høj selektivitet. Med dette projekt identificeres og karakteriseres talrige nye giftstoffer. Disse data benyttes til at opnå unikt kendskab til udviklingen af gift-ligander og receptorerne, som de binder. Bevillingen ville dække uddannelserne af én ph.d-studerende og én post-doc, dække udstyr samt muliggøre kollaborationen med internationale samarbejdspartnere. 

Helena Safavi-Hemami

Helena Safavi tog sin kandidateksamen i biologi (symbiotiske interaktioner mellem koraller og alger) ved Køln Universitet i Tyskland samt ved det australske havforskningsinstitut i Queensland, Australien. Derefter tog hun til Tasmanien i et år som forskningsassistent, inden hun påbegyndte sin ph.d.-uddannelse ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi ved University of Melbourne, Australien hos professor Anthony Purcell. Det var her Helena påbegyndte sine studier om keglesnegle-toksiner og så, hvilke store biokemiske potentialer der ligger i denne viden. I 2013 modtog hun Marie Curie Fellowship for et projekt med professor Lars Ellgaard, Biologisk Institut Københavns Universitet og professor Toto Olivera, University of Utah. Hun arbejder for øjeblikket som adjunkt ved Biologisk Institut, University of Utah.