100 frivillige plantede 10.000 vilde blomster
Der er kommet mere vild natur i byen, efter at Københavns Universitet i går omlagde 600 kvadratmeter plænegræs til vilde blomsterbede. Omkring 100 frivillige brugte deres eftermiddag på at sætte planter i jorden, som skal give byens borgere og besøgende et bedre kendskab til vilde urter og inspirere til flere ture ud i naturen.
Liden klokke, tjærenellike og blåhat er farverige planter, der typisk vokser på solrige græslande og overdrev langt fra byernes centrum, men nu kan man også lære planterne at kende midt på Nørrebro. Her er nemlig anlagt fire små naturrum med hver deres karakteristiske planter fra henholdsvis græsland, eng, skov og strand.
Blomsterne er blot første del af de vilde naturrum, som også får stillet møbler og informationsmateriale op i løbet af året.
- Ideen er at bringe et lille stykke natur til byens borgere. Bedene er ikke en erstatning, men en appetitvækker til også at tage uden for byen for at få den fulde naturoplevelse. Vi vil derfor guide til de bedste lokaliteter på Sjælland, som man kan lade sig inspirere af, når man går gennem naturrummene på vej hjem fra arbejde eller er ude for at lufte hunden. Ligeledes håber vi, at de høje græsser, farverige blomster og duftende krydderurter vil give besøgende en ny og nærværende oplevelse af, hvordan vilde planter kan forskønne bymiljøet, fortæller projektleder Elisabeth Wulffeld fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.
Blomsterambassadører vil følge udviklingen
Netop den brede målgruppe er vigtig for projektet, som sker i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum og med støtte fra Nordea-fonden. Derfor blev selve plantedagen gennemført sammen med 100 frivillige, der lagde vejen forbi universitetets Nørre Campus – eller Vild Campus, som det også kaldes nu.
- Vi har haft besøg af både børnefamilier, studerende, ansatte og nysgerrige forbipasserende. Vi fornemmer, at der er en stor interesse, ikke bare for at få jord under neglene, men også for at engagere sig i projektet og lære mere om dansk biodiversitet, siger Elisabeth Wulffeld.
For at imødekomme interessen er der nu også oprettet en ambassadørgruppe, som vil følge bedene over tid, for eksempel med henblik på pleje og undersøgelser af insektlivet.
- Mange insekter lever af blade fra bestemte planter eller samler nektar og pollen fra bestemte blomster. For dem er der næsten ingen livsmuligheder i en traditionel park med græsplæner og buske. Vild Campus viser en måde at give plads i byrummet til nogle vilde dyr og planter og samtidig gøre det mere rigt på oplevelser, siger lektor Hans Henrik Bruun fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Naturen har brug for vores interesse
Udover den lokale forbedring af biodiversiteten i byen, faldt valget også på de vilde, hjemmehørende planter for at sætte fokus på den aktuelle udfordring omkring biodiversitetskrisen på nationalt og globalt plan. Omkring 20 % af alle danske arter er i dag truet primært af mangel på plads og kvalitet i naturen.
- Hvis en art først forsvinder fra et område, kan den være umådelig svær at få igen. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på problemstillingen og kommer i nærkontakt med de naturoplevelser, vi er i fare for at miste. Når vi beskytter biodiversiteten, beskytter vi også en natur, der rig på oplevelser, siger Elisabeth Wulffeld.
Kontakt:
Elisabeth Wulffeld
Mobil: 21179140
Elisabethw@snm.ku.dk
Hans Henrik Bruun
Mobil: 30611297
hhbruun@bio.ku.dk
Emner
Relaterede nyheder
Kontakt
Elisabeth Wulffeld
Projektleder
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mobil: 21179140
Elisabethw@snm.ku.dk
Hans Henrik Bruun
Lektor
Biologisk Institut
Københavns Universitet
Mobil: 30611297
hhbruun@bio.ku.dk
Partnere i projektet
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima har bidraget med ideudvikling og faglig viden
Statens Naturhistoriske Museum
har bidraget med video- og undervisningsmateriale
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet har bidraget med arealer og nye, flotte opholdsmøbler
Eksterne partnere
Urban Green med arkitektfirmaet GXN