Status og forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet

Research output: Book/ReportReportResearch

Standard

Status og forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet. / Kelager, Andreas; Bruun, Hans Henrik; Nash, David Richard; Tøttrup, Anders P.

2017. 82 p.

Research output: Book/ReportReportResearch

Harvard

Kelager, A, Bruun, HH, Nash, DR & Tøttrup, AP 2017, Status og forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet.

APA

Kelager, A., Bruun, H. H., Nash, D. R., & Tøttrup, A. P. (2017). Status og forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet.

Vancouver

Kelager A, Bruun HH, Nash DR, Tøttrup AP. Status og forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet. 2017. 82 p.

Author

Kelager, Andreas ; Bruun, Hans Henrik ; Nash, David Richard ; Tøttrup, Anders P. / Status og forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet. 2017. 82 p.

Bibtex

@book{f2b3800c3f3e408099cbbba97014df11,
title = "Status og forvaltning af Ensianbl{\aa}fugl i Nationalpark Vadehavet",
abstract = "Sommerfuglen Ensianbl{\aa}fugl (Maculinea alcon) har en us{\ae}dvanlig og fascinerende livscyklus. Som larve spiser den fr{\o} og frugtv{\ae}v af Klokke-Ensian (Gentiana pneumonanthe), hvorefter den adopteres af Stikmyrer (Myrmica ruginodis og M. rubra), som fodrer og opfostrer den pr{\ae}ferentielt over deres egne afkom. Ensianbl{\aa}fugl forekommer alts{\aa} kun hvor der er rumligt overlap mellem de to v{\ae}rter. I Danmark er de typiske habitater fugtige klitheder oghedemoser og den anses i dag som truet (VU, IUCNs r{\o}dlistestatus), da den er g{\aa}et kraftigt tilbage i b{\aa}de populationsareal og -antal over de sidste 100 {\aa}r. De prim{\ae}re {\aa}rsager til nedgangen har v{\ae}ret de massive {\ae}ndringer i landanvendelsen og dr{\ae}ning. Forringelse af kvaliteten i de tilbagev{\ae}rende habitater (is{\ae}r tilgroning), ligger til grund for tilbagegangen I nyere tid. Thy-omr{\aa}det er for b{\aa}de Ensianbl{\aa}fugl og Klokke-Ensian den region i Danmark,hvor bevarelsen af omr{\aa}der har v{\ae}ret bedst set over de seneste knapt 30 {\aa}r, da der her stadig er relativt store omr{\aa}der med egnede og sammenh{\ae}ngende habitater tilbage. Resultaterne af feltarbejdet, der udf{\o}rtes i 2013 viste, at der findes mindst 4 populationer af Ensianbl{\aa}fugl indenfor Nationalpark Vadehavet: Tre populationer p{\aa} Fan{\o} (Paradisdalen, Sandflod Hede og Vesterhovens) og {\'e}n p{\aa} R{\o}m{\o} (Kirkeby Hede). Herudover blev der p{\aa} tre lokaliteter fundet mindre forekomster af Ensianbl{\aa}fugl, som her ben{\ae}vnes satellitpopulationer (K{\ae}ret og Vindgab Bjerge p{\aa} Fan{\o} samt Tvismark Hede p{\aa} R{\o}m{\o}). De populationsgenetiske analyser pegede generelt p{\aa}, at de fleste populationer er helt eller delvist isolerede fra hinanden, og der er v{\ae}sentlige spredningsbarrierer, der forhindrergenetisk udveksling mellem populationerne som igen mindsker deres levedygtighed. Disse spredningsbarrierer udg{\o}res is{\ae}r af havet (spredning mellem {\o}erne) og plantager, men sekund{\ae}rt ogs{\aa} fragmentering af landskabet samt den egentlige fysiske afstand mellem populationerne. Der er dog dele af Fan{\o} og R{\o}m{\o} hvor der er potentielt egnede habitater I form af klitheder og hedemoser, og flere af disse omr{\aa}der er endog af anseelig st{\o}rrelse. Der er s{\aa}ledes et rimeligt udgangspunkt for at skabe st{\o}rre sammenh{\ae}ng mellem habitaterne og de eksisterende populationer. Netop dette underst{\o}ttes ogs{\aa} af visionerne for den seneste plan for Nationalpark Vadehavet. Dele af datagrundlaget d{\ae}kker ogs{\aa} Marb{\ae}komr{\aa}det nord for Esbjerg hvor der i 2015 blev opdaget en lille population. Der er derfor ogs{\aa} givet anbefalinger til forvaltning af denne population, s{\aa}ledes der i alt behandles 8 populationer iindev{\ae}rende rapport. Fremtidig forvaltning af Ensianbl{\aa}fugl i Nationalpark Vadehavet anbefales udf{\o}rt med f{\o}lgende prioritering:1. Sikring af langvarig opretholdelse af alle eksisterende populationer i nationalparken 2. Skabe bedre biologisk sammenh{\ae}ng mellem de p{\aa} Fan{\o} beliggende populationer3. Bedre kortl{\ae}gning og monitering af Ensianbl{\aa}fugl og dens v{\ae}rter i nationalparkenP{\aa} baggrund af det analytiske arbejde vurderes ingen af de 8 populationer at v{\ae}re i favorabel tilstand. For at opn{\aa} favorabel tilstand er der en r{\ae}kke indsatser der skal implementeres for at kunne sikre en langvarig opretholdelse af dem. Kernepopulationen Paradisdalen (Fan{\o}) er stor og forekommer p{\aa} et stort areal, s{\aa} for denne er der potentiale for at opn{\aa} favorabel tilstand relativt nemt. ",
author = "Andreas Kelager and Bruun, {Hans Henrik} and Nash, {David Richard} and T{\o}ttrup, {Anders P.}",
year = "2017",
language = "Dansk",

}

RIS

TY - RPRT

T1 - Status og forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet

AU - Kelager, Andreas

AU - Bruun, Hans Henrik

AU - Nash, David Richard

AU - Tøttrup, Anders P.

PY - 2017

Y1 - 2017

N2 - Sommerfuglen Ensianblåfugl (Maculinea alcon) har en usædvanlig og fascinerende livscyklus. Som larve spiser den frø og frugtvæv af Klokke-Ensian (Gentiana pneumonanthe), hvorefter den adopteres af Stikmyrer (Myrmica ruginodis og M. rubra), som fodrer og opfostrer den præferentielt over deres egne afkom. Ensianblåfugl forekommer altså kun hvor der er rumligt overlap mellem de to værter. I Danmark er de typiske habitater fugtige klitheder oghedemoser og den anses i dag som truet (VU, IUCNs rødlistestatus), da den er gået kraftigt tilbage i både populationsareal og -antal over de sidste 100 år. De primære årsager til nedgangen har været de massive ændringer i landanvendelsen og dræning. Forringelse af kvaliteten i de tilbageværende habitater (især tilgroning), ligger til grund for tilbagegangen I nyere tid. Thy-området er for både Ensianblåfugl og Klokke-Ensian den region i Danmark,hvor bevarelsen af områder har været bedst set over de seneste knapt 30 år, da der her stadig er relativt store områder med egnede og sammenhængende habitater tilbage. Resultaterne af feltarbejdet, der udførtes i 2013 viste, at der findes mindst 4 populationer af Ensianblåfugl indenfor Nationalpark Vadehavet: Tre populationer på Fanø (Paradisdalen, Sandflod Hede og Vesterhovens) og én på Rømø (Kirkeby Hede). Herudover blev der på tre lokaliteter fundet mindre forekomster af Ensianblåfugl, som her benævnes satellitpopulationer (Kæret og Vindgab Bjerge på Fanø samt Tvismark Hede på Rømø). De populationsgenetiske analyser pegede generelt på, at de fleste populationer er helt eller delvist isolerede fra hinanden, og der er væsentlige spredningsbarrierer, der forhindrergenetisk udveksling mellem populationerne som igen mindsker deres levedygtighed. Disse spredningsbarrierer udgøres især af havet (spredning mellem øerne) og plantager, men sekundært også fragmentering af landskabet samt den egentlige fysiske afstand mellem populationerne. Der er dog dele af Fanø og Rømø hvor der er potentielt egnede habitater I form af klitheder og hedemoser, og flere af disse områder er endog af anseelig størrelse. Der er således et rimeligt udgangspunkt for at skabe større sammenhæng mellem habitaterne og de eksisterende populationer. Netop dette understøttes også af visionerne for den seneste plan for Nationalpark Vadehavet. Dele af datagrundlaget dækker også Marbækområdet nord for Esbjerg hvor der i 2015 blev opdaget en lille population. Der er derfor også givet anbefalinger til forvaltning af denne population, således der i alt behandles 8 populationer iindeværende rapport. Fremtidig forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet anbefales udført med følgende prioritering:1. Sikring af langvarig opretholdelse af alle eksisterende populationer i nationalparken 2. Skabe bedre biologisk sammenhæng mellem de på Fanø beliggende populationer3. Bedre kortlægning og monitering af Ensianblåfugl og dens værter i nationalparkenPå baggrund af det analytiske arbejde vurderes ingen af de 8 populationer at være i favorabel tilstand. For at opnå favorabel tilstand er der en række indsatser der skal implementeres for at kunne sikre en langvarig opretholdelse af dem. Kernepopulationen Paradisdalen (Fanø) er stor og forekommer på et stort areal, så for denne er der potentiale for at opnå favorabel tilstand relativt nemt.

AB - Sommerfuglen Ensianblåfugl (Maculinea alcon) har en usædvanlig og fascinerende livscyklus. Som larve spiser den frø og frugtvæv af Klokke-Ensian (Gentiana pneumonanthe), hvorefter den adopteres af Stikmyrer (Myrmica ruginodis og M. rubra), som fodrer og opfostrer den præferentielt over deres egne afkom. Ensianblåfugl forekommer altså kun hvor der er rumligt overlap mellem de to værter. I Danmark er de typiske habitater fugtige klitheder oghedemoser og den anses i dag som truet (VU, IUCNs rødlistestatus), da den er gået kraftigt tilbage i både populationsareal og -antal over de sidste 100 år. De primære årsager til nedgangen har været de massive ændringer i landanvendelsen og dræning. Forringelse af kvaliteten i de tilbageværende habitater (især tilgroning), ligger til grund for tilbagegangen I nyere tid. Thy-området er for både Ensianblåfugl og Klokke-Ensian den region i Danmark,hvor bevarelsen af områder har været bedst set over de seneste knapt 30 år, da der her stadig er relativt store områder med egnede og sammenhængende habitater tilbage. Resultaterne af feltarbejdet, der udførtes i 2013 viste, at der findes mindst 4 populationer af Ensianblåfugl indenfor Nationalpark Vadehavet: Tre populationer på Fanø (Paradisdalen, Sandflod Hede og Vesterhovens) og én på Rømø (Kirkeby Hede). Herudover blev der på tre lokaliteter fundet mindre forekomster af Ensianblåfugl, som her benævnes satellitpopulationer (Kæret og Vindgab Bjerge på Fanø samt Tvismark Hede på Rømø). De populationsgenetiske analyser pegede generelt på, at de fleste populationer er helt eller delvist isolerede fra hinanden, og der er væsentlige spredningsbarrierer, der forhindrergenetisk udveksling mellem populationerne som igen mindsker deres levedygtighed. Disse spredningsbarrierer udgøres især af havet (spredning mellem øerne) og plantager, men sekundært også fragmentering af landskabet samt den egentlige fysiske afstand mellem populationerne. Der er dog dele af Fanø og Rømø hvor der er potentielt egnede habitater I form af klitheder og hedemoser, og flere af disse områder er endog af anseelig størrelse. Der er således et rimeligt udgangspunkt for at skabe større sammenhæng mellem habitaterne og de eksisterende populationer. Netop dette understøttes også af visionerne for den seneste plan for Nationalpark Vadehavet. Dele af datagrundlaget dækker også Marbækområdet nord for Esbjerg hvor der i 2015 blev opdaget en lille population. Der er derfor også givet anbefalinger til forvaltning af denne population, således der i alt behandles 8 populationer iindeværende rapport. Fremtidig forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet anbefales udført med følgende prioritering:1. Sikring af langvarig opretholdelse af alle eksisterende populationer i nationalparken 2. Skabe bedre biologisk sammenhæng mellem de på Fanø beliggende populationer3. Bedre kortlægning og monitering af Ensianblåfugl og dens værter i nationalparkenPå baggrund af det analytiske arbejde vurderes ingen af de 8 populationer at være i favorabel tilstand. For at opnå favorabel tilstand er der en række indsatser der skal implementeres for at kunne sikre en langvarig opretholdelse af dem. Kernepopulationen Paradisdalen (Fanø) er stor og forekommer på et stort areal, så for denne er der potentiale for at opnå favorabel tilstand relativt nemt.

M3 - Rapport

BT - Status og forvaltning af Ensianblåfugl i Nationalpark Vadehavet

ER -

ID: 189761740