En række mindre tiltag, som hver for sig var påvist at gavne velfærden, blev gennemført

på den ene halvdel af en privat farm for at undersøge om tiltagene kunne anvendes i

praksis, uden at skade produktiviteten og med god effekt på velfærden. Den anden

halvdel af farmen fungerede som kontrol og blev drevet mere konventionelt. De

gennemførte tiltag var: selektion for tillidsfulde dyr, ekstra vinterfodring, udsætning af

parrede tæver i hvert andet bur, senere fravænning og senere udsætning af hvalpe i hanhun

par, samt indretning af bure med hylder og løse beskæftigelsesobjekter.

Resultaterne viste, at reproduktion og skindparametre i hvert fald ikke blev forringet af de

gennemførte tiltag, og at velfærden blev forbedret. Velfærdsvurderingen var baseret på

dyrenes adfærd, temperament, og pelsgnav. Velfærdsforbedringen var betydelig, og

meget større end det ses i forsøg med mere radikale forandringer så som adgang til

svømmevand, gruppeindhusning, og øget burstørrelse. Disse større forandringer kan

oven i købet skade velfærden. På den baggrund anbefales det at velfærdsforbedringer

for mink tager udgangspunkt i det eksisterende og i sig selv udmærkede bursystem, og at

forandringer kun gennemføres i det omfang, at minkene målbart viser sig at have gavn af

det. De her afprøvede tiltag var gennemførlige og gavnlige.Jeppesen, L.L. 2006. Velfærd hos mink - små forandringer gavner. Faglig Årsberetning

Velfærd hos mink - små forandringer gavner. Faglig Årsberetning

2005, 17-24, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter, Holstebro, Danmark.